Chinook Ranch og endelig en god svømmetur

Vi var på Janets ranch i mandags, eller i hvert tilfælde der hvor hun er vokset op. Vi har været der før og det er bare sådan et skønt sted. Masser af plads til at løbe på og så køerne og heste at kigge på. Idag var vi en stor flok. Amanda og børn, Janet og børn og mig med børn. Vi er lige gået over til vores nordamerikanske bil (farvel Volvo-liv) og vi kunne tilbyde Janet, Hailey og Reuben et lift(og det er jo positivt og miljø-besparende). Vi nød alle bare en dag i det fri med masser af tid.

Gode venner

den gode kravle- hoppesten

Vild med heste

Land-liv

Den kære Kate

Daniel er rundet 7 måneder (ja jeg ved det godt, tiden flyver afsted....:)) og har endelig haft en god svømmetur. Han har to gange før været i svømmehallen, begge gange så koldt at han fik blå armen indenfor 5 minutter. Men endelig havde vi tid og jeg tog mig sammen og kørte lidt længere til denne handicap pool, der var stor og dejelig varm. Det er o ikke ligefrem Frederiksberg og omklædningsfaciliteterne er så dårlige for forældre med babyer - men vi fik er rigtig god svømmetur.

Vi nyder at ingen er syge lige nu - 7-9-13 - (føler at vi har været hårdt ramt) og glæder os over at sommeren endelig er kommet og ser ud til at blive en tid. Først nu her da foråret kom, gik det op for mig hvor meget den lange, kolde vinter har været med til et gøre tilværelsen meget besværlig. Altså jeg vidste det jo godt på en måde, men efter 5 måneder med sne og kulde virker alting jo så ligetil i solskinsvejr og hvor er det nemmere at balancere tilværelsen med børn, når man kan åbne bagdøren og sende den ene ud i haven.....

gamle billeder

Det er fredag aften og selvom alt kører glæder vi os alle til Frederik kommer hjem fra staterne i morgen. Vi er lige kommet hjem fra pizza hos Amanda og familie (der er vi havnet før og det er altid lige hyggeligt) Idag var det Kate på næsten 3 der inviterede Jonathan med hjem til middag, det er bare så hyggeligt at de sådan vil lege og spise og sove sammen (aner stadig ikke hvordan vi nogensinde skal forklare Jonathan at vi skal forlade dette sted... Men der er jo tid endnu) selvom vi osse lige nogle gange må sige at der er paues i legen. Jonathan leger gladeligt med de fleste, men selvom den store trend for tiden er at cykle, nægter han pure. Nu er det osse ved at være svært da han jo ikke rigtig kan og de andre kan - rigitg godt endda. Så når de andre cykler så løber Jonathan for at fange dem. Vi er ved at overveje at bestikke ham lidt til at prøve ude i back alley'en.

Den anden dag gik vi i den store park og nogle store drenge spillede football, Jonathan besluttede at han gerne ville være med og lære børnene at kende. Så på 30 meters afstand begyndte han at råbe 'whats your name?, whats your name?' det var bare så kært også selvom han stoppede da vi kom helt derhen. Han har osse lige besluttet at han en dag vil tage Ashleigh med til Vanløse på besøg så hun kan møde hans mormor og morfar samt bedstemor og bedstefar. Han er fyldt med søde og sjove indslag for tiden.

Daniel og Jonathan er nu ved rigtig at have glæde af hinanden. Jonathan nyder at underholde Daniel, hjælpe med at give ham mad men mest af alt prøve at få ham til at grine. Det nyeste er at de leger gemme. Jonathan siger 'daniel du gemmer dig' (Daniel bliver så siddende, hvis nogen skulle være i tvivl - han er ved at være ret god til at sidde. men lige til den her leg sidde han oftest i højstolen) Så tæller Jonathan til 10 henne i et hjørne og løber så i fuld fart hen til Daniel og råber 'fandt du Daniel' til begges meget store fornøjelse og ofte fulgt af en god gang latter.

Er lidt bagud med billeder, men her er da lidt gamle nogle

Vi prøver at vise Daniels lange hår (taget i Vancouver)

solskin i Vancouver

Jonathan leger vist gemme

Mad

Skoldkoppen

Så fik Daniel osse skoldkopper og den lille historie om at det er nemmere des mindre man er, er ikke altid sand. Han har haft det hårdt den lille. Hna har nok 400 skoldkopper som har resulteret i meget dårlig søvn og generel utilpashed i en uge - det er rigtig synd for ham og for hans forældre. Selvfølgelig mest for moren der siden igår er forladt alene med børn mens mand er på noget kursusværk i Houston - i en uge. Nå men nu går det da lidt bedre med Daniel og jeg håber at han kan sove i nat.