Saturday, March 22, 2008

klar til tallerken-liften

Okay så fangede Jonathan pludselig det der med at blive trukket på sine ski, halvt siddende på farens skistav. Det var simpelthen så imponerende. Jeg har lige tjecket det på kortet og han stod over 1 km - det er da overdrevet sejt, når man kun er 2 år og en smule. Vi er lige ved at tro at han er klar til at have en snor at holde i efter pulken. Han synes altså osse at det er super sjovt, specielt at stå mellem fars ben og køre stærkt ned af bakkerne - hver gang han er på toppen af en bakke, siger han 'ready, set, GOOOOO' og så drøner de afsted. Vi var ved Pocaterra Hut i Kananaskis og der var bare så fantastisk. Høj sol og gode skiforhold. Vi kørte 12 km. Nu er vi fuldstændig færdige, jeg er krøbet i seng med computeren (klokken er 8.02pm) Frederi har inviteret til Hockey-aften i kælderen, så han klarer vel lige 3 timer mere.

Igår aftes lånte vi en cykelanhænger af Cathy og så kunne vi alle tre endelig tage på cykel-tur igen. Det fejrede vi med at tage op på vores nye vietnamesiske restaurant i kvarteret. Hyggeligt sted med hurtig betjening. De laver en god Vermicelli og er skøn limonade. Så Inge og Finn, et godt nyt lokalt alternativ;)

Sådan stod han i over 1 km og grinede og snakkede og faldt nogle gange

THE SCIENCE CENTRE I SIDSTE WEEKEND

Rock stjernen



Oskar, Erin og Nynne kom forbi - her som Fish Face og Duck Face.

Friday, March 21, 2008

glædelig påske

Så er der påske og fridage til familien - I Canada er det dog kun idag, langfredag, at der er fri.... (i hvert tilfælde for Frederik). Anyway solen skinner og vi lader os ikke slå ud. Egentlig overvejede vi at tage væk på ski, men fik det ikke lige planlagt, så det bliver til en enkelt tur i morgen.
Har længe villet skrive om den fantastiske Jonathan der nu virkelig forsøger at mestre de to sprog. Sidste weekend begyndte han at sige 'Bob the builder', på den helt kære måde. Vi var på vej ned på vores Science Center (minder om experimentarium). Jonathan havde glædet sig hele ugen til at vise sin far den Bob-udstilling der er dernede. Konstant sagde han Far - Bob, Far - Bob. Men så pludselig på vej derned udbryder han 'Bob the builder'.
Ellers kopieres selvfølgelig alt hvad der bliver sagt omkring ham - gerne mange ord i træk. Det er ikke altid at alle dele af ordet kommer med, så den anden dag blev den næsehornsbaby (som jeg er ved at lære ham hedder næsehornsunge) han var ved at fortælle om, til næsebaby :). Han holder styr på hvad alle hans venner og deres forældre hedder og hvis han opdager dem på gaden råber han dem selvfølgelig an. Dog er han lige trådt ind i en lidt mere tilbageholden fase, så selvom han har råbt 'Hi Harold' 10 gange, kan han blive helt mundlam når vi endlig når helt hen til Harold og Janet og står og snakker. Med det samme vi så går videre, kan han finde på at sige 'mere' - fordi han bare lige vi snakke lidt mere, formoder jeg.....
I dayhome er de fortalere for tidlig ble-afvænning, men vi har altså været noget tilbageholdne. Men nu siger de at Jonathan stiller sig i kø for at tisse på 'potty' som de kalder toilettet og tisser ikke i bleen i dayhome. Han tisser osse gladeligt på toiletter herhjemme. Men vi skal vist oppe os hvis han skal blive blefri herhjemme.
Glædelig påske til alle. Håber at familien Horn nyder Gålå.

Saturday, March 15, 2008

dansker tema

Så kom danskerne da lige frem i os. Som Bamse ville have sagt 'så så man lige os' gå i den dansk-canadiske klub til brunch, tage i det danske Deli (købe rødkål), og så spise en ordentlig omgang flæskesteg med næsten det hele til aftensmad. Det var første gang vi var i den dansk-canadiske klub og faktisk var det ret fint. Vi sad i et lille hjørne så blev kaldet Bornholmer hjørnet eller noget lignende (havde selvfølgelig bornholmer ur og gode gamle sømandsbilleder). Der var ta' selv brunch med øllebrød, rugbrød og diverse danske pålæg'er og så æbleskiver og winerbrød. Vi spiste nu osse en del omelette og bacon (måske fra en dansk gris...). En sjov oplevelse. Forresten kom vi lidt tilfældingt derind. Vi var nemlig på cykelindkøb og købte to cykler - dem ventede vi på blev færdige, og kom så i tanke om dansker-stedet. Frederik har fået en ægte canadisk citybike med mapleleaf og det hele og jeg selv har fået en hvid chopper-agtig jernhest. Ikke som de helt vilde choppere derhjemme, men rimelig heftig. Desværre fås der ikke noget seriøst bud på en erstating til bobike barnesædet, så det må vi vist importerer i april.

Wednesday, March 12, 2008

MØG-irriterende!!

Nå så er min cykel blevet stjålet!!!!! Den var bare ikke bag ved busskuret da jeg kom fra arbejde idag. Ikke bare er dte almindelig irriterende men man kan ikke få en sådan cykel i Canada for slet ikke at snakke om det gode barnesæde og de dejlige nye cykellygter fra Inge og Finn. Det er da bare så irriterende. Nå så nu skal vi så ud i weekenden og købe to nye cykler. Frederik fik jo stjålet sin i sommer og er bare ikke lige kommet videre - men nu er foråret på vej så vi må afsted og spendere.
Nå men det jeg hellere ville fortælle om, var en skøn sidste weekend vi havde i Radium, British Colombia (BC). Vores naboer Gillian og Craig har et lækkert hus derovre og havde inviteret os. Masser af afslapning, gåture og solskin og så lige en dag på alpin ski. Jonathan var i daycare på bakken. Måske ikke noget vi vil gøre hver weekend, men i mangel på bedsteforældre - helt udemærket. Det føltes som meget længe siden at vi havde stået og formen skulle da lige pudses af.

Tuesday, March 4, 2008

indlæg nr 100

Da jeg startede bloggen tror jeg ikke jeg regnede med at blive med med at skrive og nå 100 indlæg. Jeg ved jo godt at det ikke er meget i forhold til alle 'blog-nørderne':) men i mit målestok er det ret vildt.
Anyway. Her kører det bare derudaf. Kusine Mia er rejst hjem og vi håber at hun hyggede sig hos 'Familien Danmark i Canada'. Det er jo svært at forestille sig i Danmark, men faktisk synes vi der er noget mere at se til nu hvor jeg arbejder 2 gange om ugen (har jeg skrevet det her før), nå men sådan er dte jo at have haft en hjemmegående husmår i næsten et år. Det er nu nok rigtig sundt for os alle og jeg er glad for jobbet og udfordingerne selvom det altså er lidt angstprovokerende at praktisere på Canadisk og så efter disse år uden hænderpå patienter.
Frederik har almindelig travlt med arbejdet og synes det går rigtig godt stadigvæk. Han har jo fået pligter i forbindelse med hente/bringe barn nu, så osse han har mere at se til:)
Jonathan har det bare så fantastisk og er fantastisk. Det eneste han rigtig gider interessere sig for for tiden er COOKIES - alt er cookies og skal være cookies. Derudover taler han som et vandfald, stadig i enkelt ord det meste af tiden men gladeligt på begge sprog. Vi tog for første gang ud for at se Frederik spille fodbold i søndags og Jonathan var så vild med det, at han sad stille i 2 gange 25 min. for at se det. Han råbte konstant 'Der... far' og når far ikke var på banen ventede han spændt på at se ham spille igen og råbe 'Der ...far' igen.
Nå bare en lille update her som nummer 100!