Monday, April 30, 2007

Hvor er bjergene??



Så har vi været der - i the Rockies... Desværre kunne vi ikke se dem da det var snevejr.Det var noget overskyet søndag morgen, men vi besluttede at holde planen og tage på familieudflugt. Mor havde smurt madpakker - hun var alligevel oppe klokken 05.00..... Faktisk var jeg lige ved at lave en kande kaffe og tage med, men heldigvis kom jeg i tanke om at vi er i Canada og vi købte lige et par lækre kaffer på vejen - det gjorde vi nu faktisk flere gange den dag.

Vi kørte ud af Calgary og ud på Prærien. Des længere vi kom jo dårligere blev vejret og lige før at vi skulle gøre vores entre i Banff National Part kom først regnen, så sneen. Der var nu osse vildt mange mennesker med ski og snowboard på taget og det så ud til at hotellerne i Canmore og Banff var fyldte. Nå men vi kiggede på det vi kunne se og det var rigtig flot. I Banff har de det største og mest spetakulære hotel jeg har set. Det blev bygget da de byggede jernbanan, sådan at der kunne lokkes nogle mennesker op i bjergene.
Der er jo osse nogle skønne hotsprings - men det må vi vente med til nogle bedsteforældre går en tur med Jonathan mens vi nyder det varme vand :-)

Apropo Jonathan, så er det jo skønt at han har en alder og et sind der gør at det bedste i verden er småsten han kan samle op på vejen - for det kan man sagtens gøre i snevejr. I hvert tilfælde indtil fingerne blver for kolde.

Det vi så var flot og vi havde en skøn dag. Sådan en dag er det godt at vide at vi skal være her meget længe og nok skal se det hele...

Til kommende gæster kan jeg oplyse at vi har byens bedste kaffe lige om hjørnet - godt nok kun fredag, lørdag og søndag. Til gengæld har vi en skøn isbutik alle ugens dage - der er 72 slags is - ja det skriver de - vi talte ikke men smagte et par slags.

Nå men Jonathan og jeg skal i zoo så jeg må blive færdig....

Friday, April 27, 2007

Gi' en kommentar

Så har familien arbejdet lidt sammen om vores dagbog. Man kunne jo ellers fristes til at tro at det er min dagbog alene... Men Frederik er med på sidelinjen og træder til når det behøves... Nu tror vi han har åbnet, så I alle kan give os en kommentar hvis I skulle ha' lyst. Prøv det, vi synes det er så hyggeligt at høre fra jer:-)

Thursday, April 26, 2007

Næsten sommer

Et lille udbrub fra Jonathan i det dejlige solskin. Her er virkelig skønt nå solen skinner og der kommer lidt kulør på det hele.

Men solen er gået ned nu og Jonathan og jeg er alene hjemme - altså Jonathan sover jo. Frederik er ude og afprøve sine evner udi indendørs fodbold. Faktisk er han ved at komme med på et fodboldhold og skal allerede spille igen på lørdag - da bliver det udenfor - men det bliver spændende om der er nogle spændende mennesker. Øm det bliver han, det ved vi. Han har nu ømmet sig de sidste par dage efter at de på arbejdet var ude og prøve ishokey den anden morgen...

Jeg sidder endnu en aften ved computeren, men det er jo godt at jeg kan lide det - der er ikke mange andre steder at sidde endnu... Men på tirsdag kommer vores ting. Jeg glæder mig, men ved osse at det bliver et kæmpekaos. Vi har altså virkelig mange ting.

Idag har vi afprøvet den lokale svømmehal der var meget kold og noget besværlig, så næste gang tager vi lidt længere væk. Men det lokale skal jo afprøves. Vi har selvfølgelig osse været på legepladsen og idag stødte vi på en anden pige der osse går i dagplejen. De er osse rigtig glade for det. Pigen hedder Tessa.

Monday, April 23, 2007

En følelse af forår

Så kom vi igennem sneen for denne gang - men det er nok ikke helt slut endnu, ofte får de osse sne i maj :-(. Nå men det her var en sej omgang. Jonathan har haft feber, været i rigtig dårlig humør og sover dårligt. Ja det har vi vel nærmest alle tre - i hvert tilfælde det med søvnen og humøret... Nu er vi så virkelig ovenpå her mandag og har haft en fantastisk dag alle tre. Godt nok har Jonathan og jeg været i en sær mødregruppe, men det er jo heldigvis ikke et begreb Jonathan kender og han havde det sjov med de andre børn. Jeg er jo så godt forvendt med min mødregruppe i Vanløse at dette ikke var så spændende. Det var 7 kvinder med henholdsvis et eller to børn. Ingen præsenterede sig før jeg begyndte på det og det var selvfølgelig noget indspist - men sådan er det jo at hoppe på... Det var meget unge mødre og vi var altså bare meget forskellige... Men pyt, faktisk var det bare meget vigtigt at Jonathan fik en god dag - det havde vi alle brug for. Senere idag mødte vi flere dejlige mennesker fra vores neighbourhood. - En spurgte om jeg løb for så kunne jeg løbe med hende og hendes veninde (det er da et kompliment - ikke...) Sagde selvfølgelig at jeg var med på løbeaftaler, så lad os se hvad der sker...

I weekenden kom nogen af naboerne forbi med en gyngestol - det var så skønt. Frederik har siddet i den hele aftenen mens jeg har været i Ikea - igen. Han har læst Stenhuggeren af Camilla Läckberg - som vist godt kan anbefales.

Weekenden gik jo ikke kun op i sygdom. Vi var på Farmers market, lige meget kot herfra. Skønt sted med god mad og kaffe og så kød og grønt fra landet - en del økologisk :-))

Vi tog ud i byens store park igår og gik en supertur. Der er noget gråt i det - da der ikke rigtig er noget der er sprunget ud herovre - men det er jo altid fedt med vand og bakker og træer og fred....

Forresten har vi sagt ja til en dagplejeplads til Jonathan. Han starter på tirsdag. jeg synes det var et super-sted, men har været sådan i tvivl da jeg ikke har set andet. men når jeg ser ham med andre børn er jeg jo ikke i tvivl om at han bliver glad for det... Så skal mor ner bar finde ud af hvad hun skal til at lave...



Nå men har jo længe villet vise jer alle vores store lejede bil - nu har vi lejet en anden, men den her er den sejeste...
Og her er vores dejlige boblebad - mest nydt af Jonathan uden bobler...

Wednesday, April 18, 2007

Det sneer i Calgary

Ja bedst som vi havde fundet forårstøjet frem begynder det at sne - 'thats Calgary' siger de. Vi var ligesom lige kommet igang med noget af det man gør om foråret, med legepladsen og sludre ude med naboerne og nu er vejret så dårligt at alle holder sig inde...
Idag kan jeg ikkef inde ud af at sætte billeder på så det bliver bare lidt dagbog.

Jonathan er endelig ovre noget mavenoget og er glad og nysgerrig. Han er faktisk ved at blive rigtig selvstændig - ved hvad han vil og hvornår. I de hysteriske anfald han får når han ikke får sin vilje, ve djeg ikke hvor kommer fra... Han må bare længes efter børne kontakt for han begynder at råbe helt vildt når han ser et barn i nærheden. Derfor har jeg også forsøgt at få os igang med noget legestue i næste uge - håber det bliver til noget.
Faktisk har vi måske også allerede pasning ved en dagplejer - hvilket er supersvært siges det. der er en plads ved en vi har fået anbefalet. Vi besøger dem på fredag, så ser vi hvad det er for noget....

Har indset at vi ikke kan leve i Calgary uden en bil. Alt ligger så det kun kan nåes med bil. Der er jo megacentre og malls alle vegne, men det kræver en bil - jeg er ked af at skulle sige det. Offentlig transport og jeg ved faktisk ikke hvordan det er at få en klapvogn med. Vi må skaffe os en bil.

Deres tøjstil er ikke-eksisterende men det er tilgengæld deres kaffe-stil - der er en kaffebar på hvert andet hjørne, SKØNT. Skal virkelig have en kopholder på klapvognen.-)

Monday, April 16, 2007

50 Quentin Place

Her er Jonathan foran havedøren med de smukke ruder.
Til højre spiser vi vores første måltid i huset - spisebordet var endnu ikke samlet


Der arbejdes i vores lille have


Så er vi kommet frem og kommet på nettet igen - ikke mindst.
Lørdag morgen tjeckede vi ud fra hotellet og kørte mod syd i vores kæmpestore lejede Dodge. Faktisk tror jeg at jeg vil tage et billede af den før vi aflevere den tilbage onsdag morgen. Nå men vi rullede gennem det dejlige stille kvarter og op af vores baggade, trykkede på frejnbetjeningen og op gik garageporten til vores dobbelte garage... Så er vi virkelig kommet til Canada. Der er super skønt her i huset og i kvarteret ikke mindst. Weekenden er blevet brugt på at købe flere nødvendige sager, til at vaske et utal af vaske, da Jonathan desværre har været syg og kastet op. Derudover har vi været i haven og ude og hilse på naboerne der er så søde og åbne. Der er masser af børn på vejen og Jonathan elsker at kigge på dem. Når han er helt ovenpå igen skal han selvfølgelig ud og lege med.


I fredags fandt vi en skøn legeplads inde i centrum, men vi vores eget kvarter er der op til flere gode legepladser der dagen lang er fyldt med børn og deres forældre - så der skal vi nok få brugt noget tid.


Vi er ved rigtig godt mod og glæder os til at komme lidt mere på plads, nå vi får vores cargobagage i morgen. Jeg kan skynde mig at skrive at der ikke er alle vores ting. det er vores tøj og sådan der er blevet sendt. Containeren kommer først om 2-3 uger. Vi må klare os med minibordet fra ikea og et par madresser.

Har stadig ikke beskrevet hvor anderledes her er - men det er der. Det vil jeg berette om snarest - nu må jeg altså sove

Friday, April 13, 2007

Så er vi landet

Hov - moren har vist haft en propel i håret..

Så har den værste jetlag vist lagt sig og vi er alle nogenlunde udhvilede. Jonathans indre ur kører stadig dansk tid, men nu er han ved at være så træt når det er aften/nat herovre at vi kan få ham til at sove igen når han vågner klokken 22.00 (altså klokken 06.00 dansk tid)

Vi glæder os sådan til at rykke ud i huset i morgen. Hotellet er jo okay men det bliver rart med vores eget. Desværre går der nogle uger endnu før vi er helt oppe at køre. Indtil videre klarer vi os med det mest nødvendige købt i IKEA.
Må skrive lidt senere. Jonathan siger at han vilud og finde en legeplads.