FamilienHorn

Så er vi landet

2010-03-01T13:11:00.000-08:00

Vi ankom igår og prøver at komme os. Vi er glade for at være hjemme men skal lige kommer os over en hård afsked med venner på den anden side.

4 år!! I billeder

2010-02-14T18:29:00.001-08:00

We're comming home!

2010-02-01T21:16:00.000-08:00

Nå så skete det altså, der kom et job i København og vi er på vej. Formodentlig lander vi lige før denne måned er omme. Vi bliver lidt rundtossede af at tænke på det. Ikke fordi vi ikke rigtig gerne vil hjem. Men vi havde lige indstillet os på et længere forløb, havde puttet Jonathan i preschool og lagt planer for foråret. Men det er bare lige et spørgsmål om at få styr på det hele. Faktisk er vi osse lige ved at være der. Frederik har underskrevet kontrakten og det er jo bedre end sidst vi regnede med at flytte. Husejer og huslejer ved nu besked, flytningen er næsten på plads, alle ved besked herovre. Vi er ved at finde institution derhjemme og Gitte og Peter det ser ud til at vi ses i Drivhuset. Daniel har lige nu fået en plads pr 1. april og vi tror at Jonathan er så heldig osse at komme ind da de skal åbne en ny stue lige straks i samme institution.
Jeg er ved at finde ud af noget med et arbejde og håber at jeg kan have noget ikke så længe efter at vi har fået kørt drengene ordentligt ind.
Ja så nu sker der noget.
Jeg har et par gange været ved at lægge billeder på bloggen, men det kører ikke helt. Så nu kommer dette bare på idag så det er på før vi lander derhjemme.
Forrsten er det Jo Jonathans fødselsdag idag, vi har været på weekend tur med Gillian og Craig og derude blev han fejret med gaver og kage.
Det er jo osse Villads, Far Niels, Marie og Alberts(mødregruppen) fødselsdag idag, så et stort tillykke herfra.
Nå lad os se hvor meget mere der kommer på bloggen, men nu ser vi jo osse de fleste af jer indenfor en overskuelig periode.

Californien

2009-12-09T19:56:00.000-08:00

Så er vi her, i Californien og vi kan nu efter 2/3 af turen sige at vi er begyndt at holde ferie og nyder det. Vi ankom til San Francisco den 21 November, nød en hel dag i den romantiske bakkede by og nåede lige at glæde os over ferien da Frederik næste morgen fik den der følelse (han for cirka 2 år siden også følte)at mange muskler var forstrukket i ryggen. Men det var de ikke, det var den der højre lunge igen. Han var igen ikke helt sikker, ventede i timevis for nu at være helt sikker og tog så en taxa op til det nærmeste hospital, hvor et røntgen kunne konstatere at den højre lunge var MEGET punkteret. Nå ja, det kan blive en laaang klagesang om det uretfærdige i det hele, men kort sagt, Frederik blev opereret denne gang (skåret nogle luftblæner væk og limet lungen på oppe under kravebenet) og var indlagt i seks dage. Han havde vildt mange smerter og kæmpede sin kamp. Samtidig kæmpede jeg, denne gang endnu længere væk end sædvanligt.... Ungerne og mig forsøgte at underholde os på San Franciscos bakker, med at finde legepladser, gode enlig-mor-børn-venlige attraktioner og få besøgt faren. Frederik var ude lørdag, vi kørte onsdag ud af San Francisco. Mor her kørte da Frederik slet ikke var klar. Og hold da op jeg nød ikke at køre 'spetaklet' som jeg ynder at kalde vores køretøj og hjem for disse uger. Vi kørte ud til Monterey Bay som vi oprindelig havde planlagt. Dejligt sted ved vandet. Vejret var først ikke for godt men blev næste morgen allerede meget bedre. Vi har nu taget kysten ned på Highway 1 - meget, meget smukt, helt fantastisk faktisk. Da vi kom tæt på Santa Barbara meldte de pludselig om storm og regn og vi valgte noget for os selv uventet, at tage til Palm Springs i ørkenen. Vildt sted og umiddelbart ikke det kønneste. Men vi trængte til varme og til bare at slappe af. Så her er vi på den store camping og trailer park med spa-bade fra hotsprings (6 pools er her). Igår tog vi så Palm Springs Tramway og det var bare ret fantastisk. Der er jo helt gold hernede, men på toppen er der grantræer og så var der masser a sne.....
På kyststrækningen så vi redwood, delfiner, soppede i kæmpebølger, var på Hearst Castle (vanvittigt stort hus, meget imponerende, men ikke helt en børnetur)
Vi hygger os meget og nyder at vi er sammen i vores 'lille' camper. Jonathan savner dog nogle andre børn at lege med, da vi ikke har mødt ret mange, han vil være ellevild i julen for at se fætre og kusine.
Vi tager over til Joshua Tree National Park i morgen og håber på at vi så kan tage sydpå og nå Legoland i San Diego. Lige nu melder de regnvejr over weekenden, så vi må se. Men dette er nu meget bedre end Calgary hvor der har været meget sne i den sidste uge. I dag er det shortsvejr og Jonathan og Frederik er oppe for at bade. Jeg kan ikke få lagt billeder på - ved ikke lige hvad der sker. Så jeg ser lige om vi kan få det til at virke lidt senere.....

lige før afgang

2009-11-19T19:37:00.000-08:00

Så nærmer vi os - 2 more sleeps, som vi siger her.....

Vi føler os heller ikke så stressede mere som vi har gjort og i aften har vi faktisk formået at pakke en helt del, så vi når det jo nok, og hvem gør ikke det der er på vej på en skøn ferie. Vi har nu booket overnatninger til den første uge. Efter tre nætter i San Francisco, kører vi til Monteray Bay og er på to camping pladser resten af ugen. Det er Thanksgiving den weekend i staterne så mange sagde at det ville være smartest at booke vores plads - så nu er vi helt klar.

Vi forsøger jo osse lige at få de sidste aftaler og lægebesøg klaret. I dag var Jonathan nede og få flu-vaccination og i morgen tager Daniel sin anden dosis af H1N1 vaccinen. Jonathan har osse sin sidste dag i Daycare i morgen, så vi skal ned med muffins og se om vi kan få et par billeder af hans gruppe. (de er jo lidt bange for det med billeder her og der og hele tiden, hvis nu nogen skulle være imod det og sagsøge stedet, derfor har vi ingen billeder fra Dayhome eller Daycare)

Jonathan glæder sig helt vildt til at tage afsted og har pakket legetøj i sin nye kuffert på hjul. Han glæder sig helt vildt til at være på camping og til at vi forhåbentlig kan bade i havet.

For at skifte til et andet vejr var vi i weekenden ude at stå på langrendsski og det gik bare over al forventning. Jonathan stod i tre timer. Op og ned af den samme bakke, men alligevel, det er da bare så imponerende. Daniel tog et par timer i pulken og Frederik og jeg skiftes til at få kørt lidt selv med pulken spændt bagpå.

På billederne ses det ikke at Jonathan for det meste selv gik på sine ski, men det gjorde han....

Daniel har nu besluttet at det er okay cool at stå op så det gør han det meste af tiden, han gider stadig ikke rigtig gå for meget men det kommer nok. Han elsker trapperne og er super til at komme op, på vej ned er han dog lidt farlig og kaster sig ud, så han holder os igang. Han har nu brugt sit første tegn og vi er klar på at prøve at bruge det en del med ham. Han laver tegnet for mere. Har ikke rigtig gjort det ved mad, men når ham og Frederik leger og han vil kildes mere, så kan han da sagtens lave det. Han har osse sit eget rykke-i-smækken-tegn når han er færdig med at spise og et tegn for at vi skal synge lille Peter edderkop. Den udvikling. Vi h[ber han kommer til at nyde turen og sove godt!!

Er forresten kommet med i en gruppe af ergoer herovre der gennem CAOT skal studere Enabling Occupation 2 (tror det er ret fedt og vil jo gerne være lidt med når vi engang lander i DK.

Anyway her er ligeet par billeder fra den gode musikgruppe med Nynne, det er superhyggeligt, selvom Jonathan og Oscar har det med at blive enige om at smutte væk og lege. Daniel elsker det nu.

Okay jeg må sove og så forsøger vi at få skrevet på et tidspunkt fra Californien. Hav det godt så længe.

Slut med mellemørebetændelse

2009-11-08T14:08:00.000-08:00

Så fik Daniel endelig dræn i sine små øre. Det skete i torsdags og gik vist lige efter planen. Der var ellers osse noget af en plan. Frederik var nemlig ikke hjemme, han var nød til at tage til noget konference i Houston. Så pasning af Jonathan og propfodring af Daniel, før han skulle faste, var forsøgt planlagt på bedst mulige måde. Havde sagt hele tiden at jeg ikke var den mindste smule bekymret for det lille indgreb. Men da det nærmede sig, blev jeg en smule stresset og nok mest fordi en operation på et sygehus ikke giver mig gode minder og så er det altså nogle gange svært at få det hele til at gå op, når man er alene hjemme. Daniel var i OR (operation room) i 15 minutter og alt gik som det skulle. Han var selvfølgelig smadder forvirret og udkørt efter, men det er jo forståeligt nok. Han har osse sovet sk... dårligt de sidste nætter, men idag ser alt lysere ud og vi er klar igen. Og udsigten til at han forhåbentlig ikke skal døje med ørene i lang tid er jo det hele værd.

Jonathan og Frederik er lige nu til Zoe's fødselsdag i den lokale skøjtehal, hvilket jo ikke kan blive meget andet en sjovt og underholdende med en 10-12 kulrede unger på skøjter. Senere idag kommer Oscar over til en sleepover, da vi synes at vi ville give igen for Nynne og Erins hjælp med vores drenge tidligere. Det skal nok blive sjovt og livligt. Heldisvis leger de så godt sammen at vi ikke kommer til at høre meget til dem før de skal sove. I morgen kommer Nynne så herover og der er musik class her. Har jeg skrevet at Nynne holder music class hver mandag. Hun er jo musik terapeut og ret god til det der....

Vi har taget endnu et stort skridt ud i det Canadiske liv. Efter jul skal jeg være hjemmegående og Jonathan skal ud af Daycare - lyder vildt og er vildt, men der er altså tanker bag. Da vores hjemrejse planer ændrede sig, begyndte jeg at kigge efter arbejde. Jeg ringede til mit gamle arbejde og kiggede rundt. Men lige nu skæres der vildt i sundhedsvæsenet og det er meget, meget svært at finde arbejde. Og da vi ikke ved hvor længe vi bliver finder jeg det osse svært at søge hvad som helst.... Jeg spurgte samtidig efter en pasningsplads til Daniel. Prisen for en palds til ham er $1000 (5000kr) så vi ville altså betale næsten 9000kr for at få børnene passet mens jeg kunne kigge efter et job der ikke ser ud til at komme. I stedet besluttede vi at droppe osse Jonathans plads da han nu mere end tidligere undre sig over at han skal afsted nå jeg er hjemme med Daniel, og de er faktisk begyndt at have bare en smule leg sammen. Det er jo heller ikke sådan at Daniel tager ekstra tid længere. Jonathan skal i stedet starte i den lokale preschool tre eftermiddage om ugen, hvor en del af hans venner her fra kvarteret går og så skal vi sammen finde andre ting de kan lave. Tidligere har jeg jo svømmet med dem og der er osse noget drop inn gymnastik om eftermiddagen vi kan gå til. Et ekstra skift for Jonathan som vi ikke havde regnet med, men håber bliver fint og så lidt mere tid hvor jeg prøver at nyde at vi kan gøre noget her som aldrig bliver muligt igen. Og forstå mig ret tiden med børnene er for det meste skøn, men en dag skal jeg jo have lidt til hovedet igen. Jeg vil forsøge at se hvilke ergokurser jeg evt kan tage. Men alt det må vente til efter Californien, nu er der under 2 uger til.

Og mere fest...

2009-10-31T20:09:00.000-07:00

Amanda og Nadia

Harold og Frederik

Cathy er glad med sin nye Dave. Det er super dejligt
Nynne og mig

Janet, Amanda, Cathy, Nadia, Sheri

Sheri og Nynne

Super duper fest, med sjove mennesker og masser af øl. Alle virkede til at hygge sig, vi gjorde i hvert tilfælde. Vi var vel 30 mennesker og den eneste der ikke var her fra kvarteret var Nynne (som så osse er på langt de fleste billeder...) det er fantastisk at bo i sådan et kvarter, jeg ved godt at jeg har sagt det før.

Vi var ellers lige ved ikke at klare den da først Daniel var syg og så mig (jeg var syg fredag, med noget mave noget og vi var begymrede for om jeg ville blive klar). Vi var alle klar og nød dagen, måske var det osse lidt nemmere at nyde når vi ikke rigtig skulle sige farvel, selvom vi jo osse gerne vil det om ikke alt for længe.....

Forresten lavede vi jo mad i stride strømme (og alt, alt, alt for meget) Vi synes selv det blev ret godt. Jeg har lovet min søster at ligge en opskrift her på nogle kiks vi lavede, de er så fantastiske. Ret god mad-blog jeg har dem fra forresten (er blevet lidt fan af hendes mad) Anyway, prøv lige at lav de her kiks næste gang I holder oste, vin aften, de er et sikkert hit..... Tager lidt tid, emn er det hele værd.

http://dinnerwithjulie.com/category/appetizers/page/3/

Trick or treat

2009-10-31T19:24:00.000-07:00

Halloween er næsten overstået. Hvad kan der sigers; slik, slik og atter slik. Jonathan havde nogle fantastiske timer med en stor indsamlig her i kvarteret. Han gik lidt med sine venner her fra vejen og så med vennerne fra nabogaden. Han havde styr på sine replikker; trick or treat, happy Halloween, Thank you - over and over again. Alle var selvfølgelig ude og det var sjovt. Daniel sad i klapvognen med et stykke indpakket chokolade og hyggede sig med at kigge på alle børnene. frederik var hjemme med sin sløje krop og dele treats ud.

Efter et par timer endte vi tilfældigvis ved vores eget hus igen og Jonathan sagde at han ikke ville gå mere, han var træt. Han spiste en del af sin slik og legede med Ben (next door) og er nu snorksovende.

Afprøvning af kostumer
Moren nåede osse lige at klæde sig en smule ud Vejens børn
Sydney i hendes space shuttle
Reuben the cow

Stroller hygge

Zoe, Ashleigh og Jonathan Mere trick or treating

Farvel fest (uden farvel) i billeder

2009-10-30T21:29:00.001-07:00

Jack o' lanterns

2009-10-30T20:02:00.000-07:00

Vi er selv ret stolte af vores græskarudskæring

Nej, det var ikke køen til den fede koncert

2009-10-30T08:37:00.000-07:00

Det var køen til H1N1(svine influenza) vacinationen der var flere hundrede meter lang og tog 31/2 time at komme igennem. Og det var ikke slemt endda. Nogle Calgarians har stået i kø i op mod 6 timer for at få den vaccine. Alle anbefales at få den harovre og der skrives og tales ikke om meget andet i medierne. Jge måtte opgive at står der og glane med ungerne så Frederik blev udsendt medarbejder og ringede så til os da det nærmede sig. Jonathan har total panik for vaccinationer og flippede helt ud indtil det var overstået og han promte sagde 'Dad, it doesn't hurt anymore' (han taler altid engelsk når vi er ude). Nå men sagen er den (dette ved Jonathan ikke) bærn skal have to skud, så vi er tilbage om tre uger til endnu en omgang. Forhåbentlig er køen lidt mindre.
Halloween er i morgen og Jonathan har allerede fest i Daycare idag. Jeg skal osse fortælle om vores superfest sidste weekend, men nu skal jeg lige have noget frokost.

Flere fødselsdagsbilleder

2009-10-26T19:58:00.000-07:00

Se mine nye brissel blocksFødselsdags morgenmaden var revet æble og skorper, da fødselaren jo var syg med noget mave noget.Desværre var Daniel sovende det meste af eftermiddagen og da Jonathan ikke kunne vente længere, måtte kagen frem og lyset tændes

Og pustes ud.....

Hip, hip, hurra

2009-10-21T19:53:00.000-07:00

Så kom den store dag, andetbarnet blev 1 år. Desværre har han været noget hængt hele dagen. Kasted op hele sidste nat og osse er til aften igen. Så ikek noget kage til ham og heller ikke mange smil eller grin. Vi er alle trætte af at tørre bræk op og vaske og passe på vores lille fødselar. Men vi fejrede ham så godt vi kunne og på lørdag skal der være stor fest for ham, så vi når nok dte hele. Og helt ærligt så er han jo ret ligeglad (i modsætning til sin storebror)
Det er selvfølgelig sindsygt at ahn allerede er 1 år, på den anden side føles det som meget længe siden at vi var på Foothills Hospital og vi holdt ham i vores arme for første gang. Der er jo ingen billeder fra de første timer i Daniels liv da vi ikke havde kort i kameraet, men det blev jo hurtig mindre vigtigt. Her er lidt billeder fra dengang og nu.
Nå nu strejker billedhalløjet igen eller måske er det. Men jeg må i seng. Flere billeder af den 1 årige meget snart.
Vi har gang i den store omgang bage og stegning til lørdag hvor vi holder vores store 'vi troede vi skulle flytte' fest. Et par og tyve unger med forældre om dagen i en stor hal med masser af leg, og så selvfølgelig kage. Og godt 30 vokse til 'pindemadder' eller hvad mon det hedder nu om dage og drinks om aftenen. Det bliver super godt at samle de gode mennesker og bare hygge os - det trænger vi vist til.
Og så ligger det helt klart, den 21 November tager vi 4 uger til Californien og så kommer vi til Danmark den 22 december, det bliver alt sammen bare fantastisk og hvad er mere passende ovenpå det hårdeste og mest trættende år i vores liv. Vi kan ikke vente!!!

Ændrede planer - og ikke for det bedste!

2009-10-08T21:20:00.000-07:00

Vi havde sagt vores lejemål op i huset her og smidt vores lejere ud derhjemme, ja og som jeg havde skrevet havde vi jo lige inviteret til vores farvelfest herovre. Men det er jo ikke sådan nogle ting der rigtig spiller ind i en økonomisk nedtur hvor jobbene ikke hænger på træerne. I hvert tilfælde var udmeldingen fra Frederiks arbejde for et par uger siden at der ikke pt er noget job i København. Det er bare p.... irriterende da vi faktisk følte os så klare som vi nogensinde bliver til at tage afsked med Calgary og Canada. Men vi følte os noget tvunget til at tage endnu en omgang i det store udland og håbe på det bedste i det nye år. Det har været nogle stressende uger med at forsøge at få lejet det her sted noget længere og finde en løsning derhjemme. Alt er ikke klaret endnu men det går fremad og vi er så småt ved at vende os til tanken om at blive lidt længere.

Der er nu ikke så meget der frister lige nu. Det er på 2 uger skiftet fra hedebølge til vinter. Jeg tror jeg har sagt det hvert år men det er så sært at gå fra plus 30 til minus 8 på få uger. Det har selvfølgelig allerede sneet (gad vide om det skal ligge på jorden lige så mange måneder som sidste år.....)
Vores plan er at fejre jul i Danmark. Men da det har været vores plan i de to foregående år osse, taler vi ikke så meget om det lige nu.

Nå men nu vi er her har vi så valgt at leve fuldt ud nordamarikansk endnu engang. Det er jo Thanksgiving weekend og vi var igår værter til den helt store kalkunmiddag. Frederik nussed omkring sin 17 pund tunge kalkun i et par dage og fik et lækkert resultat ud af det....uuummmhh!
Og når det nu er Thanksgiving kan vi da lige send en tak til familie og venner for dejlig støtte og hjælp gennem det sidste år - vi glæder os til på et tidspunk at komme tættere på alle igen!

Velkommen efterår

2009-09-26T19:35:00.000-07:00

Indian Summer

2009-09-23T09:48:00.000-07:00

Dagens billeder Far og meget træt baby

Tur til park med Pippa og familie

En tur i parken og en tiltrængt is med Katie og Thomas

Daniel leger med mors hjemmelavede playdooh

Store sommerdreng

Der er hedebølge i Calgary, det sigea at der skal bliver 33 grader idag, vildt. Det er nu ret fedt og vi lever igen ude på gaden med kvarterets unger. Vi har osse været på nogle super ture til byens skønne parker. Speciel en bestemt park er ved at være min favorit, Edworthy Park, der er 3 legepladser, floden, masser af træer, stier til at cykle på (hvor Jonathan næsten er ved at få lidt gennembrud) og så er der masser af grill pladser. Vi ville grille i sidste weekend men valgte den eneste dag med dårligt vejr i umindelige tider, måske prøver vi igen i den kommende weekend.

Desværre er Jonathan kommet i en fase hvor han ikke kan lide at blive afleveret i daycare. Han har jo ellers altid været super nem og glad for det. Men måske skal alle børn igennem en sådan fase. Det gør det ikke mere rart at aflevere et skrigende barn der nærmest skal holdes af to voksne når jeg går. Har lige besluttet at det er farens tur til at aflevere på fredag. Han kan ikke sige hvad der ikke er rart og de voksne siger da osse at han stadig har det fint når han er færdig med at skrige.... Øv, nu ved jeg hvad folk snakker om når de synes at det er hårdt at aflevere deres små pus.

Vi har for nyligt snakket med Jonathan om at vi skal flytte til Danmark før jul. Han har lydt til at være spændt på dette, men er samtidig blevet ret følsom (mere en sædvanligt), men mon ikke man tænker en masse når ens forældre siger at nu skal vi rejse fra alt det man kender...... Det tror jeg jo på.

Vi har stadig ikke nogen klarhed over noget, men nu har vi inviteret til afskedsfest og så må vi se om vores plan holder. Planen er at rejser til Californien i fire uger fra midt November og så rejse hjem derefter så vi holder jul i Danmark.

Daniel er blevet 11 måneder (total vildt) Og vi er begge (frederik og jeg) begyndt at få flere end almindeligt flashbacks til for 11 måneder siden, det bliver lidt interessant når han runder det første år, måske skal man igennem lidt af en genoplevelse af det hele..... Heldigvis er han frisk og stærk (ikke engang nogen mellemørebetændelser) og ved vores sidste planlagte besøg ved Cardiologen i sidste uge kunne de kun sige positive ting. Daniel er som alle andre næsten 1 årige og der er ingen restriktioner på hvad han må gøre. Han er jo blevet total busy og kravler rundt over alt. Vi tror at han er godt igang med at udtale sit første ord. Når vi siger bye, bye til ham siger han ba, ba og vinker. Vores lille canadien er fantastisk.

Put ikke sten i næsen!

2009-09-10T20:10:00.001-07:00

Der blev igår ringet til mig fra daycare for første gang siden Jonathan startede. Der blev selvfølgelig sagt at der ikke var noget alvorligt galt, bare det at Jonathan havde puttet en sten op i næsen. På de fleste legepladser herovre (incl. i daycare) er der små sten. De er små men ikke mini. Nå men drevet af barnets nysgerrighed havde han i hvert tilfælde kommet stenen godt og grundigt op. Vi kørte hjem og jeg afprøvede det anerkendte trick (som nabo Leanna lærte mig, hun er jo lige børnelæge - super smart) Anyway, man holder for ublokeret næsebor og puster ind i munden. Desværre virkede det ikke på Jonathans genstridige sten. På dette tidspunkt i historien havde Jonathan allerede lært det der skulle læres, men jeg kunne ikke få den ud, Leanna kunne ikke få den ud, så vi måtte på hospitalet. Vi tog afsted i morges da det gav mest mening ventetidsmæssigt. Historien er lang men efter nogle meget ubehagelige forsøg på at trække/ skubbe stenen ud må Jonathan have drop med noget godt sovemiddel i og blev lagt til at sove mens lægen gravede den næsvise fremmede ud. Da han vågnede efter sin søvn med åbne øjne var han en lille fuld dreng der sagde 'mor alting er upside down og du har to næser' Vi tog hjem og alle har haft det godt siden. Jonathan har mange gange idag sagt 'don't put rocks in your nose' til sine venner. Mange sagde 'why?' og Jonathan har svaret 'it hurts when the doctor has to take it out'. Bare lige en lille historie fra det virkelige liv......

Vi skal vist lige have lidt flere billeder fra sommeren

Daniel kravler!! Ju huuu.

2009-09-08T10:44:00.000-07:00

Billeder først

Tiff, Leanna, Sean, Ben

Det har jo taget ham Daniel lidt tid at komme igang, han har faktisk slet ikke været interesseret i at flytte sig ret meget rundt. Men nu er han endelig blevet nysgerrig nok og modig nok og er så småt begyndt at kravle, SEJT!

I løbet af sommeren har vi fået nye naboer. Sean og Leanna er flyttet over gaden og blevet vores next door neighbor. De har jo tre børn, Charlotte næsten 2år, Lucas 4½ år og Benjamin 6år. Siden de flyttede over i slutningen af Juli har vi enten ikke set Jonathan eller både set Jonathan, Benjamin og Lucas. Det er simpelthen så hyggelig og de leger bare så godt. Vi er jo osse kommet til at kende Leanna og Sean bedre, med masser af eftermiddags/aftens øl i forhaven og nogle middage. Super gode mennesker. Overfor er der så kommet en ny familie på 4. Carter er drengen og han er 5 år. Jonathan er helt vild med ham, så der skal han jo osse lige over og lege ind imellem. Den får ikke for lidt her med legekammeraterne.

Vi har fået afprøvet vores campingevner med 2 børn. Vi var afsted for 14 dage siden og havde en super weekend ved Two Jack Lake. Alæle nød det, men vi osse noget trætte da vi kom hejm efetr tre dages camping. Daniel er stadig oppe for at få flaske om natten og alle står jo op lige omkring kl 6.00 hvor det er skide koldt og meget, meget stille på campingpladsen. Det er så der vi snyder lidt og drøner ind til Banff for at få morgenkaffe og varme op.

Pralede vist af mit løberi her tidligere, mend et er der lige sat en stopper for en tid og der bliver ikke noget halv marathon i denne omgang. Jeg har lidt efterfødselsproblemer og er af fysionen blevet rådet til at skære ned på løb lige nu. Så det gør jeg og laver istedet hendes øvelser og er med i en efterfødsels boot camp (som jeg har vundet!! - det er vist første gang jeg har vundet noget)

Ingen billeder

2009-08-16T09:30:00.000-07:00

Vores computer er doed og lige nu laaner vi Tiff og Bens gamle - saa der er ikke lige nogen billeder i denne omgang selvom vi har masser at vise efter en dejlig travl sommer. Foerst var mormor og morfar her - det har jeg vist skrevet og kort efter kom bedstemor og bedstefar og var her i tre uger mens foraeldrene paa skift tog paa tur. Foerst var Frederik i DK til Mikkel og Anne Rikkes bryllup, hvilket vist var rigtig godt og dejligt for Frederik at se familie og venner. Bagefter var vi alle i Jasper. Det er saadan et laekkert sted og vi noed det saa meget. Der er jo stadig i the Rockies, men bare anderledes end hvor vi normalt tager hen - masser af soeer og da vejret var godt var det super. Til sidst tog jeg til San Francisco med Gillian og Tiff og det var helt fantastisk. Vi hyggede os saadan og det er virkelig en fed by.
Nu er vi saa ved at komme tilbage til den gamle rytme paa godt og ondt - Daniel har igen mellemoerebetaendelse og vi har lidt en foelelse af at han da aldrig faar fred den lille mand. Vi er nu indstillet til et besoeg hos oere-laegen og forhaabentlig nogle draen.
Derudover gaar vi jo og venter paa besked fra Schlumberger om hvornaar de har en stilling klar til Frederik og flytter os hejm til lille Danmark. Det er spaendende lige nu og vi haaber paa meget snart at vide noget kontret saa vi kan starte planlaegingen at den store flytning og hjemkomst:)

forkert link

2009-07-17T08:30:00.001-07:00

Her er vist det rigtige link:

http://www.photobiz.com/slideshowbiz/slideshow.cfm?slideshowID=71891&photographerID=998

pinlig tavshed

2009-07-14T12:49:00.000-07:00

Blogger-energien er vist forsvundet - undskyld til jer der troligt kigger med(søster). Jeg skal se om jeg kan komme lidt igang igen, om ikke andet så med lidt billeder af livet herovre og vores børn der vokser alt for hurtigt.

Lige nu er mormor og morfar på besøg - vi har hygget os i snart 14 dage og allerede i morgen skal de hjem. Der har jo været stampede, så vi har bare haft så travlt med at være cowboys og se på 'the wild west' ting, blandt andet rodeo. Vi har lige haft en skøn weekend i bjergene hvor vi så skønne søer, flotte bjerge og et par bjørne. Den ene lige uden for vores hytte, den anden da Frederik og jeg tog en løbetur (det var noget vildt, kan vi lige hilse at sige og jeg er glad for at Frederik løb med mig...)

Ellers er sommeren bare drønet afsted. Jonathan spillede jo fodbold i weekenderne og vi har leget meget på vores egen gade i år med børnene overfor. Vi har været på en skøn weekend tur med familien Collins (Nynne, Erin og Oscar)

Daniel klapper i døgndrift og det ser bare så kært ud. Det er noget han har lært lige omkring den tid hvor mine forældre ankom. Han begyndte at klappe med på 'klappe kage', men nu klapper han hele tiden og specielt hvis vi siger 'skal vi synge en sang Daniel?'. Han gør osse noget der minder om et vink (meget royalt og med masser af sving på) men osse det er kært og selvfølgelig meget fremmeligt synes vi!:) han sidder helst og kigger på verdens gang, men når den onde ergo-mor placerer ham på maven skubber han sig baglæns rundt på gulvet og frustreres lige så meget som hans bror gjorde, over ikke at komme nærmere det legettøj han har udset sig!
Han spiser på livet løs og holder da osse en fin vægt her ved overgangen til rigtig mad. Han elsker at spise selv og spiser alt hvad vi byder ham - gerne større stykker mad han kan bide af.
Mega kær er han og alle får store smil hele tiden (de største smil gemmes nu altid til sidst på dagen hvor far kommer hjem) Jeg ved godt at man altid snakker om fars pige og mors dreng, men jeg er nu sikker på at Daniel er fars dreng!! Fantastisk!!
Desværre er Daniel vist et rigtigt ørebarn og han har allerede været igennem to mellemøre betændelser - surt og hårdt. Hvis han får en mere indenfor den næste tid skal han have dræn. Men det tror vi nu kunne være fint, så ved vi jo at der er gjort noget ved problemet - for en tid i hvert tilfælde.

Jonathan rimer og remser på livet løs og så er han bare så flydende i sine to sprog nu at vi er stolte og meget imponerede - bare vi kan finde en måde at holde det ved lige pånår Danmark kalder for alvor. Han nyder at være sammen med sine morforældre, hygge sig, blive forkælet og kunne vælge hvor han vil sove om natten. Hen er en være abe og kravler op i og på alt. På de fleste legepladser herovre er der et såkaldt 'monkeybar' hvor man kan kravle højt om (synes moren) og han er helt på toppen det meste af tiden. Til mormor og morfar sagde han bare 'når de helt store børn kan kravle herop, så kan de mindre osse'.
Han har svært ved at være alene med sine kedelige forældre og vil konstant ud på vejen og lege med Pippa, Clara, Ben og Lucas der alle bor lige på den anden side af vejen. Alle de andre cykler jo som gale og vi har da osse fået Jonathan til at øve sig lidt - men det interesserer ham ikke rigitgt og han finder bare på andre lege med sine venner. Han fik en 'watergun' af sin morfar og den var bare et hit at bringe over til vennerne på den anden side og det fik dem af cyklerne for dne eftermiddag.

Vi ældre har det godt - prøver som alle andre småbørns-familier at balancere det hele. Frederik forsøger at få spillet lidt fodbold og drikke en øl eller to med nabo-mændene en gang imellem. Jeg er begyndt at løbe igen og løb min første 10k sidste weekend. Planen er nu at vi løber en halv marathon 3. oktober (så nu er det bare med at kridte løbeskoene). Jeg tager 4 dage til San Francisco med Gillian og Tiff i starten af august - det bliver forhåbentlig bare super godt! Frederik tager jo en lyntur til DK for at fejre når Mikkel og Annerikke gifter sig(ikke at jeg ikke gerne ville ha været me dder, men sådan passede det bare ikke lige!). Han kommer desværre ikke til at se ret mange mennesker (udover alle dem der er med til bryllupet) da han er hjemme så kort tid!

Forresten lige et stort velkommen til verden til Tine og Allans 3. barn Jeppe - håber i alle trives.

Janet tog et lyn-shoot af drengene for et par uger siden fordi vi ville have nogle billeder på canvas, her er linket;
http://www.photobiz.com/slideshowbiz/slideshow.cfm?slideshowID=71891&photographerID=9

Og så en masse af vores egne billeder!

Stampede

Blandet sommergodt

vejfest, med dance-performance

Nu er jeg træt så flere billeder følger!

Fodbold-sjov og baby-hygge

2009-06-03T10:21:00.001-07:00

Har vist skrevet at Jonathan går til fodbold lørdag formiddag. Han hygger sig mere og mere, men skal stadig have mor eller far lige i nærheden. Der ere alstå super sjovt at se på de her 10-15 børn der drøner rundt på banen.

Sommer-babyer
Vi har fået Jonathans gynge op i garagen så Daniel kan få sig en tur - han ligner jo næsten en dreng her, hvor blev babyen lige af

Chinook Ranch og endelig en god svømmetur

2009-05-25T20:28:00.000-07:00

Vi var på Janets ranch i mandags, eller i hvert tilfælde der hvor hun er vokset op. Vi har været der før og det er bare sådan et skønt sted. Masser af plads til at løbe på og så køerne og heste at kigge på. Idag var vi en stor flok. Amanda og børn, Janet og børn og mig med børn. Vi er lige gået over til vores nordamerikanske bil (farvel Volvo-liv) og vi kunne tilbyde Janet, Hailey og Reuben et lift(og det er jo positivt og miljø-besparende). Vi nød alle bare en dag i det fri med masser af tid.

Gode venner

den gode kravle- hoppesten

Vild med heste

Land-liv

Den kære Kate

Daniel er rundet 7 måneder (ja jeg ved det godt, tiden flyver afsted....:)) og har endelig haft en god svømmetur. Han har to gange før været i svømmehallen, begge gange så koldt at han fik blå armen indenfor 5 minutter. Men endelig havde vi tid og jeg tog mig sammen og kørte lidt længere til denne handicap pool, der var stor og dejelig varm. Det er o ikke ligefrem Frederiksberg og omklædningsfaciliteterne er så dårlige for forældre med babyer - men vi fik er rigtig god svømmetur.

Vi nyder at ingen er syge lige nu - 7-9-13 - (føler at vi har været hårdt ramt) og glæder os over at sommeren endelig er kommet og ser ud til at blive en tid. Først nu her da foråret kom, gik det op for mig hvor meget den lange, kolde vinter har været med til et gøre tilværelsen meget besværlig. Altså jeg vidste det jo godt på en måde, men efter 5 måneder med sne og kulde virker alting jo så ligetil i solskinsvejr og hvor er det nemmere at balancere tilværelsen med børn, når man kan åbne bagdøren og sende den ene ud i haven.....

gamle billeder

2009-05-15T19:43:00.000-07:00

Det er fredag aften og selvom alt kører glæder vi os alle til Frederik kommer hjem fra staterne i morgen. Vi er lige kommet hjem fra pizza hos Amanda og familie (der er vi havnet før og det er altid lige hyggeligt) Idag var det Kate på næsten 3 der inviterede Jonathan med hjem til middag, det er bare så hyggeligt at de sådan vil lege og spise og sove sammen (aner stadig ikke hvordan vi nogensinde skal forklare Jonathan at vi skal forlade dette sted... Men der er jo tid endnu) selvom vi osse lige nogle gange må sige at der er paues i legen. Jonathan leger gladeligt med de fleste, men selvom den store trend for tiden er at cykle, nægter han pure. Nu er det osse ved at være svært da han jo ikke rigtig kan og de andre kan - rigitg godt endda. Så når de andre cykler så løber Jonathan for at fange dem. Vi er ved at overveje at bestikke ham lidt til at prøve ude i back alley'en.

Den anden dag gik vi i den store park og nogle store drenge spillede football, Jonathan besluttede at han gerne ville være med og lære børnene at kende. Så på 30 meters afstand begyndte han at råbe 'whats your name?, whats your name?' det var bare så kært også selvom han stoppede da vi kom helt derhen. Han har osse lige besluttet at han en dag vil tage Ashleigh med til Vanløse på besøg så hun kan møde hans mormor og morfar samt bedstemor og bedstefar. Han er fyldt med søde og sjove indslag for tiden.

Daniel og Jonathan er nu ved rigtig at have glæde af hinanden. Jonathan nyder at underholde Daniel, hjælpe med at give ham mad men mest af alt prøve at få ham til at grine. Det nyeste er at de leger gemme. Jonathan siger 'daniel du gemmer dig' (Daniel bliver så siddende, hvis nogen skulle være i tvivl - han er ved at være ret god til at sidde. men lige til den her leg sidde han oftest i højstolen) Så tæller Jonathan til 10 henne i et hjørne og løber så i fuld fart hen til Daniel og råber 'fandt du Daniel' til begges meget store fornøjelse og ofte fulgt af en god gang latter.

Er lidt bagud med billeder, men her er da lidt gamle nogle

Vi prøver at vise Daniels lange hår (taget i Vancouver)

solskin i Vancouver

Jonathan leger vist gemme

Mad

Skoldkoppen

2009-05-11T19:46:00.000-07:00

Så fik Daniel osse skoldkopper og den lille historie om at det er nemmere des mindre man er, er ikke altid sand. Han har haft det hårdt den lille. Hna har nok 400 skoldkopper som har resulteret i meget dårlig søvn og generel utilpashed i en uge - det er rigtig synd for ham og for hans forældre. Selvfølgelig mest for moren der siden igår er forladt alene med børn mens mand er på noget kursusværk i Houston - i en uge. Nå men nu går det da lidt bedre med Daniel og jeg håber at han kan sove i nat.

Ægte nordamerikanere

2009-04-27T19:44:00.000-07:00

Nå så er der ingen vej udenom - vi har nu adapteret fuldstændig til miljøet og I kan ikke længere se forskel på os og 'de andre' - og ingen er vel i tvivl hvad man så snakker om....? BILEN. Vi bliver om få dage ejere af en såkaldt mini-van - ja grin bare, det har vi sgu' fortjent!! Vi kan finde på tusind undskyldninger, men fakta er at vi i 4-5 måneder skal køre i en kæmpe bil. Så bedsteforældre, der er rigelig med plads til jer når i ankommer til sommer. Pat og Amanda skulle sælge deres bil og vi synes det var et smart køb, nu hvor Volvoen skal afleveres tilbage. Nå, Bettina har en mindre krise, selvom det var mit forslag til en start. Men hvad pokker nu bliver det altså vores.....
Vi har brugt de sidste uger på en del sygdom. Jonathan havde jo skoldkopper og fik noget pudsigt på øjet i den forbindelse (det gjorde ikke ondt, men lignede noget der skulle ses på). Herovre er det sådan at ens praktiserende læge har så mange patienter at det kan være nærmest umuligt at få en tid. Det betyder at man skal på en såkaldt walk-in-clinic hvis man ikke vil vente de 2 uger der er ved egen læge. Sidste tirsdag var vi på en walk-in-clinic i 3½ time, mig og børnene. Heldigvis var det nede i byen, så Frederik kunne komme forbi i en forlænget frokostpause og hjælpe lidt med at fordrive ventetiden. Anyway lægen der troede måske at der var en skoldkop på øjet og sendte os til en øjenlæge. Og øjenlægen må siges at tage det alvorligt. Vi har nu været deroppe (i den anden ende af byen) tre gange og skal tilbage igen på mandag. Det er ved at drive mig til vanvid, men det er jo ikke rigtig til at stille spørgsmålstegn ved deres grundige arbejde. De har ham på noget medicin og holder øje med at der ikke kommer betændelse i øjet......
Derudover havde Daniel feber i sidste uge efter sin vaccination og er nu igen sløj med en grim hoste, hvilket resultere i extremt dårlig nattesøvn til ham og forældrene. Man er lige ved at vende sig til ikke at være oppe konstant og så vender det tilbage (men det kender alle småbørnsfamilierne jo nok til....)
Vi har ellers planer om at skulle sammen ud i Canada for første gang efter Daniel er blevet født. Der er noget Vegas-tema-fest med mad og drikke fra de lokale forhandlere og restauranter. Det skal da nok blive sjovt med lidt fest. Dayhome passer D og J - spændende. De passer dog kun til klokken 23.30, så det bliver en kortere fest.

Hjemme i Calgary med danske skoldkopper

2009-04-16T20:56:00.000-07:00

Så er vi hjemme efter tre uger i DK og en smuttur til Vancouver. Alt sammen har været så skønt og vi har nydt at være sammen og se familien og de venner vi nåede rundt til. Alle klarede turen til og fra Danmark rigtig fint. Turen hvor jeg fløj alene med drengene gik super godt, den var mega trættende og jeg gør det ikke igen lige forløbig, men vi har bare de bedste drenge og de var nemme og meget tålmodige. Det mest trættende ved hele danmarksturen var deres jetlag her i Canada. I fire nætter var de oppe hver nat i flere timer og før vi tog til Vancouver i påsken var vi helt udkørte.

Daniel er bare den nemmeste baby i verden (knock on wood) han nød bare at gå fra arm til arm i danmark(tror osse at familien nød at være sammen med ham efter fem måneder med fortællinger og billeder) og klarede flyveturene så fint. Han tog fint på derovre og da vi kom til hjertelægen i sidste uge kunne de igen tydeligt mærke hans puls i benene (betyder bedre blodomløb) og hans tal ser meget bedre ud end sidst, så de var bare så tilfredse med det hele at de vil se os lidt sjældnere end planlagt - det er så fantastisk!!! Endelig et rigtig stort fremskridt. Nu er han så osse lige begyndt på grød, hvilket jo pludselig gør ham til en stor baby. Han sidder i sin højstol og smager på sagerne og kigger lidt på os andre.

Selv om vi gjorde hvad vi kunne for at undgå skoldkopperne på Greisvej har Jonathan vist bragt dem til Canada. Han fik dem i fredags, men klarer det rigtig fint. Det virker ikke til at de klør ret meget og han kommenterer det ikke ret meget. Her i provinsen vaccinerer de imod skoldkopper, så dem vi kender er vaccineret. Hverken Jonathan eller danile er da der er 12 måneders vaccinationen og den har ingen af dem jo. Så vi forventer at Daniel snart får et udbrud også......

Lille update. Lidt billeder følger snarest.

Winter Wonderland

2009-03-02T19:00:00.000-08:00

Bare lige lidt weekend stemning. Efter næsten 3 måneder med konstant sne, ser det ud til det snart er på slut. Men i weekenden var det der i hvert tilfælde - og vi nød det....

Og så var det play-date dag idag. Lidt stemningsbilleder derfra

3 år og ændret personlighed

2009-02-24T19:47:00.000-08:00

Det skete på hans fødselsdag - Jonathan ændrede sig. Nu er han ikke bare sød og tilpasset. Næh nej han er fræk og svarer igen og tager legetøjet fra sine venner mindst lige så meget som de gør. Og det er super godt at se, vi har gået og håbet på at han ville sætte sig lidt imod. Men lige ved middagslur-tid (som praktisk taget ikke eksistere længere) og nå vi skal ud af døren og Daniel skriger for fuld kraft - så var det jo dejligt nok med en sød og tilpasset dreng.....

Emil kom og gik og vi hyggede os rigtig meget, alle sammen. Jonathan synes at han har en super sej fætter og de fik tonset rundt og Jonathan måtte se med på Emils computer og Emil kunne faktisk få Jonathan til at tage sig en middagslur. Frederik og Emil fik stået lidt på ski og vi fik spillet en masse Setlers.

Nu er vi tilbage til den helt almindelige hverdag. Herhjemme prøver vi stadig at finde en rytme der kan passe på tre dage hjemme til mor og de to drenge. Vi forsøger at blive bedre til at kommet il svømning i den lokale pool, hvor mor først svømmer mens Daniel og Jonathan er i babysitting med de andre unger fra gaden. Senere kommer Jonathan i vandet i en ½ time og så henter vi Daniel. Der er et super-godt koncept som bare kræver at mor er godt forberedt og få os ud af døren i tide. I dag var vi osse på en anden lille udflugt til en gymnastik sal i nærheden, hvor Jonathan og Ashley legede en times tid. Og med sådanne aktiviteter så kører dagen bare afsted.

Der er blevet spurgt til Daniel - og lige nu har han det super. Ligger og pludre, griber sit legetøj og putter alt i munden. I fak han vist rigtig øje på sine tæer. han er nem at få til at grine og han smider om sig med smil.

Vi har nu bestilt billetter til et lille besøg til Danmark sidste del af marts og vi glæder os meget til at se lidt venner og specielt familien og vise Daniel frem.

3 års fødselsdag og besøg fra DK

2009-02-09T19:28:00.001-08:00

Så blev Jonathan 3 år - vi overvejede et kort øjeblik ikke at holde noget, da vi jo har følt os lidt udkørte den sidste tid. Vi ombestemte os heldigvis og havde 12 børn med en masse voksne til fødselsdagsfest, og det blev bare super godt! Vi mødtes alle på en af de små lokale skøjtebaner og stod på skøjter, løb rundt, legede på legepladsen og drak varm cacao i 1½ time - behøver jeg at nævne at vejret var super lækkert. Bagefter tog vi herhjem til leg, gaver og brunsviger-kagemand. Altsammen rigtig godt og selvom Jonathan var i et mindre socialt hjørne end ellers nød vi det alle.Senere på dagen kom Emil til Calgary - I imigrationen troede de vist at han var løbet hjemmefra og udspurgte ham rigtig meget. Men det klarede han super og de lukkede ham ind. Vi har indtil videre hygget os meget. Idag har Jonathan og Emil været på ski. Emil som læremester og en god en. Jonathan stod fire timer (selvfølgelig med pauser) og var med stoleliften høj oppe.

Super vægt og hjerte-bekymring

2009-01-30T18:19:00.000-08:00

Så har vi været ved første tjeck hos hjertelægen. De så osse vægten og den var super. Daniel vejer nu 5700 gr og havde taget 340gr på i løbet af en uge - det er super og vi kan slappe lidt af med fodringen for en tid .
De tog et EKG af hjertet og undersøgte ham grundigt - desværre er der allerede kommet en masse arvæv der hvor de har opereret og han er 50% lukket igen! Vi synes det lød af faretruende meget(det er ligesom halvdelen...)og synes det var vildt skræmmende. Lægen sagde at det var mild til moderat forsnævring som man godt kan leve med uden problemer. De vil ikke se Daniel mere end allerede planlagt, da de stadig synes at han klarer sig fint. Der sker altid mest forsnævring de første tre måneder og det har vi jo lige passeret. Hvis han bare vokser og aorta vokser med, så klarer han den. Det er ikke så rart at det ikke bare er overstået så vi kan slappe lidt mere af, men vi har jo hele tiden vidst at der er 20% risiko for en ny forsnævring, desværre. Men vi har en utrolig dygtig læge (tror vi) og vi tror på det han siger og trøster os med at han ved hvad han har med at gøre. Så vi venter noget spændt til næste besøg engang i april. Inden da ser vi børnelægen og hvis han finder forhøjet blodtryk kan det være tegn på mere forsnævring. Så vi skal heldigvis ikke vente helt til april med at høre om det er stabilt eller går ned af bakke. Vi krydser endnu engang fingre og håber det bedste. Det er fandme hårdt!!!!

vægtproblemer

2009-01-24T19:33:00.000-08:00

Daniel tager ikke nok på - bedst som vi synes at det kører, så gør det ikke helt alligevel. Han, Daniel, fik sig en forkølelse og tabte sig lidt, vi har forsøgt at fodre godt på ham men han tager ikke helt nok på. Nu har vi indtil på onsdag til at fede ham godt op ellers vil diatisten finde på noget. Det er jo ikke sådan at han ikke har det godt, han har det super, men de vil bare gøre noget inden der går for længe og han evt taber sig igen. Det er ikke lige tilbage til sonde, men nok noget mere flaske-mælk med ekstra erstatning i, så han kan få nogle hurtige kalorier. Og det gør ikke spor hvis han bliver ren flaskebarn, bare han vil tage på og give os fred til at koncentrere os om andet end baby-mad. Vi krydser fingre for at vægten viser høje tal på onsdag!! Onsdag er osse første aftale med hjerte-lægen til opfølgning. Daniel skal have taget et ekkokardiogram så de kan se om alt ser ud som det skal og vi skal høre lidt om opfølgningsplanen - det er spændende.
Det er weekend og vi har fået taget et par billeder. Det er ikke nemt at være andet barn - livet er for travlt til at tager billeder hele tiden. ser Daniel mon større ud, jeg vil lige kigge tilbage på vores tidligere billeder.

Jonathan besøgte igår sin nye daycare hvor han starter om en uge. Han havde en super morgen og glæder sig nu til at starte rigtigt. Torsdag har han sidste dag i dayhome, men vil altså gerne besøge dem engang imellem. Moren er mest spændt på at have to børn hjemme tre dage om ugen - men nu er jeg jo ikke den første i historien der passer mine unger hjemme.....

Rolige aftener

2009-01-16T18:57:00.000-08:00

Vores børn er de mest fantastiske om aftenen, Daniel faldt i søvn kl 17.30 (hvilket er lidt tideligt, men ikke fuldstændig atypisk), han havde ikke sovet ret meget i dag og var nok noget udkørt. Jonathan var i seng lidt over klokken 19, da han jo som oftest ikke lurer den længere og i dag har været super aktiv. Så det giver jo forældrene en skøn lang aften skulle man tro. Desværre er der masser af fodringer af Daniel, da han jo har tabt lidt. Så nu er klokken 20.00 og jeg er på vej i seng mens Frederik lige tager lidt hockeyfjerner i kældren. Han skal nu osse tidligt til ro, da Daniel er mest på flaske lige nu og så har farmand jo ingen undskyldninger. Men det er stadig skønt lige at have lidt tid til sig selv og det ville være umuligt at klarer det her hvis Daniel var oppe hele aftenen. Han er så nem, hvis vi lige ser bort fra problemerne :) Men altså han sover godt og brokker sig kun hvis der er reelle, tydelige grunde til det.
Louise spurgte lige hvordan det står til med Daniels stemmebånd, og slutningen på den historie har vi lige glemt. Han er blevet tjecket og fordi han stemme var blevet så god og han ikke havde problemer med at synke konkluderede Øre-næse-hals-lægen at alt enten var på plads eller at det ene stemmebånd har taget over, hvilket i praksis giver det samme - han fungerer normalt omkring stemmebåndene. Så det kapitel er vist overstået. Så Louise vi går en masse til læge og mest diatist for at sikre os at han tager nok på. Der ud over skal vi om to uger til hjerte læge til det første tjeck efter udskrivelsen og forhåbentlig høre hvordan fremtidsplanen er.

Jeg får desværre skrevet alt for lidt om Jonathan for tiden. Han er super sjov og hans to sprog udvikler sig helt enormt. Han siger næsten alt hvad han vil på engelsk nu og er virkelig bevidst om sine to sprog. Han kan oversætte et utal af ord mellem de to sprog - ret fantastisk. Men han er jo kun næsten tre og der dukker jo hele tiden nye ord op. Den anden dag hvor han snakkede med Frederik sagde han at skralden var røget af hans pude (læs: betrækket) hvilket var ret underholdende. Han vil gerne stadig sige dig om sig selv, men nu er vi altså begyndt at rette ham da det ikke virkede til at komme af sig selv
Han er overbevidst om at Daniel bliver til Jonathan når han bliver større, hvorfor ved vi ikke. Men vi snakker om at vi alle er babyer, børn og voksne på forskellige tidspunkter i vores liv. I dag gik det op for ham at han osse bliver voksen en dag og i den dejlige børnenaivitet spurgte han lykkeligt. 'bli'r jeg så osse en mand en dag og skal på arbejde ligesom far?' (er barnet naivt eller virker faren særlig glad for at komme ud af døren om morgenen;))

Så er 2009 igang

2009-01-15T19:24:00.000-08:00

Han er da bare for kær

Vi er ved at forsøge at finde en hverdag her og det går da osse nogenlunde. Det er travlt sådan at have Jonathan hjemme, men det her jeg vist skrevet før. Og nu skal han snart kun være i institution 2 dage om ugen, det er lidt af en udfordring at får det hele til at køre. Lad os håbe at vejret fortsætter som lige nu med høj sol og varme, så vi kan være ude.

Daniel har desværre lige fået en forkølelse med en masse grim hoste og har tabt sig en smule. Så bliver mor her jo lidt panisk og fordre ham som en gal - han skulle altså gerne fortsætte med at tage på nu. Men det har lige sat nogle ekstra lægebesøg på skemaet og vi er tilbage til flere ture til sundhedsvæsenet om ugen. Hold op hvor vi køre meget rundt. De der 20 minutter om dagen i autostolen som det anbefales i DK det kan vi umuligt overholde - vi snakker nogle gange timer i træk, men de andre Canadiske børn ser ikke ud til at have rygproblemer, så vi krydser bare fingre.

Masser af sne

Mor og drengene ser Sigurds bjørne - en ny favorit på Oline

Mine skønne drenge

Godt Nytår

2008-12-30T21:15:00.000-08:00

Vi holder stadig ferie herovre og er ved at køre klar til en lille nytårs komsammen vi skal have i morgen - det bliver ikke det samme som at være i Vejle (de forstår ikke helt at fejre nytår som Malene og Mads gør), men det bliver en god aften med Janet og Harold, Amanda og Pat med børn. Vi har lavet thaisuppe til forretten og har bagt kransekage stykker. Vi har skaffet champagne og knallerter. Men bordbomber og fyrværkeri må vi tænke os til. Vi skal nok høre Droningen i radioen.
Det har været fedt endelig at kunne slappe lidt af sammen - det har vi trængt til. Så selvom vi har savnet familiehyggen i Danmark så ved vi at det er bedst for os alle at være i Canada endnu en jul.

Daniel vejer nu over 5 kilo og har med sikkerhed sagt farvel til sonden. Han er bare så fantastisk. Spiser en masse, sover og nyder livet. Vi forsøger at få et godt billede af hans smil - det kommer forhåbentligt snart på.

Vi har stadig masser af sne og da det var mildt den anden dag, tog vi alle op til Canada olympic park her i byen. Der er masser af god børne ski-muligheder og Jonathan havde for første gang slalomski på. Han synse det var sjovt og var super god, så den succes gentager vi nok snart. (Endnu engang kun billeder af det store barn:)

GODT NYTÅR TIL ALLE - VI SKRIVER MERE I 2009. Skyd en raket af for os:)

Glædelig jul

2008-12-26T19:59:00.000-08:00

Nå ja, den er jo ved at være overstået den jul, men I skal alligevel have et glædelig jul herovre fra. Vi har haft det rigtig godt og fået fejret julen med manér synes vi. Vi har fejret på dansk og canadisk vis, hvilket jo må siges at være en fordel - både and og flæskesteg og så en kæmpe kalkun. Samtidig var der både gaver den 24. og den 25. Ikke værst. Tak til alle jer der har sendt gaver den lange vej, det er meget værdsat!

Vi var den 24. hos Nynne, Erin og Oskar til dansk jul. Der var gang i den og alle hyggede. En sen aften hvor Jonathan var oppe til kl 22.00. Dette er jo helt ok, specielt hvis han så ville sove lidt længe dagen efter - det gjorde han sådan set osse, helt til kl. 07.00:) Han ville ikke ned i stuen med det samme men ville hen til vinduet og se om julemanden var ved a flyve væk fra huset. Han havde nemlig fået fortalt aftenen før, at vi ikke må være oppe når julemanden kommer forbi. Han sagde at han var bange da vi gik nedenunder, men synet af gaverne under træet og den fyldte sok, fik ham til at glemme al julemandsfrygt (men det er pudsigt som han er kommet til at gå op i julemanden, fordi det er stor herovre, vi er jo ikke så julemandsfikseret)

Den 25. skete der det viunderlige at der kun var minus 8 grader og vi var desperate efter at komme ud. Der er stadig vildt meget sne her. Vi fik os pakket sammen og tog op på den lokale golfbane hvor der er trukket langrendsspor og gjorde børn og voksne klar til en skitur. Daniel i pulk bag mor og Jonathan på ski, i snor bag far, Der vidste jeg at Daniel har det så meget bedre og jeg vidste at vi nu fokusere på andre ting og ikke længere ar bange hele tiden - en skøn følelse af lykke og frihed. Nå men Jonathan stod i 2 minutter og måtte så osse på pulken og efter en lille runde frøs Jonathan og var træt. Godt vi bare var kørt 10 minutter væk hjemmefra.
Den 25 om aftenen blev holdt hos Ben og Tiff på den anden side af vejen. Der var kalkun til 20 og risalamande med en marcipangris som mandelgave så det kunne ikke være meget bedre.

Idag har Jonathan fået sig en rigtig seng og vi er spændte på de næste par nætter. Men han har sover dårligt alligevel, så vi synes at det lige så godt kunne være nu (det er vel op over...) Og Frederik har en uges ferie endnu, så der er lidt tid til at hente søvn om dagen.

Jonathan og Frederik har lavet et skønt gingerbread house før jul

Janet har været på spil igen her er lidt af de skønne billeder

260 gram

2008-12-17T19:11:00.000-08:00

Det er hvad Daniel har taget på over de sidste 5 dage - megasejt!! Nok lidt meget, men meget bedre end ingenting. Han var lidt sløv i sidste uge, men det er da svært at sige nu. Det er bare rigtig godt.
Idag er Frederik gået på ferie, eller ikke helt endnu - før midnat vel jeg tro. Fra nu af skal vi have familiehygge, slappe af og have lidt a den barsel vi aldrig rigtig fik. Og vi kommer til at slappe af indenfor. Her er stadig vintervejr med 40 cm sne og minus 20-30 grader. Idag var der 'kun' minus10 og det føles helt mildt!!

Smil

2008-12-13T19:55:00.000-08:00

Er for træt til at få det til at fungere, forstår ikke at jeg stadig har så svært ved ta flytte de billeder. Men i hvert tilfælde er det en superglad Jonathan og en hjælpsom Jonathan.

13. december, 20 cm sne og minus 22 på termometeret - og Daniel er begyndt at smile til os - meget fantastisk.

Daniel forsøger at spise en masse og vi håber at han begynder at tage på. Han var lidt i vægt-stampe da hjemmesygeplejersken var her igår - og det er normalt siger hun. Men selvfølgelig skal han tage på for at blive ved med at være fri af sonden. Så hver gang han bare begynder at tænke på mad, står vi klar med et bryst eller en flaske. Og flasken er igen blevet pumpet lidt ekstra med erstatning. Vi krydser fingre for at han er moden til at spise selv. Derudover lever vi stadig nærmest på hospitalet. Tre dage i den forgangne uge blev brugt på sundhedsbesøg - men det er jo godt at blive fulgt tæt!! Der var lige en begymring for at ahn havde forhøjet blodtryk, men det blev i første omgang afkræftet. Det skal testes igen i næste uge, men forhåbentlig skla han ikkepå mere medicin lige nu.

han er en rigtig glad dreng der virker til at trives godt og var det ikke for hele historien ville vi ikke bekymre os om hans størrelse, han ser meget fin ud. Han sover godt om natten, vågner et par gange for at få mad. Han er osse blevet mere stillenår han sover. Kan ikke huske omjeg har skrevet at vi var nød til at flytte ham på sit eget værelse ret hurtigt da han larmede helt ustyrligt.

Sådan ser han ud, uden sonde eller andet ekstra-udstyr. Han er bare så dejlig!!

Jonathan er glad for sin lillebror. Han hjælper med flasken, vil gerne holde ham, kysser ham og hjælper med at skifte ble. Og nogle gange er han bare så ligeglad...:)

Sonde-fri

2008-12-09T09:40:00.000-08:00

Så tog vi sonden ud!! Diatisten og ergoen besluttede at Daniel nu spiser nok selv til at forsøge sig uden. Det er et kæmpe skridt fremad for os og vi er så glade og lettede. Sin første nat uden vågnede han kun en gang mellem kl 20.00 og kl 06.00 - så det er jo meget godt og giver lidt mere søvn til os - eller i hvert tilfælde til faren der ikke længere er på, da der nu skal ammes.

julestemning

2008-12-06T19:29:00.000-08:00

Så har er den store julekasse kommet frem og vi har skisme købt et juletræ (vores første fælles familie-juletræ) Og lige nu sidder jeg her med IKEA-gløgg og hygger lidt mens alle mine drenge sover - slet ikke værst. Vi var på første længere familie- udflugt idag (hvilket inkluderede en gang spisning for Daniel - han klarede sig med amning og flaske. Og så var det jo nemt nok)
Glemte at skrive at den lille Daniel har fået sin stemme igen. Den kom i sidste weekend - nærmest pludseligt. Nu han kan han da virkelig skrige som en meget sulten baby.

Her pushes nanny'er

2008-12-05T13:31:00.000-08:00

Tak for de mange kommentarer den sidste tid. Og ja Louise, det er hårdt arbejde, men ham Daniel bider jo virkelig på og vokser rigtig meget - så fantastisk. Der holdes skarpt øje med os og lige nu tager han 30 gram på om dagen hvilket er fantastisk men osse hans max. Der er et max på fordi han er hjertebarn men osse fordi han får erstatning i mælken på flaske og så kan de dejlige unger jo godt tage for meget på.
Han tager nu flere måltider om dagen uden brug af sonde - bare amning efterfulgt af flaske og det går super godt. På mange måder minder ham om en hver andet 6 uger gammel baby. Spiser, sover, kigger lidt på verden, overvejer at smile til os, prutter og bøvser eller kan ikke og græder derfor og gentager så det hele om og om igen.
Stadig er vi på overarbejde synes vi og har spurgt de gode naboer om nogle kendte til en nanny eller granny som kan komme og hjælpe os lidt de dage Jonathan er hjemme fra dayhome. En kvinde i kvarteret, som vi ikke kender har nu lovet os hendes nanny nogle dage op til jul. Og jeg må sige at det altså er lige lovlig 'desperat housewife' agtigt at sende de der stakkels nannyer rundt. Men jeg må osse sige at så længe vi betaler ordentligt for det og nanny Heidi har sagt god for det - så er vi 'desperat' nok til at være med i pusheriet...... Hvad vi ikke presses ud i når vi er uden familie i nærheden og tæt på alle de filipinske nannyer......
Hun kommer på onsdag og så må vi se hvad der sker.

Vi forsøger at komme i julestemning. Jonathan har fået en julekaldender fra den danske deli og I dag kom Nynne forbi med et kalenderlys. Vi har fået så mage gaver fra DK - tusind tak til alle, I skal få personlige hilsner senere. Men idag har vi fået en gave fra farmor, faster og kusine (frederiks) og de der kalenderbøger bliver bare fantastiske til at skabe lidt mere julestemning.
Glædelig december til alle.

Daniel billeder

2008-12-03T18:50:00.000-08:00

Fremskridt men tidsmangel

2008-11-25T09:30:00.000-08:00

Vi har været hjemme i godt 2 uger og Daniel får det langsomt bedre og bedre. Han tager på og ser ud til at trives fint. Han har kæmpet noget med spisning, men er nu ved at få lidt styr på sit velfungerende og sit paretiske stemmebånd og tager til tider næsten et fuldt måltid fra flaske. Ellers er han jo stadig på sondemad. Og til dem der ikke helt ved hvordan det er, så er det så overdrevet tidskrævende at samtidig med at Daniel har været ved at komme sig så er vi andre ved at segne. Han skal have mad hver 3. time hvilket jo ikke er uhørt for en nyfødt, men med forberedelse og tiden det tager at give maden, laver vi ikke meget andet. Jo forresten jeg pumper osse lige - hvilket lige nu er op til overvejelse, bare for at få lidt tid. De to dage Jonathan er hjemme er ret vanvittige og vi overvejer lige nu at købe en nanny fra nogle i kvarteret. I sidste uge ventede Jonathan hele dagen på at jeg fik et øjeblik. Men det meste af tiden går med amning eller flaske, så sondemad, så rengøring af tingene og så lige en gang pumpning. I denne uge er der legeaftaler klar og lidt mere overskud. Vi giver lidt lyd når der igen er lidt overskud. Tusind tak for alle de dejlige mails.
Hele denne omgang har medført at vi har følt os nødsaget til at aflyse julen i Danmark - det er simpelthen bare for hårdt lige nu. Så vi tager endnu en Canadisk jul og kommer hjem når tingene kører lidt lettere.

Home sweet Home!!

2008-11-15T10:33:00.000-08:00

Så er vi kommet helt hjem - endelig. I onsdags! Det var så dejligt at vende hjem med vores lille baby og ikke længere behøve at pendle som gale. Det betyder jo osse at Daniel er blevet erklæret rast og det er bare så skønt. Han skal til en hulens masse tjecks ved diverse læger, men det klarer vi nok osse. Daniel ser ud til at trives rigtig godt is ine nye omgivelser. Han sover en masse og forsøger også sit bedste med selv at spise. Han får nu stadig hoveddelen af sin mad i sonde - men det skal jo nok komme når han lærer at koordinere stemmebåndet og får mere energi tilbage. Men hold op hvor flaske, amning og sonde-mad er tidskrævende og skal jo kører fuldstændig efter et skema - vi er ved at forsøge at finde en måde der passer til familien. Men vi skal jo heller ikke glemme at helt almindelige babyer osse tager meget tid :)

Jonathan har det allerede meget bedre efter at alle er vendt hjem til Garrison Woods og ser ud til at kunne lide sin bror en smule. Han kan nu ikke forstå hvorfor vi ikke skla tilbage til de gode legepladser på børnehospitalet....

I morgen vender Inge og Finn hjem til DK og vi må finde ud af at klare os selv - det kan vi osse godt nu, men hvor har det været fantastisk med hjælpen så længe.

Janet var på besøg på hospitalet og her er hvad hun så.

Hjem på onsdag:)

2008-11-10T18:37:00.000-08:00

Nå efter endnu lidt hårde tider ser det ud til at vi kan tage Daniel med hjem på onsdag - det er bare så fantastisk, vidunderligt og dejligt!!!! Så er han 3 uger og en dag og det er virkelig på tide at forlade det hospital (polepal som storebror Jonathan kalder det).
Vi fik Daniel undersøgt af Øre næse hals specialisten i torsdags hvor de kom med svar på vores mange spørgsmål (Daniels problemer med at synke, en rallen efter spisning, meget hæs stemme og en næsten evig pibelyd når han trækker vejret) Under operationen har de beskadiget nerven til det ene stemmebånd, der nu er lammet. Det vides ikke om det kun er delvist beskadiget og kan regenereres eller om de har ødelagt det fuldstændig. Dette har stor betyding lige nu og vil gøre at Daniel gør meget langsommere fremskridt med spisningen, da det er svært at synke og sikre sig at maden kommer på rette vej. Han kommer derfor hjem med sonde og skal langsomt vennes til flaske og amning. Vi synes det var så hårdt at der nu er endnu en ting han skal kæmpe med - at få mad burde være naturligt og let. Men heldigvis skulle det stadig være forholdsvis kortere tid (nogle måneder) og selvom stemmebåndet måske er permanent skadet, vil det andet stemmebånd lære at tage over og Daniel skal nok blive god til at spise, synke og tale.
Nu er vi ved at lære at håndtere sonden og ser bare frem til at vi alle kan være hjemme og prøve at få en hverdag igen. Dette bliver dog en tidskrævende en, med flaske, amning, sonde, pumpning samt almindelige baby og børneting. Vi kommer på noget af et tidsskema da maden jo ikke er så tilgængeligt som ved amning eller flaske.
Jonathan er stadig ude af den og sige nu konsekvent 'nej' til alt. Han får vilde raseri-ture og er bare ikke sig selv. Vi ved jo godt at alle storesøskende reagere, men det er så svært når man kommer hjem fra en nat på hospitalet og glæder sig til at hygge og han så bare synes at det hele er svært.

Tilbage i Calgary

2008-11-05T18:00:00.000-08:00

Så er vi tilbage i Calgary. Vi kom i lørdags og Daniel har det meget bedre. Han er kommet af med en masse slanger og er forhpbentlig i morgen kun på sonden. Den vil vi nu osse gerne snart af med så vi kan tage den dejlige dreng med hjem. Desværre går det lidt langsomt med at Danile selv spiser. Han virker til rigtig gerne at ville og ved godt hvordan der skal ammes, men vi tror han har så ondt i halsen efter respiratoren at han faktisk ikke rigtig kan synke. I morgen skla høre, næse hals specialisten se på ham og osse ergoen, og vi håber meget på gode råd.
Det er skønt at være tilbage i byen, og dejligt at vi nu ved at Daniel snart får det rigtig godt. Det er meget svært at dele tiden mellem børnene og Jonathan reagere nu ret meget på at vi var væk i over en uge - hvilket er helt rimeligt. Vi glæder os til lidt hverdag i vores lille familie. Men for nu må vi pendle og prøve at holde ud så godt vi kan.

Bedring

2008-10-31T15:05:00.000-07:00

Naa der blev lige et hul i bloggen. Ligesom der blev et underligt stop i vores liv. Foerst kom Daniel - fantaskisk lille dreng. Men saa kom osse en forsnaevret aorta, som har gjort livet utrolig, utrolig haardt i godt en uge. Jeg tror de fleste der foelger med paa bloggen ved hvad der sker herovre. Saa bare lige en kort update.
Daniel blev opereret heroppe i Edmontom i soedags. Operationen gik som den skulle, saa det var super. Vi var blevet forberedt, men de naeste tre dage var bare saa voldsomme og haarde. Daniel sov en helt masse (var paa masser af medicin, selvfoelgelig) men han virkede ikke saelig godt tilpas og vi kunne i flere dage ikke roere ved ham. Det er svaert at beskrive, men I kan nok alle forstaa hvordan vi havde det. Det er svaert at sige hvor meget smerte han har haft - men i hvert tilfaelde ikke rart at han ikke kunnen holde kontakten ud. Han havde ledninger og drops alle vegne og saa havde han jo maskinen til at traekke vejret for sig.
Naa men det jeg egentlig ville skrive var at han nu har det meget bedre. Han er naeste ude af de fleste brops og traekker selv vejret. Han faar brystmaelk i sonde. Meget lidt for han har jo ikke haft noget i maven siden hans foerste levedag.
Kirurgene har sagt at han er super og det ser ud til at vi bliver overflyttet til boernehospitalet i Calgary allerede i morgen. Det bliver bare saa godt at komme hjem og moren glaeder sig saadan til at se Jonathan. Frederik tog hjem igaar. Idag er det jo Halloween herovre (og det er altsaa meget stort) Jeg vil tro at Jonathan allerede er i sit Caterpiller kostume og ude og samle slik ind - jeg haaber de faar taget nogle gode billeder.

Sunday brunch

2008-10-20T18:45:00.000-07:00

Engang imellem holder vi en lille pot-luck(sammenskuds) brunch eller aftensmad med naboerne rundt om hjørnet (Amanda & Pat, Jackie & Scott, Janet & Harold, Sheri & Doug samt Cathy og så selvfølgelig en ordentlig flok unger) Det er super hyggeligt og altid ret improviseret. Nå men her i vores venten synes vi at vi kunne invitere dem herover til sunday brunch. Det gjorde vi og havde igår huset fuld af gæster(12 voksne og 9 børn). Vi var jo osse lige nød til at invitere Tiff og Ben med børn, bare fordi..... Det var nemt - vi bagte brød og havde kaffe klar på vores gode maskine.
Synes bare det er så fedt at bo et sted hvor alle vi holder af bor lige om hjørnet og gladeligt kommer forbi søndag formiddag og hænger ud og leger. Det var super hyggeligt for alle tror vi.
Vi håber at vi kan føre nogle af de her traditioner med os hjem til DK og nogle gange ses med en flok dejlige mennesker uden en særlig anledning. Jeg ved godt at ikke alle derhjemme bor lige rundt hjørnet, men alligevel.

camping i haven

2008-10-18T17:53:00.000-07:00

Endnu en skøn weekend med sol og masser af tid, da vi stadig kun er tre. Vi cyklede på legepladsen og biblioteket i morges og så lige forbi en hyggelig lokal cafe til en sandwich. Dette var tilsyneladende nok til at køre Jonathan godt træt. Han tog en 2½ timers lur. Dette var super fedt idet, at han nogle dage nu ikke sover lur og forældrene synes at det er ret dårligt timet. Men idag sov han og så gjorde vi det samme - skønt!

I eftermiddags var vi ude og gøre haven vinterklar - ikke at vi jo har det store at gøre, men lidt blade og sådan var der at rive sammen. Vi havde noget gammelt træ fra en gammel seng som vi besluttede at brænde i Gillians og Craigs lille bål-skål (hvad mon en sådan ting hedder). Det var super hyggeligt og Jonathan mente at vi var på camping og ville gerne lave mad over bålet. Det blev det nu ikke lige til..... Jonathan besluttede osse at Gillians og Craigs bål-sted er et børne et og vores grill er er til mennesker (læs; voksne). Det er altså ikke fordi vi voksne her i huset ikke mener at børn er mennesker - jeg har faktisk overvejet om det er en oversættelse af people - men hvem ved.

Apropro sprog, så siger Jonathan jo 'dig' om sig selv, men nu siger han osse 'dig' om os andre og ikke bare mor og far, så det er blevet lidt svært at finde ud af om han snakker om sig selv eller vi andre:)

Stadig ingen baby

2008-10-16T08:33:00.000-07:00

En lille update herfra - stadig kun tyk mave og ingen baby. Bare lige hvis nogen skulle være i tvivl.
Der er nu en uge til termin, men vi håber den vælger at komme før hellere end senere. For et par uger siden påstod jeg til nogle venner herovre, at man vel aldrig er helt 100% klar - men jeg har nu ombestemt mig og vil sige at vi er helt klar (eller i hvert tilfælde at jeg er helt klar.....)
Frederik har en vigtig rejse anden uge i November og vi håber at det hele flasker sig så han kan tage afsted. De dejlige bedsteforældre har booket endnu en billet her til det store udland og kommer den uge hvor F planlægger tage være væk, så jeg ikke er alene med de to børn. Synes det er vildt sådan at få besøg i Canada, fordi vi godt kan bruge lidt hjælp. Jeg ved godt at Inge og Finn jo osse gerne vil komme. Men det er jo ikke ligefrem turen fra Herlufholmsvej til Vanløse Allé vi snakker om.... Tak for hjælpen!

Har glemt om jeg har skrevet at vi nu har besluttet os for et cirka hjemkomst tidspunkt til Danmark. Vi forlænger det hele med et halvt år og kommer hjem i Oktober eller November 2009. Vi har haft svært ved at tage beslutningen, da vi, som de fleste nok ved, virkelig nyder det herovre. På den anden side savner vi osse mennesker i Danmark og tror ikke at savnet bliver mindre med to små børn. Vi håber på at få mulighed for at rejse lidt mere rundt i Canada eller Nordamerika før vi tager helt afsked herovre. Vi vil rigtig gerne over på østkysten og håber at vi kan gøre det lige før vi drager rigtig langt østpå.

Vi er bleskifte-fri. For et kort øjeblik.....

2008-10-06T07:41:00.000-07:00

Jonathan har været ble-fri i omkring fire uger nu og går med big-boy-pants, som underbukser så hedder på det stadie..... Vi har haft en del uheld, men nu ser det ud til at køre. Faktisk er Jonathan sådan en stor dreng, synes han selv, at han skal stå op og tisse. Der ser helt fantastisk ud at den lille mand står der og lige akurat kan få tissemanden over kanten. Men han har kigget godt efter hos farmand og hat helt styr på hvordan det skal gøres - der skal i hvert tilfælde ikke hjælp til.

Derudover kan han næsten ikke vente med at møde sin lillesøster eller bror. Alt hvad han ejer og ser og spiser vil han dele med 'baby'; 'Baby li' morgenmad, 'baby li' grapes', 'baby lån' din (læs 'min') jakke, 'dig tikkle baby.... baby griner inde i maven'. Og så er han selvfølgelig optaget af da han selv var baby; 'dig os' havde baby-autostol da dig var baby'. En tredjedel af det han siger lige nu handler om baby. Og når jeg siger en tredjedel så er det meget snak - faktisk taler vores søn non-stop for tiden og kan nu sige det meste af dethan gerne vil - store barn!

PS. så har vi bestilt billetter hjem til jul (17. dec-2. jan), bare så der ikke skal være tvivl om at vi gerne vil komme, selvom vi har talt varmt om vores jul i Jasper sidste år. Glæder os til at se familien og venner og viser dne lille guldklump frem, der forhåbentlig snart viser sig...!

Vi er stadig i efterårshumør

Barsel

2008-10-02T18:58:00.000-07:00

Så er barslen officielt startet og Bettinas Canadiske ergoterapi karriere slut. Det er dejligt nu at kunne svinge stængerne op når jeg vil, men det var da noget vemodigt at sige farvel idag. Det har været sådan et fedt sted at arbejde og mine kolleger er super søde. Selvfølgelig tager jeg på besøg, men nogen af os ved jo godt hvordan det er at være på barsel......
Vi vil i første omgang bare nyde at moren har fri og måske har lidt energi sidst på dagen og at leveren igen er blevet bedre og nærmest normal, så vi nokslipper for at blive sat igang og forhåbentlig kan prøve en naturlig fødsel.

Sen Sommer

2008-09-30T19:00:00.000-07:00

Det er bedstemors fødselsdag, 30. september og vi har set 24 grader på termometeret - fuldstændig vildt! Vi går endnu engang i shorts og sandaler og føler at det er juli måned. Jeg sad idag udenfor en lille god café, med the og muffin kl. 10 i formiddag og storsvedte i min nederdel og skjorte - det er da ret fantastisk. Sad der fordi jeg havde taget dagen fri og havde været til min ugentlige blodprøvetagning. Jeg havde faktisk planlagt at fortsætte lidt endnu på arbejdet (tre uger til termin) men efter en 10 timer lang dag i torsdags, hvor jeg var alt for smadret bagefter er jeg blevet lidt mere tilbageholden. Min plan er nu at have sidste dag på torsdag og så have lidt tid til at få slappet af. Det er faktisk stadig fint nok at arbejde, det er bare så mange timer ikke rigtigt at kunne svinge stængerne op. Så der er vist dømt barsel til fru Horn.

Var på efterårs gåtur i lørdags, hvor det faktisk var koldt (se billederne). Vi var i Bragg Creek, hvor vi stod en del på ski sidste år. Osse et fedt sted til gåture og hygge.

Underlige venten

2008-09-23T19:16:00.000-07:00

Min lever har det godt, faktisk ser tallene de kigger på bedre ud nu end da jeg startede med at komme ved fødselslægen for tre uger siden. Det er jo i sig selv fantastisk og kommer nok til at betyde at vi ikke får et for tidligt født barn. Men lægen var jo ude med en lille skræmme-kampagne den første gang vi var der og var jo nærmest klar til at få den baby ud med det samme. Jeg strøg tilbage på arbejdet og fik besked om at afslutte mine patienter, så jeg var klar til at barsle. Så lige nu klør jeg ret meget (nok noget indbildt, idet det ikke rigtig kan ses på mine tal....), går på arbejde 2 dage om ugen, uden noget at tage mig til og idag holdt de afskeds-frokost for mig, da alle tror jeg føder hvert øjeblik det skal være...... Er spændt hver uge når jeg går til lægen og egentlig vil vi helst bare at den baby kommer til tiden, men det er som om alt er gjort klar til den (selv min kløende krop) og det føles mærkeligt at der faktisk er 4 uger til termin og jo så i princippet kan være 6 uger til den viser sig...... Pudsige overvejelser en gravid gør sig når nu alting ser fint ud.

Nå men tænker at jeg vel må sætte en dato for hvornår jeg går fra på arbejdet. Troede det kom af sig selv (det gør det selvfølgelig osse....) men tror jeg må sætte en dato, så jeg evt undgår at vandet går derinde......

Men al påstyret betyder jo at vi føler os nogenlunde klar til den lille ny i familien - i hvert tilfælde med det praktiske og det giver jo en hvis ro. Og ro har jeg brug for. Er ved at være noget træt de dage jeg arbejder og faktisk osse de andre, hvor Jonathan er hjemme - men så vidt jeg husker er det sådan det skal være til sidst.

Louise spurgte om vi skriver på bloggen når baby ankommer, og det gør vi selvfølgelig, forhåbentlig med billeder, navn og deslige.

Men indtil videre er her de sidste billeder fra Fætte, kusine besøget og et enkelt sensommer-hygge-et af far og søn.

Super tur i Heritage park, med lassokast, kæp-heste-ridning og andet godt....

Tykke mor puster i varmen

Så fås de vist ikke meget bedre!!

Sidste etape af dansker-besøg

2008-09-16T20:17:00.000-07:00

Så er søster og co tilbage fra bjergene og kæmpe-indkøbscentret. Det lyder til at de havde en super tur, med en god blanding af natur og lige-til-børne-sjov. Lige nu nyder vi så de sidste dage vi har sammen før de vender snuden hjemad på torsdag. Vejret i Calgary er helt fantastisk lige nu - vi snakker 25 grader og det er blevet til en masse fodbold og cyklen i haven og på vejen og så nogle gode is fra vores lokale is-butik. Børnene nyder virkelig hinandens selskab (det gør de voksne osse), men det er dejligt at se at de hygger sig og nyder at være sammen med henholdsvis fætter og kusine. Lucas og Cecilie lære nogle engelske ord og Jonathans danske ordforråd bliver større. Det eneste der er vildt provokerende er fætter og kusinens sove-vaner. Børnene kommer alle i seng ved 19.30 tiden og godt nok snakker Lucas og Cecilie noget længere end Jonathan om aftenen, men de sover så til gengæld osse til ved 8-tiden om morgenen - Lucas ofte længere. Så når familien Kjeldsen/Mogensen står op hvar familien Horn gerne været oppe i 2-3 timer!!

Den gravide mave vokser sig godt til lige nu. Men det kan vise sig at være hensigtsmæssigt, da min lever igen er træt af at være gravid og lægen siger at de nok er nødt til at sætte fødslen igang før termin. Vi ved ikke hvornår, da de bare følger os tæt og sætter igang når 'lever-tallene' ikke er acceptable mere (kan påvirke baby og min lever mere permanent) Så det er lidt spændende hvad der skal ske. Vi føler os nu rimelig klar nu, med de mest fornødne baby-ting i hus.

Fætter, kusine besøg

2008-09-07T20:19:00.000-07:00

Billederne først

Så er nevø, niece og co. kommet på besøg. Der er noget mere liv i huset end når den lille familie er alene, men det er rigtig hyggeligt og sjovt - synes i hvert tilfælde familien Horn. De har været her i over en uge, har set både dinosaurer, malls, farmers market, zoo, Heritage Park og barbeque i 'the Hood'. Nu skal de så en smut i bjergene og til et kæmpe mall i Edmonton, før de afslutter med nogle dage her...... Billederne er allesammen taget på vores tur til Drumheller hvor Tyrrell museet ligger, vist nok verdens bedste og største dinosaur museum. Der er fundet rigtig mange knogler her i Alberta og området er vildt spændende.

8 ugers barsel

2008-08-26T11:00:00.001-07:00

Hvor dybt mon det ligger i offentlig ansatte danskeres bevidsthed at vi har brug for 8 ugers barsel. Der er nu 8 uger til terminsdatoen og mine plukkeveer er ved at værre ret forstyrrende og jeg drømmer om danske forhold, selvom jeg kun arbejder 2 dage om ugen. Canadiere har ingen barsel før fødslen (det har jeg vist fortalt før), eller det vil sige, det kan de godt tage, men så bliver den tid taget fra deres barsel med barnet. Dette betyder reelt at de ikke tager barsel og kun stopper hvis det er nødvendigt og lægen sygemelder dem. Der er jo heller ikke jordemødre i det offentlige system herovre, lægerne tager sig af fødslerne. Der er få private jordemødre, der som oftest bliver hyret til hjemmefødsler og kun for nyligt har fået adgang til hospitalerne. Noget der istedet er meget udbredt herovre er de såkaldte Dualas (udtales duulas), der er en slags støtte-pædagog eller coach før og under fødslen. De er uddannet så de ved alt muligt om fødsler og babyer men ikke i at tage imod babyer. Sådan en har vi hyret og selvom jeg har været i tvivl, er jeg nu sikker på at det er en god idé. De står til rådighed det meste af tiden og virker til at have utrolig meget tid - i modsætning til lægerne..... Var ikke helt på toppen efter vores såkaldte ferie og ville gerne lige forsikres om at min strategi var ok - lægen havde ikke tid og overskud, men det havde Doulaen. Så nu er hun inde i varmen hos de skeptiske danskere.....

Ferie, forstrukne ligamenter og et stk bestået eksamen:)

2008-08-22T12:54:00.000-07:00

Vi drog afsted sidste lørdag på en utrolig lang tur mod Okanagan Valley i BC (dette er stadig i Canada). To nætter på moteller på vejen. Super steder med skønne pools og legepladser. Sidste motel i Penticton var super, med masser af børnefamilier, der så ud til at bo på stedet og en masse hygge i den fælles have og pool. På vejen så vi 'Jacks slide' - et enormt stenskred der fandt sted i starten af 1900 tallet og smadrede en hel by. Da vi havde kørt langs den amerikanske grænse i meeeget lang tid og skulle til at bevæge os nordpå i the Okanagan Valley, kom vi til et Grækenlands-lignende område. Enormt tørre bakker og bjerge og en dal der var frodig af frugt og vinplantager - fuldstændig som at komme til et nyt land - ret fantastisk. Vi stoppe ikke så mange steder fordi vi ville frem til vores bestemmelsessted og fordi vi regnede med at hele dalen var det samme. Men desværre blev der færrere og færrere frugtplantager som vi kom længere nordpå. Nå men mandag over middag nåede vi endelig frem til Ellison Campground og fandt os den sidste ledige plads. Det var hedt og efter at teltet var sat op gik vi 500 meter ned af en stejl skrænt og var på den dejligste strand ud til Okanagan Lake.

Tirsdag morgen gik vi en lille tur op i skoven bag campingpladsen. Det begyndte at regne og vi gemte os under et træ. Da det endelig stoppede med at regne, må jeg være kommet til at forstyrre et bo med hestebremser (eller lignende kræ, der skikker som ind i H.....) Pludselig blev jeg stukket i nogle væmmelige bid i nakken og da Frederik prøvede at få dem væk, blev han osse stukket. Jonathan slap heldigvis. Frederik tog Jonathan under armen og vi satte i en spurt (så glemte man lige at man var 7 mdr gravid). Jonathan skreg af forstrækkelse og da vi stoppe var jeg lige ved at skrige af smerte i nakken men osse i bækkenbunden, hvor jeg helt sikker havde forstyrret en ellers fin balance..... Faktisk kunne jeg ikke rigtig gå. Det føltes som om bæknet var ved at blive rykket fra hinanden. Jeg tog en slapper, men da smerten ikke gik over og jeg ikke kunne gå så langt som til toilettet på campingpladsen, besluttede vi os for at smutte forbi skadestuen. Nå men baby havde det bare super, så det var bare mig der skulle slappe helt af til det gik over (har da hørt noget lignende før, også sådan cirka 2 mdr før forventet baby-ankomst). Så campingfornøjelsen blev kort - vi rykkede på hotel i Vernon og var der i to dage hvor Frederik kørte Jonathan og jeg rundt i kørestol. Anyway vi kom hjem igår og big mama har det meget bedre. Håber på at være helt på toppen om et par dage. PS de der bid i nakken var ikke noget farligt - gjorde bare ondt.

Jonathan og Frederik har taget det pænt med en afkortet ferie, det er vel egentlig bare mig der har været noget skuffet. Heldigvis kom det længeventede brev fra CAOT idag og der stod til min sande overraskelse, Congratulations, you passed........:)!!! Vildt overraskende og helt fantastisk - det hjalp på humøret! Nu må jeg så kalde mig ergoterapeut herovre og der er ikke nogen der skal tjecke alt hvad jeg laver. Det vil jeg virkelig glæde mig over de næste 6-8 uger nå jeg går på arbejde. Det bliver vel osse noget med lidt kage til de hjælpsomme kolleger på tirsdag!

Og så til de savnede billeder:Jonathan og bedstefar på opdagelse i Radium

Strandhygge

Jonathan fik en gummibåd af sin morfar, den skulle afprøves

Sommerhygge

Hotdogs på Ellison Campground

Teltsjov

Vandretur og udsigt før hestebremsernes angreb

Vi er her endnu

2008-08-15T06:12:00.000-07:00

Hold da op hvor tiden flyver fra os. Mine forældre er fløjet hjem for længe siden. Frederiks har været her og er osse taget hjem igen. Jeg ved ikke lige hvor tiden ved computeren blev af. Nå men vi nød alle at have besøg og være på besøg tror jeg. Jonathan havde fri fra Dayhome og er blevet noget så sej til dansk. Han gentager alt hvad der bliver sagt og snakker non-stop. Lige nu snakker vi utrolig meget om Danmark og om at flyve, der ud over har han forstået hvad et 'fjollehoved' og et 'fjolleøre' er og omtaler tit sig selv som et sådant når han klovner rundt... Denne gang se det nu ud til at han klarer det super godt med at gå tilbage til engelsk igen. Har de sidste dage været god til at skifte over når det var nødvendigt.
Okay men nu er vi så på vej på vores egen lille ferie - camping i British Colombia. Lige nu er der vist 40 grader derovre, så det bliver lidt vildt. Vi glæder os nu og skal bare hygge ved den sø vi skal campere ved.
Jeg vokser ret meget, synes jeg og er begyndt at blive bare en smule træt igen. Så en uge hvor faren er på hele tiden bliver bare skønt.
Når vi kommer tilbage er det vist tid til at lægge lidt billeder herpå.

Waterton og andet godt

2008-07-25T22:13:00.000-07:00

Niels og Grethe har nu været her i godt en uge, hvilket jo bare er fantastisk. Jonathan holder fri fra dayhome og nyder tiden med mor-forældrene. De har sammen været i zoo og på cykeltur til en lille vandpark og hygger osse bare i haven i skønt vejr. Sidste weekend var vi alle en tur i waterton. Der var desværre ingen bjørne denne gang, men masser af mule deers og smukke omgivelser. På vej derned så vi 'head smashed in buffalo jump', det bedst bevarede buffalo jump i nordamerika - ret interessant. I waterton blev det til en robådstur og nogle gode gåture.

Senere idag tager Frederik og Bettina på romantisk overnatning i Banff, hvilket vi glæder os så meget til.

Foto-serie fra Waterton

Billede-update

2008-07-17T21:05:00.001-07:00

New York billeder

2008-07-17T20:56:00.000-07:00

Gillian på Times Square

Gillian foran den gode kaffebar

Tykke i Central Park

Blandet

2008-07-16T20:47:00.000-07:00

Så er vi midt i Juli. Stine er næsten lige rejst hjem og idag er Jonathans Mormor og morfar kommet på besøg.
Stine fik oplevet en del - hun var heldig at være her til Stampede (vores store cowboy-festival) og vi var til Rodeo og Chuckwagon-race (hestevogns- væddeløb). Vi var osse i Banff nogle dage, bare Jonathan, Stine og jeg - og vi kom lidt rundt. Jeg er blevt lidt tung i det og Jonathan er god til at gå men ikke ligefrem en hiker. Så vi sendte stine ud på et par ture mens vi to andre sov middagslure....
Eksamen er jo osse blevet overstået. Det føles helt fantastisk at have den overstået, selvom jeg langt fra er sikker på resultatet, som først kommer om 5-7 uger.
Nu år det så derudad med besøg de næste mange uger. Men det er godt med besøg af bedsteforældrene der giver J lidt ferie fra dayhome og os lidt fri til at være kærester:)
Nå kan ikke få billedfunktionen til at virke - der er snart mange at ligge på....

Besøg

2008-07-02T19:55:00.000-07:00

Så er Stine ankommet fra Århus. Hun ankom i søndags og ser ud til at befinde sig godt i Canada. Vi holder lidt lav profil her i Calgary indtil Bettina har overstået eksamen på lørdag... Helt lav er profilen selvfølgelig ikke, her kæmpes allerede inædt over 'besserwisser' om aftenen og i morgen aften tager Stine og Bettina til Baseball kamp. Dette mest i mangel på Football i disse uger og som mange nok ved, mere for Stine end Bettina;)
Vi nåede en smut på camping i weekenden, før Stine ankom og det er bare ved at gå godt. Vi havde alt udstyret i orden og Jonathan sov super godt. Der var så bare det at alle campingpladser var fyldte og vi var på 'overflow' (en parkeringsplads).
Kommer lige i tanke om at jeg ikke har skrevet siden New York - Rigitg god tur, spændende og lækker by og så bare skønt at være lidt afsted alene (med Gillian) Smider lige nogle billeder på snart.

Photo update

2008-06-18T06:45:00.000-07:00

Lidt flere Vivian billeder

Haylie på besøg

Jonathan fik et Thomas tog fordi sutten blev opgivet

Ny omgang søvn-underskud

2008-06-17T19:18:00.000-07:00

Ja, faktisk så klarede vi sutte-afvænningen - tror vi! Efter sidste blog fik vi 3 nætters god søvn i træk, så vi følte os helt udhvilede. Men så blev Jonathan syg (og vi skal ikke klage, faktisk kan vi ikke huske hvornår han sidst var syg), Men han havde høj feber og kastede sådan op det lille pus. Nu er han bare lidt flad og snot-forkølet. Men det har så lige betydet endnu 4 nætter med total dårlig søvn, og det der med at man vænner sig til det er løgn! Igår var drengen så hjemme med mor og idag med far. Da jeg kom fra arbejde sagde han 'dig (læs mig eller jeg) savnede mor' - det er da bare for dejligt.
Jeg sidder og læser til eksamen og mine matematiske evner kan godt fange, at når jeg på en prøveeksamen med 102 spørgsmål har 44 fejl og 30 % er cut-off, så står jeg rimelig dårligt lige pt..... Men nogen siger at miraklernes tid endnu ikke er forbi:)
Nå men der er lidt over to uger til eksamen og foruden mors spændende tur med nabo Gillian til New York den kommende weekend og besøg fra Stine i næste weekend er der stadig lidt tid til at komme med på det Canadiske ergo beat....

Den gravide bliver forresten større og større. Herovre regner vi i pound og da jeg var til lægen igår og så vægten stå på 135,6 følte jeg mig som en rigtig Big-mama! Baby og mor har det rigtig fint.

Er sutte-afvænnings-H...... ovre?

2008-06-11T20:51:00.000-07:00

Nogen eller nok mest os selv har lige sat os i træningslejr til barn nummer to - total søvnunderskud!! Jonathan var så ikke lige indstillet på at sutten blev taget. Som ethvert almindeligt barn tager det ham nu meeeeget lang tid at falde i søvn, hvilket vi følte os forberedte på. Men hvad vi slet ikke var forberedte på var natte-gråden og skrigeriet. Han har holdt os nærmest konstant vågne i 10 nætter i træk (minus to nætter, hvor har mirakuløst har sover igennem) Han vågner op ved midnat og græder som pisket. Intet kan gøre ham tilfreds. Han beder ikke engang om sutten, er bare ude af sig selv. Det er ret forfærdeligt at være vidne til. Vi har haft ham inde i vores seng, hvor han så bare sætter sig op og proklamerer 'dig ikke sove' (læs: jeg skal ikke sove), forsøger vi at overtale ham eller selv at lægge os til at sove bliver han igen ud af den. Igår tog Frederik op og købte sutter (de andre var jo med klippede snuder eller bare smidt ud) og vi var klar til at opgive det hele. Planen var at give ham sutten hvis han blev ulykkelig i løbet af natten - han sov. Vi håber selvfølgelig at det har vendt nu, men er ikke overbevidste. Fortsættelse følger.

Årets første campingtur

2008-06-02T19:28:00.000-07:00

Så har vi været afsted på årets første campingtur. Vi tog til 'Two Jack Lake' som vi jo er ved at kende ret godt og er vildt glade for. Vejret i weekenden var skønt (ikke som i DK, men godt!) og vi besluttede endeligt lørdag morgen at drøne afsted. Vi var superglade da vi fik en plads næsten ved søbreden, desværre fik vi osse en plads lige ved siden af en stor flok unge mennesker med rigitg mange øl. Efter en god dag med afslapning, bål, kaste sten i vandet, gåture og burgere, blev det til en lang nat med en del larm og to luftmadrasser der tabte luft (meget luft:() Jonathan var lang tid om at falde i søvn, men var ellers fantastisk. Søndag morgen var det 2 grader da vi vågnede og vi frøs ret meget. Efter nogle forgæves forsøg på at indtage noget morgenmad uden at fryse og græde for meget, besluttede vi os til at smutte en tur til Banff. Nå men vi synes alligevel det var skønt at være derude igen og vi fik slappet af selvom vi godt nok var trætte søndag aften.

Idag er Jonathan kommet i seng med afklippede sutter, en idé der skulle kunne bruges ved sut-afvænning. Vi troede det var en mildere overgang end blot at fjerne sutterne helt. Det er vi nu ikke længere så sikre på. Alligevel græd han kun 1 time, så det er vel ikke værst for den første aften....? Håber ikke det varer alt for mange dage.

Forresten var Vivian fra mit arbejde forbi sidste weekend og tage lidt billeder af Jonathan. Jeg skulle låne et par bøger til eksamen og hun er hobby-fotografog spurgte om lov til at fotografere Jonathan - her er lidt af resultatet.

evighedsregn!!

2008-05-25T18:46:00.000-07:00

Så har det regnet på 5. dag, det er jo lige ved at være som i Danmark.... Nå men før det havde vi da lige 4 dage med hedebøgle og her er faktisk ved ta værer grønt og forårsagtigt.
Gitte, Peter og August er stadig i landet. De er på en længere tur der har indbefattet Edmonton, Jasper og Banff, men har jo nok heller ikke haft det bedste vejr. De er tilbage i morgen, så må vi jo lige høre.....
Frederik og Jonathan har været til 3 års fødselsdag idag og lidt rundt omkring, så moren kunne få fred til at læse lidt. Ja det er så ved at være tid til den der omtalte ergo-eksamen som jeg missede sidste år, da Frederik punkterede lungen. Der er svært at komme igang og hvad af et 4årigt pensum skal jeg læse denne måned....? Pyt, jeg gør hvad jeg kan og så er det det.

Vi er i gang med at planlægge sommerens ture med familie og veninde. Vi har booket noget i Waterton og skal til Gillian og Craigs hus i Radium. Derudover håber vi på at ptte lidt camping ind her og der. Det bliver osse til lidt alenetid til de voksne. Vi smutter nok en nat til Banff mens Bettinas forældre er på besøg og så er det næsten lige gået op for os at Coldplay starter deres næste turné i Nordamerika, hvor Calgary er med i planen, så der er vi selvfølgelig i the Dome.

Lige en stak billeder af de sidste ugers bedrifter. Endnu ikke nogen af den voksnende mave - men den er der og har det rigtig fint!

Grillhygge med Gitte, Peter, Nynne, Erin og børn, mens det stadig var fedt vejr.

Jonathan har fået en water-slide, som er til stor underholdning for ham, os og sikkert osse hans små venner, når den igen kommer frem sammen med den savnede sol

En god dag i Bragg Creek og ved Elbow Falls

Hjemmehygge

Jonathan

2008-05-10T22:37:00.000-07:00

Måtte skrive dette i et nyt indlæg da det er noget sjovere en mit sidste. Må bare lige fortælle lidt om ham den skønne. Han snakker jo nu så meget (specielt dansk) at det er en fornøjelse. Men hvad der er en endnu større fornøjelse er at han er bevidst om at han taler to forskellige sprog, så når han snakker til os er det på dansk men hvis der er canadiere i nærheden kan han slå over. Vi taler stadig i få ord, men det at han formår det er jo fantastisk. Han spurgte mig om hjælp med at få noget 'af' den anden dag men besluttede så at spørge Jackie i stedet og sagde så 'of' i stedet. Idag snakkede han om sin jakke og sagde så bagefter coat, ikke at der var andre bare lige for at bruge begge sprog. Han gør det ofte og der er bare så skønt at opleve.

mange tanker

2008-05-10T22:23:00.000-07:00

Nå så er vi ved at være klar til at tage imod årets andet hold danske gæster. Gitte, Peter og Lille August ankommer i morgen eftermiddag. Før de kommer skal vi lige have en non-fejring af mors dag. Cathy kna jo ikke helt holde dagen ud og Tiff ville helst ikke holde dagen fordi Ben stadig ikke er på toppen og Frederik er jo bare principielt imod i sådan opskruet blomster-dag. Så vi ska sammen have brunch er og ikke fejre mors dag. (vil så lige tilføje at mors dag ellers er mega stor herovre...) Forresten er frederik ikke helt imod, min gave er penge sendt til Canadisk Røde Kors og en stort håb om at de får lov at komme frem til de hjemløse i Myanmar. Ret god mors-dags-gave synes jeg.
Har de sidste dage tænkt over hvor lidt vi ved om hjerneskader, altså generelt (håber jeg ved bare en smule...) Anyway tror det er lige så svært som sindsliddelse at forstå. Vores ven Ben fik jo en blodprop i hjernen for en måneds tid siden. Han har ingen pareser, ingen tydelige synlige tegn. Men hans hukommelse er meget dårlig, hans lunte er kort, han har ordfindingsbesvær, samt sikkert andre såkaldte kognitive forstyrrelser. Han er i terapi ved mine kolleger og det bliver nok en længere omgang. Men hvad skal konen sige hver eneste gang folk spørger om han stadig er hjemme fra arbejde når han nu se så rask ud og på overflader ikke falder igennem med sine problemer. Hvad skal de tænke nå de ikke ved hvornår han kommer tilbage på arbejde da det vil kræve enormt meget af ham. Hvad skal hun sige til en familie der ikke umiddelbart heller kan se ændringer. Det er sgu en svær sygdom og ikke mindst når man er 37 er eneforsørger af en familie med 2 små børn..........

Familieforøgelse!

2008-05-02T18:49:00.000-07:00

Så har hele familien vist hørt det og vi må have det ud til resten af jer - vi skal have en lille canadisk baby ultimo oktober:) Vi er selvfølgelig super glade og spændte på at træde ind i de rigtige familiers rækker (hvilket jeg er overbevist om at det først er når man har to børn..). Alt går vel og Bettina er ovre kvalme og træthed og ser ikke længere bare småbuttet ud, men faktisk gravid.
Turn til Danmark gik bare fantastisk - vi hyggede os virkelig og tak for sidst til alle vi fik set. Vi er klar over at nogle af jer blev forbigået denne gang, men det er svært at nå det hele og stadig føle at vi har været ordentlig sammen med nogen. Vi må se hvad vi når næste gang.

1 års jubilæum!

2008-04-10T20:27:00.000-07:00

Åh havde jo nær glemt det - vi har 1 års jubilæum idag!! Det er gået super hurtigt og jo faktisk osse rigtig godt! Vi har i hvert tilfælde ikke fortrudt endnu.
Skulle vel gøre lidt status - men det må bliver når vi vender tilbage fra DK

Knæhøj sne

2008-04-10T20:03:00.000-07:00

Ja så er den der igen - den uanmeldte sne, og 15 cm af den! Heldigvis er vi ikke de eneste der bliver overraskede, idag stod byen stille! Jonathan var hjemme fra Dayhome med øjenbetændelse (skulle være under kontrol når vi lander i Kastrup!) og vi fik lavet os en stor snemand.

Jonathan siger nu gladeligt 'vi ses snart' til de danskere der vil høre det i telefonen og tæller dage ned til han skal flyve og på ferie (tror han har glemt hvor lang tid han skal sidde stille) - vi er osse ved at være helt klar til at drage østpå for en stund!

længe siden

2008-04-06T20:32:00.000-07:00

Nå det står lidt stille herovre - ikke så meget med vores tilværelse men mest med bloggen. Ja det er vel det med de to dages arbejde igen:) Nå men de arbejder altså anderledes som ergoer herovre og det prøver jeg at fatte. Først så er de super client-centrerede og får patienten til at sætte mål, bagefter laver de tonsvis af funktionstræning(bøj og stræk-agtige ting), hvilket sjældent erpatienternes endelige mål. Men de ergoer ved virkelig hvad de laver, hvilker jo er sejt nok. Det er ikke som os andre der lavede ledmåling i skolen og aldrig siden - nej her gøres det ofte. Desværre prøver jeg at falde ind i gruppen tror jeg, men ved ikke helt hvad jeg laver. Nå men sidst jeg var på arbejde besluttede jeg altså at holde fast i at jeg arbejder med aktiviteter, så det vil jeg forsøge at holde bare en smule fast i. Skal nu kun arbejde en dag mere før vi drager til Danmark på 2 ugers ferie. På torsdag er det et år siden vi forlod DK og Frederik har ikke været hjemme endnu, så vi glæder os.
Faktisk har vi lige i weekenden overvejet om det er tid til at smutte fra dette neigbourhood. Ben, en af vores gode venner, fik en lille blodprob i hjernestammen i torsdags og er indlagt med talebesvær og mildere cognitive problemer. Vi håber at han med tid og lidt besøg i terapien hvor jeg arbejder, bliver helt sig selv igen. Men det er da pudsigt hvor mange unge mænd der bliver syge og dør omkring os. 7,9,13 at vi nu er ovre det, for vi har altså planer om at tilbringe mere tid herovre.

klar til tallerken-liften

2008-03-22T18:52:00.000-07:00

Okay så fangede Jonathan pludselig det der med at blive trukket på sine ski, halvt siddende på farens skistav. Det var simpelthen så imponerende. Jeg har lige tjecket det på kortet og han stod over 1 km - det er da overdrevet sejt, når man kun er 2 år og en smule. Vi er lige ved at tro at han er klar til at have en snor at holde i efter pulken. Han synes altså osse at det er super sjovt, specielt at stå mellem fars ben og køre stærkt ned af bakkerne - hver gang han er på toppen af en bakke, siger han 'ready, set, GOOOOO' og så drøner de afsted. Vi var ved Pocaterra Hut i Kananaskis og der var bare så fantastisk. Høj sol og gode skiforhold. Vi kørte 12 km. Nu er vi fuldstændig færdige, jeg er krøbet i seng med computeren (klokken er 8.02pm) Frederi har inviteret til Hockey-aften i kælderen, så han klarer vel lige 3 timer mere.

Igår aftes lånte vi en cykelanhænger af Cathy og så kunne vi alle tre endelig tage på cykel-tur igen. Det fejrede vi med at tage op på vores nye vietnamesiske restaurant i kvarteret. Hyggeligt sted med hurtig betjening. De laver en god Vermicelli og er skøn limonade. Så Inge og Finn, et godt nyt lokalt alternativ;)

Sådan stod han i over 1 km og grinede og snakkede og faldt nogle gange

THE SCIENCE CENTRE I SIDSTE WEEKEND

Rock stjernen

Oskar, Erin og Nynne kom forbi - her som Fish Face og Duck Face.

glædelig påske

2008-03-21T13:37:00.000-07:00

Så er der påske og fridage til familien - I Canada er det dog kun idag, langfredag, at der er fri.... (i hvert tilfælde for Frederik). Anyway solen skinner og vi lader os ikke slå ud. Egentlig overvejede vi at tage væk på ski, men fik det ikke lige planlagt, så det bliver til en enkelt tur i morgen.
Har længe villet skrive om den fantastiske Jonathan der nu virkelig forsøger at mestre de to sprog. Sidste weekend begyndte han at sige 'Bob the builder', på den helt kære måde. Vi var på vej ned på vores Science Center (minder om experimentarium). Jonathan havde glædet sig hele ugen til at vise sin far den Bob-udstilling der er dernede. Konstant sagde han Far - Bob, Far - Bob. Men så pludselig på vej derned udbryder han 'Bob the builder'.
Ellers kopieres selvfølgelig alt hvad der bliver sagt omkring ham - gerne mange ord i træk. Det er ikke altid at alle dele af ordet kommer med, så den anden dag blev den næsehornsbaby (som jeg er ved at lære ham hedder næsehornsunge) han var ved at fortælle om, til næsebaby :). Han holder styr på hvad alle hans venner og deres forældre hedder og hvis han opdager dem på gaden råber han dem selvfølgelig an. Dog er han lige trådt ind i en lidt mere tilbageholden fase, så selvom han har råbt 'Hi Harold' 10 gange, kan han blive helt mundlam når vi endlig når helt hen til Harold og Janet og står og snakker. Med det samme vi så går videre, kan han finde på at sige 'mere' - fordi han bare lige vi snakke lidt mere, formoder jeg.....
I dayhome er de fortalere for tidlig ble-afvænning, men vi har altså været noget tilbageholdne. Men nu siger de at Jonathan stiller sig i kø for at tisse på 'potty' som de kalder toilettet og tisser ikke i bleen i dayhome. Han tisser osse gladeligt på toiletter herhjemme. Men vi skal vist oppe os hvis han skal blive blefri herhjemme.
Glædelig påske til alle. Håber at familien Horn nyder Gålå.

dansker tema

2008-03-15T12:38:00.000-07:00

Så kom danskerne da lige frem i os. Som Bamse ville have sagt 'så så man lige os' gå i den dansk-canadiske klub til brunch, tage i det danske Deli (købe rødkål), og så spise en ordentlig omgang flæskesteg med næsten det hele til aftensmad. Det var første gang vi var i den dansk-canadiske klub og faktisk var det ret fint. Vi sad i et lille hjørne så blev kaldet Bornholmer hjørnet eller noget lignende (havde selvfølgelig bornholmer ur og gode gamle sømandsbilleder). Der var ta' selv brunch med øllebrød, rugbrød og diverse danske pålæg'er og så æbleskiver og winerbrød. Vi spiste nu osse en del omelette og bacon (måske fra en dansk gris...). En sjov oplevelse. Forresten kom vi lidt tilfældingt derind. Vi var nemlig på cykelindkøb og købte to cykler - dem ventede vi på blev færdige, og kom så i tanke om dansker-stedet. Frederik har fået en ægte canadisk citybike med mapleleaf og det hele og jeg selv har fået en hvid chopper-agtig jernhest. Ikke som de helt vilde choppere derhjemme, men rimelig heftig. Desværre fås der ikke noget seriøst bud på en erstating til bobike barnesædet, så det må vi vist importerer i april.

MØG-irriterende!!

2008-03-12T07:04:00.000-07:00

Nå så er min cykel blevet stjålet!!!!! Den var bare ikke bag ved busskuret da jeg kom fra arbejde idag. Ikke bare er dte almindelig irriterende men man kan ikke få en sådan cykel i Canada for slet ikke at snakke om det gode barnesæde og de dejlige nye cykellygter fra Inge og Finn. Det er da bare så irriterende. Nå så nu skal vi så ud i weekenden og købe to nye cykler. Frederik fik jo stjålet sin i sommer og er bare ikke lige kommet videre - men nu er foråret på vej så vi må afsted og spendere.
Nå men det jeg hellere ville fortælle om, var en skøn sidste weekend vi havde i Radium, British Colombia (BC). Vores naboer Gillian og Craig har et lækkert hus derovre og havde inviteret os. Masser af afslapning, gåture og solskin og så lige en dag på alpin ski. Jonathan var i daycare på bakken. Måske ikke noget vi vil gøre hver weekend, men i mangel på bedsteforældre - helt udemærket. Det føltes som meget længe siden at vi havde stået og formen skulle da lige pudses af.

indlæg nr 100

2008-03-04T18:41:00.000-08:00

Da jeg startede bloggen tror jeg ikke jeg regnede med at blive med med at skrive og nå 100 indlæg. Jeg ved jo godt at det ikke er meget i forhold til alle 'blog-nørderne':) men i mit målestok er det ret vildt.
Anyway. Her kører det bare derudaf. Kusine Mia er rejst hjem og vi håber at hun hyggede sig hos 'Familien Danmark i Canada'. Det er jo svært at forestille sig i Danmark, men faktisk synes vi der er noget mere at se til nu hvor jeg arbejder 2 gange om ugen (har jeg skrevet det her før), nå men sådan er dte jo at have haft en hjemmegående husmår i næsten et år. Det er nu nok rigtig sundt for os alle og jeg er glad for jobbet og udfordingerne selvom det altså er lidt angstprovokerende at praktisere på Canadisk og så efter disse år uden hænderpå patienter.
Frederik har almindelig travlt med arbejdet og synes det går rigtig godt stadigvæk. Han har jo fået pligter i forbindelse med hente/bringe barn nu, så osse han har mere at se til:)
Jonathan har det bare så fantastisk og er fantastisk. Det eneste han rigtig gider interessere sig for for tiden er COOKIES - alt er cookies og skal være cookies. Derudover taler han som et vandfald, stadig i enkelt ord det meste af tiden men gladeligt på begge sprog. Vi tog for første gang ud for at se Frederik spille fodbold i søndags og Jonathan var så vild med det, at han sad stille i 2 gange 25 min. for at se det. Han råbte konstant 'Der... far' og når far ikke var på banen ventede han spændt på at se ham spille igen og råbe 'Der ...far' igen.
Nå bare en lille update her som nummer 100!

Mia in the mountains

2008-02-24T18:41:00.000-08:00

Ja hun har jo snart været her en uge(Frederiks kusine Mia), kom godt herover og ser ud til at nyde det. Lige nu sidder vi tre voksne i kælderen i vores nye sovesofa og ser Oskar-uddeling - direkte! Det er jo en lille ekstra oplevelse der var til Mia. Frederik vil måske gerne have at jeg lige skriver at han ikke rigtig følger så nøje med i showet....

Vi sidder her faktisk for at se 'The assassination of Jesse James' men det bliver nok en anden dag.

Vi er lige vendt tilbage fra en dag weekend i bjergene. Faktisk startede vores ski-weekend i fredags hvor Mia, Jonathan og jeg lejede ski til Mia og tog ud til vores lokale Bragg Creek og tog en lille runde. For første gang kørte jeg med Jonathan i pulken - det var mega-hårdt synes jeg og ikke fordi jeg ikke forstod det før, men jeg synes bare at Frederik gør et sejt stykke arbejde hver gang vi er afsted.

Igår tog vi til K-country, til et område vi havde fået anbefalet. Det startede rigtig godt, men så tog vi et forkert sving uden vi helt ved hvor. Men vi endte med at gå/kravle ned af bjerget gennem lår-højt sne. Det var sjovt, hårdt og en rigtig god historie. Idag fik vi en super god tur i optrukne spor. Faktisk har Frederik og jeg ikke kørt så langt længe - så tak Mia.

Mia bliver ugen ud og vi har stadig flere oplevelser i vente.

Tøvejr

2008-02-16T18:59:00.000-08:00

Så blev det vejr til en snemand. Fantastisk!!

Jonathan 2 år

2008-02-10T20:16:00.000-08:00

Så blev vores 'lille dreng' 2 år! Og så bør jeg vel skrive 'og som tiden bare flyver afsted' - og det gør den altså...
Han blev fejret i torsdags - faktisk hele formiddagen, hvilket var rigtig hyggeligt for os alle. Han fik stakkevis af gaver, men er jo sin mors søn og var bare nød til at få sin morgenmad før han kunne tænke på andet. Han var vild med alle gave så tak til alle derhjemme for opfindsomhederne. Vi kom rigtig i fastelavnshumør og har klippet fastelavnspynt til at pynte vores 'gren' i stuen. Igen idag blev han fejret i stor stil. Alle hans små venner fra the neighbourhood kom til formiddagsfødselsdag, med boller, fastelavnsboller og lagkage. Det er altid et hit at diske op med noget dansk. Jonathan blev igen begavet og hygge sig bare i stor stil med sine venner. Faktisk var dte bare rigtig hyggeligt. Det var lidt siden at vi havde været samlet og det virker til at alle hyggede sig.
Her er lige en omgang photos

Mini fastelavns kostume

Soveposen fra mor og far gjorde lykke

Ashely, Jonathan og Felix er linet op

Sheri, Cathy og Felix hygger med varm cacao

Lagkagetid!

Så lige et par billeder med den søde og dejlige Reuben og hans dejlige familie

Hov så fandt vi lige lidt mere dansk fastelavnsværk

Billeder

2008-02-06T13:03:00.001-08:00

En omgang blandede billeder med kreative børn, Jonathan i køkkenet og Nynne og Oskar på besøg.

flere triste nyheder

2008-02-05T07:34:00.000-08:00

Janets mor døde i fredags af kræft. Hun har været meget syg i kort tid, men ingen vidste at det var lige nu, og så sent som fredag formiddag var de på hospitalet og snakke mulige behandlinger. Det er forfærdelig trist og moren nåede aldrig at møde lille Reuben der blev 1 uge igår. Der er noget med det her neighbourhood....

Nå men vi har formået at hygge os alligevel og var igen ude i den skønne sne i weekenden:

Bettina er ved at komme igang med arbejdet. Det virker rigtig godt og kolegaerne er super søde. Det bliver fremover til et tirsdag, torsdags job, hvilket virker til at passe os godt. Men nu må vi se hen ad vejen.

Jonathan bliver jo 2 år i morgen og skal da fejres en smule. Begravelsen er i morgen eftermiddag, så der skal Jonathan i dayhome og hentes af Tiff, Pippa og Clara - hvilket i sig selv nok er lidt af en gave. Mne heldigvis har vi alle fri om formiddagen og der skal rigtig hygges og så holder vi børnefødselsdag på søndag. Det ervel osse mest mor der synes det er megt vigtigt at det skal fejres lidt på dagen...

KOOOLDT

2008-01-29T07:45:00.000-08:00

Okay det er godt nok det koldeste vi har oplevet - der står -34 grader på termometeret her til morgen. Der står på avisen at der igår var -49 med wind chill og det hele... Vi var lige nede i dayhome og bare en gåtur på 500m er isende kold og gør ondt i hovedet. Okay det skulle bare lige ud. Forresten siger de lokale at det er længe siden at det har været så slemt. Det er ovre igen på torsdag. Håber vi.
Forresten fik Hailey så en lillebror på den iskolde 28. januar. Alle har det godt!

Tilbage til hverdagen og en rytme

2008-01-26T12:28:00.000-08:00

Okay vi er så kommet hjem for halvanden uge siden - men tiden løber jo fra os.
Først skulle vi komme os over jetlag'et - ikke så slemt som i DK, men det var der med sikkerhed. Det lyder måske ikke som den hurtigste og billigste måde, men faktisk sover Jonahan bedre end meget længe, nu hvor vi er tilbage. (jeg banker lige på noget træ, eller hvad det er man skal...) Så en tur på besøg herovre kan måske hjælpe andre....:)
Så kom Jonathan tilbage til Dayhome og sine venner der, han fik osse set sine andre venner, og havde med sikkerhed ikke glemt nogen. Han kan nu navnene på de fleste af dem og fanger flere og flere navne og ord hver dag. Han siger en masse volapuk for dem i Dayhome, men faktisk er det jo bare alle de danske han fik lært sig derhjemme.
Frederik virker utrolig glad for at vi er tilbage. desværre er han lige nu mere fortravlet på arbejdet end han før har været mens vi har været herovre, så vi prøver at bære over med hans lidt distræte væsen og de sene arbejdstimer.... Med det sagt og det gode ved at mor jo ordner det meste, så har jeg fået et job!!!:) Det er casual som de kalder det at være tilkaldervikar. Men på grund af mangel på folk har jeg i hvert tilfælde for en tid, arbejde når jeg vil. Det er en rehabiliteringsafdeling under et af byens hospitaler. Men for jer der ved lidt om det så er det hjemmeboende borgere vi arbejder med - mest apopleksi. Altså som at være komunal ergo i Danmark. Jeg var der i torsdags og de virker utrolig søde og som en skøn gruppe at starte i. Der er jo lige et hav af tests jeg ikke kender, men det virker til at der er forståelse fra deres side.
I sin helhed er det rart at være tilbage i Calgary. Ikke fordi ferien i Danmark ikke var skøn, for det var den. Men det bliver nok at flytte rundt og være på besøg og sådan. Vi fik sne hele sidste weekend og er nu tilbage til de kolde solrige dage som jeg nok fik nævnt for mange derhjemme. Så slut med regn og sjap og tilbage med ski og skøjter på. I onsdags droppede Val og jeg den traditionelle løbetur og tog en langrendstur i stedet - det er da lidt cool! Måske kan man ende med at blive helt ok på de langrendsski, hvis vi bliver længe nok.
Frederik har forresten forsøgt sig med randonnee (eller back country som det hedder herovre) en ret fantastisk oplevelse, men jo osse utrolig hårdt sådan at trave op af et bjerg med skind under skiene. Ved ikke om han gør det igen.

Fantastiske Jasper!!

2007-12-27T20:23:00.000-08:00

Godt nok var vi kede af ikke at holde jul med familien, men vi må indrømme at Jasper var et ret godt alternativ. Det var en lang tur derop, med isede, tilsneede veje, men hele turen værd. Jasper ligger godt 500 km nord/vest, i Jasper National Park. Der er lige så smuk som det står beskrevet i bøgerne og hotellet (som nok nærmere er et resort) ligger ude midt i ingenting omringet af bjerge og søer. Vi fik en kæmpe hytte med et værelse til hver familie og en fælles stue. Det er skønt at være væk og ikke kunne stresse de sidste dage over mad og gaver. Hotellet var vildt børnevenligt med alle mulige tilbud, som vi slet ikke brugte 1/10 af. Vi forsøgte at få stået på langrends ski i den fantastiske sne. Vi var nærmest ude og stå Backcountry hvor ingen andre var. Det gik rigtig godt med vores ny-indkøbte pulk, selvom Frederik virkelig fik noget motion. Vi fik osse løbet på skøjter, svømmet i poolen og bare slappet af. Vi fik fejret julen på Canadisk vis, med gaver den 25. om morgenen, som faktisk var rigtik hyggeligt. Alt i alt en helt fantastisk tur med dejligt selskab fra familien Moloney.
Nu er vi så tilbage i Calgary og Bettina har pakket til rejsen til DK i morgen. Vi er klar og vi glæder os til at se familien hjemme, selvom det er trist at forlade Frederik i næsten 3 uger. Blog'en får osse en ferie....
Godt nytår!!

vinter weekend

2007-12-16T18:35:00.000-08:00

Klokken er nu 8.02pm (20.02) og både barn og forældre er i seng, Frederik og jeg sidder dog med hver vores computer...

Det har været en travl og rigtig skøn weekend. Har vist glemt at skrive at vi har fået en masse af afsnittene af 'forbrydelsen' sendt fra min søster (håber vi får resten i nytårsgave...), og det nyder vi meget. Så efter at have stegt endnu en omgang æbleskiver i fredags var der lige tid til et enkelt afsnit dansk TV.

Egentlig skulle lørdag ha' stået på juleshopping og deslige, men Frederik kom med det fantastiske forslag at vi tog en tur på langrendsskiene i stedet og den var vi med på. Så lørdag lejede vi en pulk og tog op til Canmore. For første gang i Canada havde vi skiene på og det var rigitg fedt. Jonathan var træt og efter en omgang brok tog han en god lur i pulken (som var et mærke jeg ikke kan huske, og ikke nær så god som FjellPulken, men dog lettere) og Frederik og jeg fik kørt en god tur. Vi måtte desværre konkludere at vi godt kan forbedre formen lidt. Senere kom Jonathan osse på sine ski og af dem igen for at kælke, fjolle og sidde på fars skuldre.

Vi kom trætte hjem, men julefesten på Frederiks arbejde ventede. Vores nabo Craig arbejder jo osse for schlumberger, så da Jonathan var godt givet videre til Elisabeth (en af kvinderne fra dayhome) var vi til 4-mands forfest hos naboen.Selve festen, som blev holdt i Devonian Gardens (en slags botanisk have i Downtown) var hyggelig men heldigvis ikke for vild eller sen.

I dag var så vores årlige julehygge eftermiddag. Vi har bagt æbleskiver til den helt store guldmedalje og vi har selvfølgelig stadig vildt mange i fryseren - som vi jo nok aldrig får spist. Men Ikeas gløgg og æbleskiverne var klar til klokken 3.00pm hvor en del af kvarteret kom forbi. Vi var 18 voksne og 15 børn, så her var fuldt hus. Vildt hyggeligt og sjovt og alle synes selvfølgelig det var sjovt at prøve en dansk tradition.

Her er vores naboer Gillian og Graig sammen med Tiffany

Her er Val (løbemakker og skrikkeven) og hendes datter Margo

leg i kælderen

varme fødder

2007-12-06T19:42:00.000-08:00

Lykke er når ens Sorrel støvler ankommer med posten. Altså, de canadiske støvler kom med posten fordi jeg ikke kunne finde de rette i Calgary og derfor fik dem sendt fra staterne, derudover ved vi nu at de er lavet i Kina (heller ikke i denne uge kunne vi boykotte kinesisk fremstillede varer). Nå, men det skal altså ikke fjerne lykken lige nu. De er skønne, varme, smarte (set med danske øjne) og kun en smule for store:( Men det hænger så sådan sammen at ingen går i store fede vinterstøvler her i byen. Der har lige været minus 20 grader i flere uger og er altså stadig minus 10-15 grader. Men de synes det er lige overdrevet med de der store klodsede nogle. Man ser ofte stadig kvinder i høje hæle og des lige. Det er da bare lige lidt sjovt at Sorrel støvler og Canada Goose jakker, for den sags skyld, er populære i Danmark men her i oprindelseslandet er det ikke noget særligt..... Men Bettina holder varmen og det er vigtigt.

Apropro det med at holde varmen, så er der nok nogle calgarians der kommer til at drive os til vanvid denne vinter. Da jeg var ude at handle den anden dag parkerede en kvinde samtidig med mig. Hun lod motoren kører da hun gik ind. Det provokerer jo mig i det hele taget, men jeg håbede selvfølgelig at hun bare lige skulle hente cigaretter eller en Starbucks kaffe. Men nej da jeg kom ud efter 20-25 minutter på indkøb, kom kvinden osse ud med alle sine varer til sin tomgangskørende bil. Det er sgu da for meget. Hvorfor er der ikke nogen der sætter de benzinpriser op, så kan de vel forstå det....

work permit

2007-12-04T19:44:00.000-08:00

Ud af det blå kom Bettinas 'udviddede' work permit igår. Vi forstå endnu engang ikke en pind - men pyt med. Har vist aldrig fået skrevet at der var noget sundheds-bøvl og at vi frygtede at Bettina ikke ville få et work permit der gjaldt arbejdet med health care. Men nu er det her og sådan som vi forstår det, er det bare med at finde et job og komme igang. Så det er nu planen.

Irriterende tumbler!!

2007-12-02T19:44:00.000-08:00

Ved ikke lige hvad der sker med de der strikke-gaver fra bedstemor - man skulle jo tro vi ikke kan lide dem. Se bare den her....

Måske ser man det ikke lige først, da der jo er meget pudsigt i billedet, to forskelige sko og hår der snart skal hårdspænder til at holde tilbage (faktisk er ham Jonathan lidt glad for spænder, men det er selvfælgelig forbudt ifølge faren...) men der ud over er drengen vokset ekstremt eller moren kommet til ar komme den skønne vest i tumbleren. Vi bruger aldrig den tumbler, men med minus 22 grader på termometeret kom tumbleren lige i brug og vesten røg med. Surt show. Vi må ønske en ny.

kælketur

2007-12-01T21:01:00.001-08:00

Gløgg og æbleskiver på Quentin Place

2007-11-26T20:13:00.000-08:00

Ja julen sig jo nærmer og ved den her tid plejer vi jo at sende invitationer til venner og familie om at komme til vores julehygge med gløgg og æbleskiver. Det bliver der jo ikke noget af på Vanløse Allé i år. Vi synes nu selv det er så god en tradition, at den nok holder til en flytning til canada - selvom de ikke aner hvad hverken gløgg, æbleskiver eller god dansk 'julehygge' er. Nå men vi har lige afsendt invitationer til de nærmeste i kvarteret og hvis de alle kommer, bliver der fyldt i vores lille stue - men det gør det bare endnu hyggeligere. Desværre står vi jo selv for bagning af alle æbleskiverne, da de ikke er et canadisk fænomen...
Apropro Vanløse Allé, så har vi hørt og set at vores søde naboer sælger deres hus. det er smadder ærgeligt da de er gode naboer og gode at dele hus med. men når det nu skal være sådan, kan vi jo lige reklamere lidt - det ville være fedt at have nogle vi kender som naboer når vi vender tilbage.

Det er igen super-koldt herovre, -15 døgnet rundt. Og selvom det er en tør kulde og sikkert ikke så slem som -15 i DK, så er det bare overkoldt.... Selvfølgelig betyder det for canadiere at de går ud og starter bilen en halv time før de skal køre. Det er laltså ige i overkanten synes vi, men vi bruger jo heller ikke bilen om morgenen...

Grey-Cup finale

2007-11-25T21:28:00.001-08:00

Hold da op denne uge har stået i sportens tegn og så sammen med Janet og Harold. Nå men inden Finalen er der lidt forhistorie.
Felix fyldte 2 år idag. Tænk at blive 2 år og ikke have nogen far (det er ikke så rart at tænke på) nå men Felix nød sin dag. Jeg var i fredags ude at købe et legetøjs-køkken for Cathy som hun kunne give han i gave. Igår samlede vi det så det stod klar i morges og da vi i eftermiddag gik over for at sige tillykke og give en lille gave, legede han da noget med det (det er et talende køkkan...). Det er svært og det er jo ikke mindre svært på mærkedagene og i weekenderne hvor alle vi andre er sammen i familierne. Vi hang lidt og havde en plan om at lufte børnene, men der var en gameboy indblandet så planen røg og vi gik på legepladsen. Der var vi så heldige at finde Haylies hue. Da vi afleverede den blev vi inviteret indenfor for at se Grey Cup Finale (CFL) og det var halt super, specielt for Frederik der jo er lidt interesseret i Football og sjældent får noget positivt ud af at foreslå at vi bruger søndag eftermiddag med at se det. Men nu blev det til en Football-finale-lege-hygge-drikke-en-øl-eftermiddag men en omgang pizza tilsidst og det var ganske underholdende.

GO FLAMES GO!

2007-11-21T14:51:00.000-08:00

Jubiii, vi har været i The Saddledome igår og se vores lokale hokeyhold spille (The Flames). Det er et kæmpested og vi sad helt, helt oppe under taget - så højt oppe at Janet var bekymret for Frederiks lunge:) De spille mod Colorado Avalance og vandt 4-1. De spille ikke deres bedste men det er fedt sådan at se dem live - der var slåskamp (på banen)og det hele... Frederik har jo helt styr på det, tilråb og alt her i det Canadiske. Og endelig var der en sportsgren hvor Bettina kunne følge med - så tak til FFK.

Der MINUS 15 grader udenfor - det er altså koldt og vi er begyndt at overveje hvad vi skal gøre når den når minus 30. Vi forsøgte os med en slæde ned til the Dayhome idag, men der er lige lidt nok sne. Heldigvis togdet ikke noget af glæden fra Jonathan, der synes at det var helt vild underholdende at blive trukket over sne og asfalt.

Shopping Fanatic Elf og om at stå på ski for første gang

2007-11-19T21:14:00.000-08:00

Bettina er blevet Shopping Fanatic Elf for Salvation Army (Frelsens Hær). Har kun været der en gang, men det føles rart at gøre lidt uden for husets fire vægge. Der skal findes masser af gaver til familier der ikke har råd. Faktisk er det meget sjovt, der er vildt mange donerede gaver og så shopper man til det enkelte barn udfra en ønskeseddel forældrene har lavet.
Nå, men vi har længe haft lyst til at se nærmere på Rockies med sne på og det blev så igår vi gjorde alvor af det. Faktisk er der ikke så meget sne nede i dalene endnu, men det er der til gengæld i Sunshine (det skisportssted der ligger tættest på). Det kriblede lidt i fingre og ben, men vi havde kun taget ski med til Jonathan. Det var nu osse en stor fornøjelse at opleve Jonathan grinende nonstop, mens han havde skiene på. Det tager vi som et positivt tegn!!:) Faktisk elsker han generelt at boltre sig i sneen (osse kalder 'issh' på Jonathan-sprog)

Vil bare lige vise det fine legeværelse vi har fået lavet i kælderen. Der skal nok komme lidt pynt op snarest. Der er masser af plads og godt legetøj. I fredags var der 5 børn og 6 voksne dernede og alle morede sig (da glemte jeg selvfølgelig at tage billeder)

Endelig har vi taget nogle feriebeslutninger. Vi holder Jul i Jasper som skulle været et fantastisk sted oppe nordop i Rockies. Nytår holder Frederik i Calgary mens Jonathan og Bettina tager hjem til Danmark og bliver et par uger. Frederik kommer til DK i April hvor vi alle kommer et par uger.

Om at sige tak (eller dak)

2007-11-13T07:51:00.000-08:00

Jonathan ved at vi skal takke nogle gange og for noget og det er jo dejligt. Lige nu er det sådan at han hele tiden prøver at holde styr på at faren og moren har mindst to par sko i nærheden, ure på håndleddet og andre fornødenheder. Og hver gang han afleverer vores ting til os siger han glad 'Dak'. Han er altså meget velopdragen, eller osso synes han at vi skal til at sige lidt mere tak.... Derudover har han en hukommelse som sikkert er bedere en forældrenes tilsammen. Han ved hvor alle sine venner bor og peger dem ud hver gang vi passerer(og nogle bor altså et par gader væk). Igår da faren skulle til at betale på den dejlige italienske familierestaurant vi har fået anbefalet, begynder Jonathan at tale om den leg som ham og far Frederik leger hvor man skal betale for at slippe fri af fangeskab. Det er da sejt nok husket nå man nu ikke er hjemme og lege men sidder og spiser den dejligst is på en restaurant.
Nå jeg nu er igang kan jeg lige update på de nyeste ord. Felix er blevet en god ven og kaldes 'Bizz', Jonathan har fået en toolbox og kalder den og indholdet for 'Tooo', han siger legeplads, sandwich og pizza - men man skal nok kende ham ret godt for at forstå det:) Han siger 'house', 'shoes', 'hat' og faktisk rigtig meget mere.

Nå må desværre meddele Lotte og andre ivrige vælgere at vi ikke fik stemt, vi havde få dage til det og det var selvfølgelig lige da Frederik røg på sygehuset. Det er ret surt da det faktisk er ret vigtigt for os selvom vi er noget langt væk. Vi må jo bare håbe på at de fleste af jer sætter stemmen hvor vi ville ha gjort det. Øh, har rette i bloggen, for nu ser jeg jo at det er idag der er valg - så godt følger jeg heller ikke med..... God kamp og valgflæsk

Bedring men osse ændrede planer

2007-11-07T13:40:00.000-08:00

Frederik har sovet godt i egen seng de sidste nætter. Han har det meget bedre. Lungen føles god, så nu skal han bare lige komme til kræfter igen. Desværre må han ikke flyve de næste 8 ugen og som I så kan regne ud bliver der ingen jul i Danmark i år. Det er bare noget så ærgeligt - vi havde faktisk glædet os rigtig meget til at se familie og venner. Jonathan og Bettina overvejer stadig en tur til det danske. Ikke lige på juleaften men senere i år eller først i det nye år..... Det finder vi snart ud af.
Frederik forsøger at tage på arbejde igen i morgen og faktisk starter Bettina sit første arbejde i Canada. Jeg skal passe Haylie hver fredag frem til jul - det skulle jo være til at klare;)

Hospitalshygge. Bare sat på lidt forsinket
Vi fik jo ikke skrevet så meget efter Halloween. Men her er den lille monkey....
Uhmm, sikken masse treats man kan få på sådan en aften

Hjemme igen

2007-11-06T14:08:00.000-08:00

Så er Frederik hjemme igen:) Rigtig dejligt. Hans lunge skulle fungere normalt igen. Han har dog en ret høj risiko for endnu en punkteret lunge de næste par år... Han er træt og øm men har det ellers godt. Hustruen har ommøbleret stuen så alt står perfekt til at se alt det hockey og football han orker - så noget godt kommer der jo ud af punkterede lunger...
Forhåbentlig kommer vi med sjovt nyt næste gang vi skriver - det har da været lidt trist på det sidste