Og mere fest...

Amanda og Nadia


Harold og Frederik

Cathy er glad med sin nye Dave. Det er super dejligt
Nynne og mig

Janet, Amanda, Cathy, Nadia, Sheri

Sheri og Nynne

Super duper fest, med sjove mennesker og masser af øl. Alle virkede til at hygge sig, vi gjorde i hvert tilfælde. Vi var vel 30 mennesker og den eneste der ikke var her fra kvarteret var Nynne (som så osse er på langt de fleste billeder...) det er fantastisk at bo i sådan et kvarter, jeg ved godt at jeg har sagt det før.

Vi var ellers lige ved ikke at klare den da først Daniel var syg og så mig (jeg var syg fredag, med noget mave noget og vi var begymrede for om jeg ville blive klar). Vi var alle klar og nød dagen, måske var det osse lidt nemmere at nyde når vi ikke rigtig skulle sige farvel, selvom vi jo osse gerne vil det om ikke alt for længe.....

Forresten lavede vi jo mad i stride strømme (og alt, alt, alt for meget) Vi synes selv det blev ret godt. Jeg har lovet min søster at ligge en opskrift her på nogle kiks vi lavede, de er så fantastiske. Ret god mad-blog jeg har dem fra forresten (er blevet lidt fan af hendes mad) Anyway, prøv lige at lav de her kiks næste gang I holder oste, vin aften, de er et sikkert hit..... Tager lidt tid, emn er det hele værd.

http://dinnerwithjulie.com/category/appetizers/page/3/

Trick or treat

Halloween er næsten overstået. Hvad kan der sigers; slik, slik og atter slik. Jonathan havde nogle fantastiske timer med en stor indsamlig her i kvarteret. Han gik lidt med sine venner her fra vejen og så med vennerne fra nabogaden. Han havde styr på sine replikker; trick or treat, happy Halloween, Thank you - over and over again. Alle var selvfølgelig ude og det var sjovt. Daniel sad i klapvognen med et stykke indpakket chokolade og hyggede sig med at kigge på alle børnene. frederik var hjemme med sin sløje krop og dele treats ud.

Efter et par timer endte vi tilfældigvis ved vores eget hus igen og Jonathan sagde at han ikke ville gå mere, han var træt. Han spiste en del af sin slik og legede med Ben (next door) og er nu snorksovende.

Afprøvning af kostumer
Moren nåede osse lige at klæde sig en smule ud Vejens børn
Sydney i hendes space shuttle
Reuben the cow

Stroller hygge

Zoe, Ashleigh og Jonathan Mere trick or treating

Farvel fest (uden farvel) i billeder

Jack o' lanterns

Vi er selv ret stolte af vores græskarudskæring

Nej, det var ikke køen til den fede koncert

Det var køen til H1N1(svine influenza) vacinationen der var flere hundrede meter lang og tog 31/2 time at komme igennem. Og det var ikke slemt endda. Nogle Calgarians har stået i kø i op mod 6 timer for at få den vaccine. Alle anbefales at få den harovre og der skrives og tales ikke om meget andet i medierne. Jge måtte opgive at står der og glane med ungerne så Frederik blev udsendt medarbejder og ringede så til os da det nærmede sig. Jonathan har total panik for vaccinationer og flippede helt ud indtil det var overstået og han promte sagde 'Dad, it doesn't hurt anymore' (han taler altid engelsk når vi er ude). Nå men sagen er den (dette ved Jonathan ikke) bærn skal have to skud, så vi er tilbage om tre uger til endnu en omgang. Forhåbentlig er køen lidt mindre.
Halloween er i morgen og Jonathan har allerede fest i Daycare idag. Jeg skal osse fortælle om vores superfest sidste weekend, men nu skal jeg lige have noget frokost.

Flere fødselsdagsbilleder

Se mine nye brissel blocksFødselsdags morgenmaden var revet æble og skorper, da fødselaren jo var syg med noget mave noget.Desværre var Daniel sovende det meste af eftermiddagen og da Jonathan ikke kunne vente længere, måtte kagen frem og lyset tændes

Og pustes ud.....

Hip, hip, hurra

Så kom den store dag, andetbarnet blev 1 år. Desværre har han været noget hængt hele dagen. Kasted op hele sidste nat og osse er til aften igen. Så ikek noget kage til ham og heller ikke mange smil eller grin. Vi er alle trætte af at tørre bræk op og vaske og passe på vores lille fødselar. Men vi fejrede ham så godt vi kunne og på lørdag skal der være stor fest for ham, så vi når nok dte hele. Og helt ærligt så er han jo ret ligeglad (i modsætning til sin storebror)
Det er selvfølgelig sindsygt at ahn allerede er 1 år, på den anden side føles det som meget længe siden at vi var på Foothills Hospital og vi holdt ham i vores arme for første gang. Der er jo ingen billeder fra de første timer i Daniels liv da vi ikke havde kort i kameraet, men det blev jo hurtig mindre vigtigt. Her er lidt billeder fra dengang og nu.
Nå nu strejker billedhalløjet igen eller måske er det. Men jeg må i seng. Flere billeder af den 1 årige meget snart.
Vi har gang i den store omgang bage og stegning til lørdag hvor vi holder vores store 'vi troede vi skulle flytte' fest. Et par og tyve unger med forældre om dagen i en stor hal med masser af leg, og så selvfølgelig kage. Og godt 30 vokse til 'pindemadder' eller hvad mon det hedder nu om dage og drinks om aftenen. Det bliver super godt at samle de gode mennesker og bare hygge os - det trænger vi vist til.
Og så ligger det helt klart, den 21 November tager vi 4 uger til Californien og så kommer vi til Danmark den 22 december, det bliver alt sammen bare fantastisk og hvad er mere passende ovenpå det hårdeste og mest trættende år i vores liv. Vi kan ikke vente!!!

Ændrede planer - og ikke for det bedste!

Vi havde sagt vores lejemål op i huset her og smidt vores lejere ud derhjemme, ja og som jeg havde skrevet havde vi jo lige inviteret til vores farvelfest herovre. Men det er jo ikke sådan nogle ting der rigtig spiller ind i en økonomisk nedtur hvor jobbene ikke hænger på træerne. I hvert tilfælde var udmeldingen fra Frederiks arbejde for et par uger siden at der ikke pt er noget job i København. Det er bare p.... irriterende da vi faktisk følte os så klare som vi nogensinde bliver til at tage afsked med Calgary og Canada. Men vi følte os noget tvunget til at tage endnu en omgang i det store udland og håbe på det bedste i det nye år. Det har været nogle stressende uger med at forsøge at få lejet det her sted noget længere og finde en løsning derhjemme. Alt er ikke klaret endnu men det går fremad og vi er så småt ved at vende os til tanken om at blive lidt længere.

Der er nu ikke så meget der frister lige nu. Det er på 2 uger skiftet fra hedebølge til vinter. Jeg tror jeg har sagt det hvert år men det er så sært at gå fra plus 30 til minus 8 på få uger. Det har selvfølgelig allerede sneet (gad vide om det skal ligge på jorden lige så mange måneder som sidste år.....)
Vores plan er at fejre jul i Danmark. Men da det har været vores plan i de to foregående år osse, taler vi ikke så meget om det lige nu.

Nå men nu vi er her har vi så valgt at leve fuldt ud nordamarikansk endnu engang. Det er jo Thanksgiving weekend og vi var igår værter til den helt store kalkunmiddag. Frederik nussed omkring sin 17 pund tunge kalkun i et par dage og fik et lækkert resultat ud af det....uuummmhh!
Og når det nu er Thanksgiving kan vi da lige send en tak til familie og venner for dejlig støtte og hjælp gennem det sidste år - vi glæder os til på et tidspunk at komme tættere på alle igen!