Wednesday, June 27, 2007

Første besøg fra Danmark

Så er familien Guldberg Larsen ankommet til Calgary. De kom i mandags efter en lang og besværlig rejse - men nu er de ved at være ovre jet-laget og siger at de nyder vores nye by. Vi har selvfølgelig været på de forskellige legepladser i området og leget i haven. Idag har vi osse været på en lille tur rundt i byen. De kører i en Dodge, Grand Caravan. I den kan vi alle sidde og samtidig have to klapvogne med - det er da lidt vildt.... De bliver et par dage og skal så de på en fed tur over bjergene til Vancouver - det bliver vildt spændende for dem.




Her er familien ved South Glenmore Park

Har endelig fået taget mig sammen til at spørge nogen om de vil passe Jonathan på lørdag, hvor vi har fået foræret to billetter til 'Calgary Stampeders' til deres åbningskamp i football. Jonathan skal hen til nogen vi kun kender lidt da Janet og Harold er på weekend-tur. Håber vi alle får det sjovt...

Monday, June 25, 2007

Første legekammerat

Campingturen blev til cabin-tur allerede inden vi kom afsted på weekendens tur med familien Pliszka. Hailey havde nærmest ikke sovet natten til fredag og Janet og Harold valgte at låne Janets onkels hytte (læs; kæmpehus ned til søen midt i Kananaskis Country). Det var nu okay for så vidste vi at vi osse ville få en god nattesøvn.
Jonathan og Hailey har leget fantastisk, det er faktisk første gang vi har set han lege rigtigt med et andet barn og de snakkede sammen fandt på ting og holdt i hånd;) Helt fantastisk. Faktisk var det en rigtig skøn weekend med en familie der er sød og afslappet. Vi tog på nogle småture de kendte og nød det osse i hytten med grill, leg og afslapning. Desværre blev der ikke noget Sankt Hans bål, det kunne jeg jo godt have tænkt mig (det havde vi jo haft hvis det var camping) - synes osse bål høre sammen med min søsters fødselsdag - men jeg tænkte selvfølgelig på hende. Tillykke søs.
Ren hygge
Vi så en elge-familie. Først mor og to kalve og her faren

Endelig nogen til at tage billeder hvor vi alle tre er på



Wednesday, June 20, 2007

Fotomodel

Så har vi prøvet noget vi ikke regnede med vi ville - vi har haft Jonathan til fotograf. Ikke at vi har været imod det eller sådan, men vi synes måske det var lidt unødigt - når vi nu selv er så gode til det...;) Nå men Janet er fotograf og vi har bare talt om at hun selvfølgelig skulle tage billeder af Jonathan. Det var så idag og han var selvfølgelig fantastisk. Så alle jer der har hang til at se mange billeder af den lille prins, glæd jer for i næste uge kommer muligheden. Der er ingen smugkiggeri, først engang i næste uge ligger hun er stak billeder på nettet som vi alle kan se - tror jeg!!
Var forresten til frisør igår og må lige indrømme at jeg nok havde frygtet at jeg ville få mig sådan en amarikansk-hjemmegående-husmor-frisure (man har vel fordomme) men jeg havde fået anbefalet denne fyr som faktisk gjorde et rigtig godt job - ligner mest mig selv,men det er jeg jo gået hen og blevet ok tilfreds med over årene...:) Frisøren ligger inde i centrum og når jeg nu alligevel havde cyklet den lange vej benyttede vi muligheden og Frederik og jeg spiste frokost sammen - skønt.

Monday, June 18, 2007

Picnic og shopping

Så er endnu en weekend gået, desværre i silende regn. Lørdag morgen kørte vi afsted til picnicdag med Frederiks arbejde. Vejret var rigtig dårligt og hvis det ikke var fordi jeg synes vi skal vise god stil på Frederiks arbejde så var jeg altså blevet hjemme i stuen med lidt varm the... Nå med vi kørte ind til byen for at hoppe på fællesbussen. Vi havde selvfølgelig overvejet at tage vores egen bil så vi kunne smutte når vi blev for kolde, men initiativet om at køre sammen er jo godt - for det sociale og miløet. Desværre havde mange overvejet det samme som os og var endt på egen bil, så vi var vel 10 i bussen (en turbus der vel kan tage 50 mennesker eller sådan...). Nå men vi hyggede og selvom Jonathan ikke fik sin morgenlur gik alt godt. Deroppe klarede det heldigvis op og det blev både til fodbold og baseball - mest til far og søn og så var der selvfølgelig burgerer og andet godt.


Tid til kaffe og lidt brød

Søndag var endnu en regnvejrsdag. Vi startede dagen med at skype med hele Frederiks familie der var til Villads barnedåb. Superhyggeligt at se alle og selvom der vist var lidt med lyden i danmark synes vi da at vi var lidt med til festen... Bagefter besluttede vi os til at bruge dagen på shopping i et af vores mange malls. Det var jo farsdag herovre - hvilket er lige så stort som morsdag (og det er stort:)) så der var en del mænd ude og få sig lidt nyt værktøj og sådan. Frederik fik nyt tøj - men nu ikke i farsdags gave...

Jeg tog en løbetur søndag aften hvor løbegruppen besluttede at træne til en halvmarathon i september, lad os se om det går. Nu forsøger vi i hvert tilfælde at fortsætte vores gode stil. Hygge i sofaen - et af Jonathans favoritsteder for tiden

Friday, June 15, 2007

Drenge-baby-boom

Så er de forventede babyer i venne- og familiekredsen ankommet - alle fire drenge. Men vi synes det ligner nogle skønne drenge, som vi glæder os til at møde på et tidspunkt i fremtiden. Velkommen til Arthur, Anton, Gustav og Jeppe og tillykke til de stolte forældre.
Herovre skal Haylie være storesøster lige efter jul, det bliver så spændende. Vi er jo rigtig begyndt at følge med i familien Pliszkas liv og vi ser dem rigtigt meget, hvilket er superskønt. Det er dejligt at føle at vi sådan er ved at få venner her i Garrison woods.
Frederik er tilbage fra sit kursus og vi alle tre skal til at nyde weekenden sammen. Den står på familiedag på Frederiks arbejde i morgen, med spil og leg og noget grill - det skal nok blive godt. Det er oppe i Canmore hvor Frederik lige har tilbragt to uger. Men der er supersmukt, så han klarer nok en dag mere...

Tuesday, June 12, 2007

Måske farvel til canadisk ergoterapi...

Har brugt de sidste dage ved computeren og telefonen. Jeg havde jo tænkt mig at arbejde som ergoterapeut her i Canada. Desværre er det lige så kompliceret som de selv oplyser på deres hjemmeside.
Jeg er jo ergoterapeut uden en grad og det er problematisk. Nu lyder det til at de kun vil registrere mig hvis jeg har en bachelor eller en master. Men det endelige svar kan jeg først få når jeg har betalt endnu en fee til dem. Derudover skal jeg tage to engelsk tests og melde mig til den nationale ergo-eksamen. Det koster nok alt i alt 1000 dollars - og lige nu lyder det til at sandsynligheden for at de godkender mig er lille... Det er da for skørt synes jeg. Så nu overvejer jeg at droppe det og bruge min tid på noget andet. Lad os se hvad det kan blive....
Prøver stadig at lave noget frivilligt for ergoforeningen herovre, hvilket nu nok bliver meget problematisk - med manglende registrering.
Det er altså noget frustrerende at det skal være så kompliceret....

Sunday, June 10, 2007

Baby-measels, campingudstyr og imponerede forældre

Jonathan har været syg hele ugen og torsdag kom vi til lægen der kunne oplyse at de knopper, pletter, udslæt som Jonathan selvfølgelig næsten ikke havde mere af var baby measels (babymæslinger) hvad så end det er. Nå men det er ikke noget vildt som de rigtige mæslinger og det forsvinder hurtigt. Men det meste af ugen har Jonathan været klingy (nyt ord jeg har lært men ikke kan stave til...) og hængt på min arm. Det gode er at jeg har haft ham hjemme og ikke har behøvet at have dårlig samvittighed over at han er i dayhome mens jeg lave noget jeg aldrig helt kan huske hvad er, når dagen er omme....

Her i weekenden har Jonathan været frisk igen og far har holdt fri fra lektierne (Han har ellers meget travlt med sine lektier hver aften - men det er jo godt at blive udfordret...:)) Vi har været på shopping efter camingudstyr. Vi skal på to campingture inden for de næste uger og det kræver lidt udstyr. Vi opdagede på sidste tur at vi ikke kan leve uden vores kaffe, så nu har vi købt et lille gasblus så vi kan overleve nogle dage langt ude i en nationalpark.... En økse til at kløve brænde, en køletaske og vores egen rygsækstol til Jonathan er osse en nødvendighed...:)

Vores søn er blevet 1 år og fire måneder og da vi jo er præcis som alle andre forældre synes vi at har er den dygtigste, kvikkeste og mest lærenemme lille dreng i hele verden; Han elsker Kaj og Andrea og finder dem altid frem når vi hører CD'en, ham giver dem noget at spise hvis vi snakke om det, Han sagde igår noget der mindede meget om mor, han ser hver en lille fugl på sin vej og siger sin helt specielle fuglelyd, han ved hvad mange af de madvarer han spiser er, han pegede i morges på bedstefar på opslagstavlen da jeg bad ham om det. Ja han gør alle mulige små søde ting som tegn på at han forstår hvad vi siger til ham og at han forstår verden omkring ham.... er vi de eneste der synes at han er SUPER dygtig...?

PS. Skulle nogen af jer med børn overveje om det er med tegn til tale til små børn er noget værd, kan vi bare sige at vi synes det er fantastisk. Jonathan virker til at være meget mindre frustreret efter han kan bruge sine tegn.

Tuesday, June 5, 2007

Går tiden hurtigere i Canada?

Tiden flyver afsted for os. Jonathan er sløj og har været hjemme et par dage nu. Han har fået et par tænder, så vi regner med at det er det... Han er pyldret og sover selvfølgelig dårligt om natten. Frederik er afsted på kursus i Canmore hvor han delvist pendler og delvist bliver deroppe, så er faktisk ret glad for at jeg er hjemme.

Nå men vi har både været ved en strand i Calgary!! og på camping. Stranden var ved en 'man-made' sø i byen. Den er privat og kun hvis man kender nogen der bor der må man komme ind. Noget pjat, men nød jo alligevel at vi allerede kender nogen der gad invitere os med - tak Janet.

Camping ved Two Jack Lake var fuldstændig fantastisk og noget vi bare må gøre igen (har heldigvis allerede planlagt tur igen sidst i juni - lige før Tine og Allan kommer) Fik desværre ikke plads lige ned til søen men var tæt derved. Gik dejlige ture og grillede pølser over bål. Da Jonathan sov i vores iglotelt sad kæresteparret og nød livet ved bålet, omgivet af bjerge og høje grantræer. Det burde alle komme og gøre mindst en gang om året....


Haylie og Jonathan

Vandretur ved lake minnewanka. Tror vi må have vores egen rygsæk til Jonathan - det er ret smart, og nu gider han osse sidde i den.