Californien

Så er vi her, i Californien og vi kan nu efter 2/3 af turen sige at vi er begyndt at holde ferie og nyder det. Vi ankom til San Francisco den 21 November, nød en hel dag i den romantiske bakkede by og nåede lige at glæde os over ferien da Frederik næste morgen fik den der følelse (han for cirka 2 år siden også følte)at mange muskler var forstrukket i ryggen. Men det var de ikke, det var den der højre lunge igen. Han var igen ikke helt sikker, ventede i timevis for nu at være helt sikker og tog så en taxa op til det nærmeste hospital, hvor et røntgen kunne konstatere at den højre lunge var MEGET punkteret. Nå ja, det kan blive en laaang klagesang om det uretfærdige i det hele, men kort sagt, Frederik blev opereret denne gang (skåret nogle luftblæner væk og limet lungen på oppe under kravebenet) og var indlagt i seks dage. Han havde vildt mange smerter og kæmpede sin kamp. Samtidig kæmpede jeg, denne gang endnu længere væk end sædvanligt.... Ungerne og mig forsøgte at underholde os på San Franciscos bakker, med at finde legepladser, gode enlig-mor-børn-venlige attraktioner og få besøgt faren. Frederik var ude lørdag, vi kørte onsdag ud af San Francisco. Mor her kørte da Frederik slet ikke var klar. Og hold da op jeg nød ikke at køre 'spetaklet' som jeg ynder at kalde vores køretøj og hjem for disse uger. Vi kørte ud til Monterey Bay som vi oprindelig havde planlagt. Dejligt sted ved vandet. Vejret var først ikke for godt men blev næste morgen allerede meget bedre. Vi har nu taget kysten ned på Highway 1 - meget, meget smukt, helt fantastisk faktisk. Da vi kom tæt på Santa Barbara meldte de pludselig om storm og regn og vi valgte noget for os selv uventet, at tage til Palm Springs i ørkenen. Vildt sted og umiddelbart ikke det kønneste. Men vi trængte til varme og til bare at slappe af. Så her er vi på den store camping og trailer park med spa-bade fra hotsprings (6 pools er her). Igår tog vi så Palm Springs Tramway og det var bare ret fantastisk. Der er jo helt gold hernede, men på toppen er der grantræer og så var der masser a sne.....
På kyststrækningen så vi redwood, delfiner, soppede i kæmpebølger, var på Hearst Castle (vanvittigt stort hus, meget imponerende, men ikke helt en børnetur)
Vi hygger os meget og nyder at vi er sammen i vores 'lille' camper. Jonathan savner dog nogle andre børn at lege med, da vi ikke har mødt ret mange, han vil være ellevild i julen for at se fætre og kusine.
Vi tager over til Joshua Tree National Park i morgen og håber på at vi så kan tage sydpå og nå Legoland i San Diego. Lige nu melder de regnvejr over weekenden, så vi må se. Men dette er nu meget bedre end Calgary hvor der har været meget sne i den sidste uge. I dag er det shortsvejr og Jonathan og Frederik er oppe for at bade. Jeg kan ikke få lagt billeder på - ved ikke lige hvad der sker. Så jeg ser lige om vi kan få det til at virke lidt senere.....

lige før afgang

Så nærmer vi os - 2 more sleeps, som vi siger her.....

Vi føler os heller ikke så stressede mere som vi har gjort og i aften har vi faktisk formået at pakke en helt del, så vi når det jo nok, og hvem gør ikke det der er på vej på en skøn ferie. Vi har nu booket overnatninger til den første uge. Efter tre nætter i San Francisco, kører vi til Monteray Bay og er på to camping pladser resten af ugen. Det er Thanksgiving den weekend i staterne så mange sagde at det ville være smartest at booke vores plads - så nu er vi helt klar.

Vi forsøger jo osse lige at få de sidste aftaler og lægebesøg klaret. I dag var Jonathan nede og få flu-vaccination og i morgen tager Daniel sin anden dosis af H1N1 vaccinen. Jonathan har osse sin sidste dag i Daycare i morgen, så vi skal ned med muffins og se om vi kan få et par billeder af hans gruppe. (de er jo lidt bange for det med billeder her og der og hele tiden, hvis nu nogen skulle være imod det og sagsøge stedet, derfor har vi ingen billeder fra Dayhome eller Daycare)

Jonathan glæder sig helt vildt til at tage afsted og har pakket legetøj i sin nye kuffert på hjul. Han glæder sig helt vildt til at være på camping og til at vi forhåbentlig kan bade i havet.

For at skifte til et andet vejr var vi i weekenden ude at stå på langrendsski og det gik bare over al forventning. Jonathan stod i tre timer. Op og ned af den samme bakke, men alligevel, det er da bare så imponerende. Daniel tog et par timer i pulken og Frederik og jeg skiftes til at få kørt lidt selv med pulken spændt bagpå.

På billederne ses det ikke at Jonathan for det meste selv gik på sine ski, men det gjorde han....

Daniel har nu besluttet at det er okay cool at stå op så det gør han det meste af tiden, han gider stadig ikke rigtig gå for meget men det kommer nok. Han elsker trapperne og er super til at komme op, på vej ned er han dog lidt farlig og kaster sig ud, så han holder os igang. Han har nu brugt sit første tegn og vi er klar på at prøve at bruge det en del med ham. Han laver tegnet for mere. Har ikke rigtig gjort det ved mad, men når ham og Frederik leger og han vil kildes mere, så kan han da sagtens lave det. Han har osse sit eget rykke-i-smækken-tegn når han er færdig med at spise og et tegn for at vi skal synge lille Peter edderkop. Den udvikling. Vi h[ber han kommer til at nyde turen og sove godt!!

Er forresten kommet med i en gruppe af ergoer herovre der gennem CAOT skal studere Enabling Occupation 2 (tror det er ret fedt og vil jo gerne være lidt med når vi engang lander i DK.

Anyway her er ligeet par billeder fra den gode musikgruppe med Nynne, det er superhyggeligt, selvom Jonathan og Oscar har det med at blive enige om at smutte væk og lege. Daniel elsker det nu.

Okay jeg må sove og så forsøger vi at få skrevet på et tidspunkt fra Californien. Hav det godt så længe.

Slut med mellemørebetændelse

Så fik Daniel endelig dræn i sine små øre. Det skete i torsdags og gik vist lige efter planen. Der var ellers osse noget af en plan. Frederik var nemlig ikke hjemme, han var nød til at tage til noget konference i Houston. Så pasning af Jonathan og propfodring af Daniel, før han skulle faste, var forsøgt planlagt på bedst mulige måde. Havde sagt hele tiden at jeg ikke var den mindste smule bekymret for det lille indgreb. Men da det nærmede sig, blev jeg en smule stresset og nok mest fordi en operation på et sygehus ikke giver mig gode minder og så er det altså nogle gange svært at få det hele til at gå op, når man er alene hjemme. Daniel var i OR (operation room) i 15 minutter og alt gik som det skulle. Han var selvfølgelig smadder forvirret og udkørt efter, men det er jo forståeligt nok. Han har osse sovet sk... dårligt de sidste nætter, men idag ser alt lysere ud og vi er klar igen. Og udsigten til at han forhåbentlig ikke skal døje med ørene i lang tid er jo det hele værd.

Jonathan og Frederik er lige nu til Zoe's fødselsdag i den lokale skøjtehal, hvilket jo ikke kan blive meget andet en sjovt og underholdende med en 10-12 kulrede unger på skøjter. Senere idag kommer Oscar over til en sleepover, da vi synes at vi ville give igen for Nynne og Erins hjælp med vores drenge tidligere. Det skal nok blive sjovt og livligt. Heldisvis leger de så godt sammen at vi ikke kommer til at høre meget til dem før de skal sove. I morgen kommer Nynne så herover og der er musik class her. Har jeg skrevet at Nynne holder music class hver mandag. Hun er jo musik terapeut og ret god til det der....

Vi har taget endnu et stort skridt ud i det Canadiske liv. Efter jul skal jeg være hjemmegående og Jonathan skal ud af Daycare - lyder vildt og er vildt, men der er altså tanker bag. Da vores hjemrejse planer ændrede sig, begyndte jeg at kigge efter arbejde. Jeg ringede til mit gamle arbejde og kiggede rundt. Men lige nu skæres der vildt i sundhedsvæsenet og det er meget, meget svært at finde arbejde. Og da vi ikke ved hvor længe vi bliver finder jeg det osse svært at søge hvad som helst.... Jeg spurgte samtidig efter en pasningsplads til Daniel. Prisen for en palds til ham er $1000 (5000kr) så vi ville altså betale næsten 9000kr for at få børnene passet mens jeg kunne kigge efter et job der ikke ser ud til at komme. I stedet besluttede vi at droppe osse Jonathans plads da han nu mere end tidligere undre sig over at han skal afsted nå jeg er hjemme med Daniel, og de er faktisk begyndt at have bare en smule leg sammen. Det er jo heller ikke sådan at Daniel tager ekstra tid længere. Jonathan skal i stedet starte i den lokale preschool tre eftermiddage om ugen, hvor en del af hans venner her fra kvarteret går og så skal vi sammen finde andre ting de kan lave. Tidligere har jeg jo svømmet med dem og der er osse noget drop inn gymnastik om eftermiddagen vi kan gå til. Et ekstra skift for Jonathan som vi ikke havde regnet med, men håber bliver fint og så lidt mere tid hvor jeg prøver at nyde at vi kan gøre noget her som aldrig bliver muligt igen. Og forstå mig ret tiden med børnene er for det meste skøn, men en dag skal jeg jo have lidt til hovedet igen. Jeg vil forsøge at se hvilke ergokurser jeg evt kan tage. Men alt det må vente til efter Californien, nu er der under 2 uger til.

Og mere fest...

Amanda og Nadia


Harold og Frederik

Cathy er glad med sin nye Dave. Det er super dejligt
Nynne og mig

Janet, Amanda, Cathy, Nadia, Sheri

Sheri og Nynne

Super duper fest, med sjove mennesker og masser af øl. Alle virkede til at hygge sig, vi gjorde i hvert tilfælde. Vi var vel 30 mennesker og den eneste der ikke var her fra kvarteret var Nynne (som så osse er på langt de fleste billeder...) det er fantastisk at bo i sådan et kvarter, jeg ved godt at jeg har sagt det før.

Vi var ellers lige ved ikke at klare den da først Daniel var syg og så mig (jeg var syg fredag, med noget mave noget og vi var begymrede for om jeg ville blive klar). Vi var alle klar og nød dagen, måske var det osse lidt nemmere at nyde når vi ikke rigtig skulle sige farvel, selvom vi jo osse gerne vil det om ikke alt for længe.....

Forresten lavede vi jo mad i stride strømme (og alt, alt, alt for meget) Vi synes selv det blev ret godt. Jeg har lovet min søster at ligge en opskrift her på nogle kiks vi lavede, de er så fantastiske. Ret god mad-blog jeg har dem fra forresten (er blevet lidt fan af hendes mad) Anyway, prøv lige at lav de her kiks næste gang I holder oste, vin aften, de er et sikkert hit..... Tager lidt tid, emn er det hele værd.

http://dinnerwithjulie.com/category/appetizers/page/3/

Trick or treat

Halloween er næsten overstået. Hvad kan der sigers; slik, slik og atter slik. Jonathan havde nogle fantastiske timer med en stor indsamlig her i kvarteret. Han gik lidt med sine venner her fra vejen og så med vennerne fra nabogaden. Han havde styr på sine replikker; trick or treat, happy Halloween, Thank you - over and over again. Alle var selvfølgelig ude og det var sjovt. Daniel sad i klapvognen med et stykke indpakket chokolade og hyggede sig med at kigge på alle børnene. frederik var hjemme med sin sløje krop og dele treats ud.

Efter et par timer endte vi tilfældigvis ved vores eget hus igen og Jonathan sagde at han ikke ville gå mere, han var træt. Han spiste en del af sin slik og legede med Ben (next door) og er nu snorksovende.

Afprøvning af kostumer
Moren nåede osse lige at klæde sig en smule ud Vejens børn
Sydney i hendes space shuttle
Reuben the cow

Stroller hygge

Zoe, Ashleigh og Jonathan Mere trick or treating

Farvel fest (uden farvel) i billeder

Jack o' lanterns

Vi er selv ret stolte af vores græskarudskæring

Nej, det var ikke køen til den fede koncert

Det var køen til H1N1(svine influenza) vacinationen der var flere hundrede meter lang og tog 31/2 time at komme igennem. Og det var ikke slemt endda. Nogle Calgarians har stået i kø i op mod 6 timer for at få den vaccine. Alle anbefales at få den harovre og der skrives og tales ikke om meget andet i medierne. Jge måtte opgive at står der og glane med ungerne så Frederik blev udsendt medarbejder og ringede så til os da det nærmede sig. Jonathan har total panik for vaccinationer og flippede helt ud indtil det var overstået og han promte sagde 'Dad, it doesn't hurt anymore' (han taler altid engelsk når vi er ude). Nå men sagen er den (dette ved Jonathan ikke) bærn skal have to skud, så vi er tilbage om tre uger til endnu en omgang. Forhåbentlig er køen lidt mindre.
Halloween er i morgen og Jonathan har allerede fest i Daycare idag. Jeg skal osse fortælle om vores superfest sidste weekend, men nu skal jeg lige have noget frokost.

Flere fødselsdagsbilleder

Se mine nye brissel blocksFødselsdags morgenmaden var revet æble og skorper, da fødselaren jo var syg med noget mave noget.Desværre var Daniel sovende det meste af eftermiddagen og da Jonathan ikke kunne vente længere, måtte kagen frem og lyset tændes

Og pustes ud.....

Hip, hip, hurra

Så kom den store dag, andetbarnet blev 1 år. Desværre har han været noget hængt hele dagen. Kasted op hele sidste nat og osse er til aften igen. Så ikek noget kage til ham og heller ikke mange smil eller grin. Vi er alle trætte af at tørre bræk op og vaske og passe på vores lille fødselar. Men vi fejrede ham så godt vi kunne og på lørdag skal der være stor fest for ham, så vi når nok dte hele. Og helt ærligt så er han jo ret ligeglad (i modsætning til sin storebror)
Det er selvfølgelig sindsygt at ahn allerede er 1 år, på den anden side føles det som meget længe siden at vi var på Foothills Hospital og vi holdt ham i vores arme for første gang. Der er jo ingen billeder fra de første timer i Daniels liv da vi ikke havde kort i kameraet, men det blev jo hurtig mindre vigtigt. Her er lidt billeder fra dengang og nu.
Nå nu strejker billedhalløjet igen eller måske er det. Men jeg må i seng. Flere billeder af den 1 årige meget snart.
Vi har gang i den store omgang bage og stegning til lørdag hvor vi holder vores store 'vi troede vi skulle flytte' fest. Et par og tyve unger med forældre om dagen i en stor hal med masser af leg, og så selvfølgelig kage. Og godt 30 vokse til 'pindemadder' eller hvad mon det hedder nu om dage og drinks om aftenen. Det bliver super godt at samle de gode mennesker og bare hygge os - det trænger vi vist til.
Og så ligger det helt klart, den 21 November tager vi 4 uger til Californien og så kommer vi til Danmark den 22 december, det bliver alt sammen bare fantastisk og hvad er mere passende ovenpå det hårdeste og mest trættende år i vores liv. Vi kan ikke vente!!!

Ændrede planer - og ikke for det bedste!

Vi havde sagt vores lejemål op i huset her og smidt vores lejere ud derhjemme, ja og som jeg havde skrevet havde vi jo lige inviteret til vores farvelfest herovre. Men det er jo ikke sådan nogle ting der rigtig spiller ind i en økonomisk nedtur hvor jobbene ikke hænger på træerne. I hvert tilfælde var udmeldingen fra Frederiks arbejde for et par uger siden at der ikke pt er noget job i København. Det er bare p.... irriterende da vi faktisk følte os så klare som vi nogensinde bliver til at tage afsked med Calgary og Canada. Men vi følte os noget tvunget til at tage endnu en omgang i det store udland og håbe på det bedste i det nye år. Det har været nogle stressende uger med at forsøge at få lejet det her sted noget længere og finde en løsning derhjemme. Alt er ikke klaret endnu men det går fremad og vi er så småt ved at vende os til tanken om at blive lidt længere.

Der er nu ikke så meget der frister lige nu. Det er på 2 uger skiftet fra hedebølge til vinter. Jeg tror jeg har sagt det hvert år men det er så sært at gå fra plus 30 til minus 8 på få uger. Det har selvfølgelig allerede sneet (gad vide om det skal ligge på jorden lige så mange måneder som sidste år.....)
Vores plan er at fejre jul i Danmark. Men da det har været vores plan i de to foregående år osse, taler vi ikke så meget om det lige nu.

Nå men nu vi er her har vi så valgt at leve fuldt ud nordamarikansk endnu engang. Det er jo Thanksgiving weekend og vi var igår værter til den helt store kalkunmiddag. Frederik nussed omkring sin 17 pund tunge kalkun i et par dage og fik et lækkert resultat ud af det....uuummmhh!
Og når det nu er Thanksgiving kan vi da lige send en tak til familie og venner for dejlig støtte og hjælp gennem det sidste år - vi glæder os til på et tidspunk at komme tættere på alle igen!

Velkommen efterår

Indian Summer

Dagens billeder Far og meget træt baby

Tur til park med Pippa og familie

En tur i parken og en tiltrængt is med Katie og Thomas

Daniel leger med mors hjemmelavede playdooh

Store sommerdreng

Der er hedebølge i Calgary, det sigea at der skal bliver 33 grader idag, vildt. Det er nu ret fedt og vi lever igen ude på gaden med kvarterets unger. Vi har osse været på nogle super ture til byens skønne parker. Speciel en bestemt park er ved at være min favorit, Edworthy Park, der er 3 legepladser, floden, masser af træer, stier til at cykle på (hvor Jonathan næsten er ved at få lidt gennembrud) og så er der masser af grill pladser. Vi ville grille i sidste weekend men valgte den eneste dag med dårligt vejr i umindelige tider, måske prøver vi igen i den kommende weekend.

Desværre er Jonathan kommet i en fase hvor han ikke kan lide at blive afleveret i daycare. Han har jo ellers altid været super nem og glad for det. Men måske skal alle børn igennem en sådan fase. Det gør det ikke mere rart at aflevere et skrigende barn der nærmest skal holdes af to voksne når jeg går. Har lige besluttet at det er farens tur til at aflevere på fredag. Han kan ikke sige hvad der ikke er rart og de voksne siger da osse at han stadig har det fint når han er færdig med at skrige.... Øv, nu ved jeg hvad folk snakker om når de synes at det er hårdt at aflevere deres små pus.

Vi har for nyligt snakket med Jonathan om at vi skal flytte til Danmark før jul. Han har lydt til at være spændt på dette, men er samtidig blevet ret følsom (mere en sædvanligt), men mon ikke man tænker en masse når ens forældre siger at nu skal vi rejse fra alt det man kender...... Det tror jeg jo på.

Vi har stadig ikke nogen klarhed over noget, men nu har vi inviteret til afskedsfest og så må vi se om vores plan holder. Planen er at rejser til Californien i fire uger fra midt November og så rejse hjem derefter så vi holder jul i Danmark.

Daniel er blevet 11 måneder (total vildt) Og vi er begge (frederik og jeg) begyndt at få flere end almindeligt flashbacks til for 11 måneder siden, det bliver lidt interessant når han runder det første år, måske skal man igennem lidt af en genoplevelse af det hele..... Heldigvis er han frisk og stærk (ikke engang nogen mellemørebetændelser) og ved vores sidste planlagte besøg ved Cardiologen i sidste uge kunne de kun sige positive ting. Daniel er som alle andre næsten 1 årige og der er ingen restriktioner på hvad han må gøre. Han er jo blevet total busy og kravler rundt over alt. Vi tror at han er godt igang med at udtale sit første ord. Når vi siger bye, bye til ham siger han ba, ba og vinker. Vores lille canadien er fantastisk.