Godt Nytår

Vi holder stadig ferie herovre og er ved at køre klar til en lille nytårs komsammen vi skal have i morgen - det bliver ikke det samme som at være i Vejle (de forstår ikke helt at fejre nytår som Malene og Mads gør), men det bliver en god aften med Janet og Harold, Amanda og Pat med børn. Vi har lavet thaisuppe til forretten og har bagt kransekage stykker. Vi har skaffet champagne og knallerter. Men bordbomber og fyrværkeri må vi tænke os til. Vi skal nok høre Droningen i radioen.
Det har været fedt endelig at kunne slappe lidt af sammen - det har vi trængt til. Så selvom vi har savnet familiehyggen i Danmark så ved vi at det er bedst for os alle at være i Canada endnu en jul.

Daniel vejer nu over 5 kilo og har med sikkerhed sagt farvel til sonden. Han er bare så fantastisk. Spiser en masse, sover og nyder livet. Vi forsøger at få et godt billede af hans smil - det kommer forhåbentligt snart på.

Vi har stadig masser af sne og da det var mildt den anden dag, tog vi alle op til Canada olympic park her i byen. Der er masser af god børne ski-muligheder og Jonathan havde for første gang slalomski på. Han synse det var sjovt og var super god, så den succes gentager vi nok snart. (Endnu engang kun billeder af det store barn:)

GODT NYTÅR TIL ALLE - VI SKRIVER MERE I 2009. Skyd en raket af for os:)

Glædelig jul

Nå ja, den er jo ved at være overstået den jul, men I skal alligevel have et glædelig jul herovre fra. Vi har haft det rigtig godt og fået fejret julen med manér synes vi. Vi har fejret på dansk og canadisk vis, hvilket jo må siges at være en fordel - både and og flæskesteg og så en kæmpe kalkun. Samtidig var der både gaver den 24. og den 25. Ikke værst. Tak til alle jer der har sendt gaver den lange vej, det er meget værdsat!

Vi var den 24. hos Nynne, Erin og Oskar til dansk jul. Der var gang i den og alle hyggede. En sen aften hvor Jonathan var oppe til kl 22.00. Dette er jo helt ok, specielt hvis han så ville sove lidt længe dagen efter - det gjorde han sådan set osse, helt til kl. 07.00:) Han ville ikke ned i stuen med det samme men ville hen til vinduet og se om julemanden var ved a flyve væk fra huset. Han havde nemlig fået fortalt aftenen før, at vi ikke må være oppe når julemanden kommer forbi. Han sagde at han var bange da vi gik nedenunder, men synet af gaverne under træet og den fyldte sok, fik ham til at glemme al julemandsfrygt (men det er pudsigt som han er kommet til at gå op i julemanden, fordi det er stor herovre, vi er jo ikke så julemandsfikseret)

Den 25. skete der det viunderlige at der kun var minus 8 grader og vi var desperate efter at komme ud. Der er stadig vildt meget sne her. Vi fik os pakket sammen og tog op på den lokale golfbane hvor der er trukket langrendsspor og gjorde børn og voksne klar til en skitur. Daniel i pulk bag mor og Jonathan på ski, i snor bag far, Der vidste jeg at Daniel har det så meget bedre og jeg vidste at vi nu fokusere på andre ting og ikke længere ar bange hele tiden - en skøn følelse af lykke og frihed. Nå men Jonathan stod i 2 minutter og måtte så osse på pulken og efter en lille runde frøs Jonathan og var træt. Godt vi bare var kørt 10 minutter væk hjemmefra.
Den 25 om aftenen blev holdt hos Ben og Tiff på den anden side af vejen. Der var kalkun til 20 og risalamande med en marcipangris som mandelgave så det kunne ikke være meget bedre.

Idag har Jonathan fået sig en rigtig seng og vi er spændte på de næste par nætter. Men han har sover dårligt alligevel, så vi synes at det lige så godt kunne være nu (det er vel op over...) Og Frederik har en uges ferie endnu, så der er lidt tid til at hente søvn om dagen.

Jonathan og Frederik har lavet et skønt gingerbread house før jul

Janet har været på spil igen her er lidt af de skønne billeder

260 gram

Det er hvad Daniel har taget på over de sidste 5 dage - megasejt!! Nok lidt meget, men meget bedre end ingenting. Han var lidt sløv i sidste uge, men det er da svært at sige nu. Det er bare rigtig godt.
Idag er Frederik gået på ferie, eller ikke helt endnu - før midnat vel jeg tro. Fra nu af skal vi have familiehygge, slappe af og have lidt a den barsel vi aldrig rigtig fik. Og vi kommer til at slappe af indenfor. Her er stadig vintervejr med 40 cm sne og minus 20-30 grader. Idag var der 'kun' minus10 og det føles helt mildt!!

Smil

Er for træt til at få det til at fungere, forstår ikke at jeg stadig har så svært ved ta flytte de billeder. Men i hvert tilfælde er det en superglad Jonathan og en hjælpsom Jonathan.

13. december, 20 cm sne og minus 22 på termometeret - og Daniel er begyndt at smile til os - meget fantastisk.

Daniel forsøger at spise en masse og vi håber at han begynder at tage på. Han var lidt i vægt-stampe da hjemmesygeplejersken var her igår - og det er normalt siger hun. Men selvfølgelig skal han tage på for at blive ved med at være fri af sonden. Så hver gang han bare begynder at tænke på mad, står vi klar med et bryst eller en flaske. Og flasken er igen blevet pumpet lidt ekstra med erstatning. Vi krydser fingre for at han er moden til at spise selv. Derudover lever vi stadig nærmest på hospitalet. Tre dage i den forgangne uge blev brugt på sundhedsbesøg - men det er jo godt at blive fulgt tæt!! Der var lige en begymring for at ahn havde forhøjet blodtryk, men det blev i første omgang afkræftet. Det skal testes igen i næste uge, men forhåbentlig skla han ikkepå mere medicin lige nu.

han er en rigtig glad dreng der virker til at trives godt og var det ikke for hele historien ville vi ikke bekymre os om hans størrelse, han ser meget fin ud. Han sover godt om natten, vågner et par gange for at få mad. Han er osse blevet mere stillenår han sover. Kan ikke huske omjeg har skrevet at vi var nød til at flytte ham på sit eget værelse ret hurtigt da han larmede helt ustyrligt.

Sådan ser han ud, uden sonde eller andet ekstra-udstyr. Han er bare så dejlig!!

Jonathan er glad for sin lillebror. Han hjælper med flasken, vil gerne holde ham, kysser ham og hjælper med at skifte ble. Og nogle gange er han bare så ligeglad...:)

Sonde-fri

Så tog vi sonden ud!! Diatisten og ergoen besluttede at Daniel nu spiser nok selv til at forsøge sig uden. Det er et kæmpe skridt fremad for os og vi er så glade og lettede. Sin første nat uden vågnede han kun en gang mellem kl 20.00 og kl 06.00 - så det er jo meget godt og giver lidt mere søvn til os - eller i hvert tilfælde til faren der ikke længere er på, da der nu skal ammes.

julestemning

Så har er den store julekasse kommet frem og vi har skisme købt et juletræ (vores første fælles familie-juletræ) Og lige nu sidder jeg her med IKEA-gløgg og hygger lidt mens alle mine drenge sover - slet ikke værst. Vi var på første længere familie- udflugt idag (hvilket inkluderede en gang spisning for Daniel - han klarede sig med amning og flaske. Og så var det jo nemt nok)
Glemte at skrive at den lille Daniel har fået sin stemme igen. Den kom i sidste weekend - nærmest pludseligt. Nu han kan han da virkelig skrige som en meget sulten baby.

Her pushes nanny'er

Tak for de mange kommentarer den sidste tid. Og ja Louise, det er hårdt arbejde, men ham Daniel bider jo virkelig på og vokser rigtig meget - så fantastisk. Der holdes skarpt øje med os og lige nu tager han 30 gram på om dagen hvilket er fantastisk men osse hans max. Der er et max på fordi han er hjertebarn men osse fordi han får erstatning i mælken på flaske og så kan de dejlige unger jo godt tage for meget på.
Han tager nu flere måltider om dagen uden brug af sonde - bare amning efterfulgt af flaske og det går super godt. På mange måder minder ham om en hver andet 6 uger gammel baby. Spiser, sover, kigger lidt på verden, overvejer at smile til os, prutter og bøvser eller kan ikke og græder derfor og gentager så det hele om og om igen.
Stadig er vi på overarbejde synes vi og har spurgt de gode naboer om nogle kendte til en nanny eller granny som kan komme og hjælpe os lidt de dage Jonathan er hjemme fra dayhome. En kvinde i kvarteret, som vi ikke kender har nu lovet os hendes nanny nogle dage op til jul. Og jeg må sige at det altså er lige lovlig 'desperat housewife' agtigt at sende de der stakkels nannyer rundt. Men jeg må osse sige at så længe vi betaler ordentligt for det og nanny Heidi har sagt god for det - så er vi 'desperat' nok til at være med i pusheriet...... Hvad vi ikke presses ud i når vi er uden familie i nærheden og tæt på alle de filipinske nannyer......
Hun kommer på onsdag og så må vi se hvad der sker.

Vi forsøger at komme i julestemning. Jonathan har fået en julekaldender fra den danske deli og I dag kom Nynne forbi med et kalenderlys. Vi har fået så mage gaver fra DK - tusind tak til alle, I skal få personlige hilsner senere. Men idag har vi fået en gave fra farmor, faster og kusine (frederiks) og de der kalenderbøger bliver bare fantastiske til at skabe lidt mere julestemning.
Glædelig december til alle.

Daniel billeder

Fremskridt men tidsmangel

Vi har været hjemme i godt 2 uger og Daniel får det langsomt bedre og bedre. Han tager på og ser ud til at trives fint. Han har kæmpet noget med spisning, men er nu ved at få lidt styr på sit velfungerende og sit paretiske stemmebånd og tager til tider næsten et fuldt måltid fra flaske. Ellers er han jo stadig på sondemad. Og til dem der ikke helt ved hvordan det er, så er det så overdrevet tidskrævende at samtidig med at Daniel har været ved at komme sig så er vi andre ved at segne. Han skal have mad hver 3. time hvilket jo ikke er uhørt for en nyfødt, men med forberedelse og tiden det tager at give maden, laver vi ikke meget andet. Jo forresten jeg pumper osse lige - hvilket lige nu er op til overvejelse, bare for at få lidt tid. De to dage Jonathan er hjemme er ret vanvittige og vi overvejer lige nu at købe en nanny fra nogle i kvarteret. I sidste uge ventede Jonathan hele dagen på at jeg fik et øjeblik. Men det meste af tiden går med amning eller flaske, så sondemad, så rengøring af tingene og så lige en gang pumpning. I denne uge er der legeaftaler klar og lidt mere overskud. Vi giver lidt lyd når der igen er lidt overskud. Tusind tak for alle de dejlige mails.
Hele denne omgang har medført at vi har følt os nødsaget til at aflyse julen i Danmark - det er simpelthen bare for hårdt lige nu. Så vi tager endnu en Canadisk jul og kommer hjem når tingene kører lidt lettere.

Home sweet Home!!

Så er vi kommet helt hjem - endelig. I onsdags! Det var så dejligt at vende hjem med vores lille baby og ikke længere behøve at pendle som gale. Det betyder jo osse at Daniel er blevet erklæret rast og det er bare så skønt. Han skal til en hulens masse tjecks ved diverse læger, men det klarer vi nok osse. Daniel ser ud til at trives rigtig godt is ine nye omgivelser. Han sover en masse og forsøger også sit bedste med selv at spise. Han får nu stadig hoveddelen af sin mad i sonde - men det skal jo nok komme når han lærer at koordinere stemmebåndet og får mere energi tilbage. Men hold op hvor flaske, amning og sonde-mad er tidskrævende og skal jo kører fuldstændig efter et skema - vi er ved at forsøge at finde en måde der passer til familien. Men vi skal jo heller ikke glemme at helt almindelige babyer osse tager meget tid :)

Jonathan har det allerede meget bedre efter at alle er vendt hjem til Garrison Woods og ser ud til at kunne lide sin bror en smule. Han kan nu ikke forstå hvorfor vi ikke skla tilbage til de gode legepladser på børnehospitalet....

I morgen vender Inge og Finn hjem til DK og vi må finde ud af at klare os selv - det kan vi osse godt nu, men hvor har det været fantastisk med hjælpen så længe.

Janet var på besøg på hospitalet og her er hvad hun så.

Hjem på onsdag:)

Nå efter endnu lidt hårde tider ser det ud til at vi kan tage Daniel med hjem på onsdag - det er bare så fantastisk, vidunderligt og dejligt!!!! Så er han 3 uger og en dag og det er virkelig på tide at forlade det hospital (polepal som storebror Jonathan kalder det).
Vi fik Daniel undersøgt af Øre næse hals specialisten i torsdags hvor de kom med svar på vores mange spørgsmål (Daniels problemer med at synke, en rallen efter spisning, meget hæs stemme og en næsten evig pibelyd når han trækker vejret) Under operationen har de beskadiget nerven til det ene stemmebånd, der nu er lammet. Det vides ikke om det kun er delvist beskadiget og kan regenereres eller om de har ødelagt det fuldstændig. Dette har stor betyding lige nu og vil gøre at Daniel gør meget langsommere fremskridt med spisningen, da det er svært at synke og sikre sig at maden kommer på rette vej. Han kommer derfor hjem med sonde og skal langsomt vennes til flaske og amning. Vi synes det var så hårdt at der nu er endnu en ting han skal kæmpe med - at få mad burde være naturligt og let. Men heldigvis skulle det stadig være forholdsvis kortere tid (nogle måneder) og selvom stemmebåndet måske er permanent skadet, vil det andet stemmebånd lære at tage over og Daniel skal nok blive god til at spise, synke og tale.
Nu er vi ved at lære at håndtere sonden og ser bare frem til at vi alle kan være hjemme og prøve at få en hverdag igen. Dette bliver dog en tidskrævende en, med flaske, amning, sonde, pumpning samt almindelige baby og børneting. Vi kommer på noget af et tidsskema da maden jo ikke er så tilgængeligt som ved amning eller flaske.
Jonathan er stadig ude af den og sige nu konsekvent 'nej' til alt. Han får vilde raseri-ture og er bare ikke sig selv. Vi ved jo godt at alle storesøskende reagere, men det er så svært når man kommer hjem fra en nat på hospitalet og glæder sig til at hygge og han så bare synes at det hele er svært.

Tilbage i Calgary

Så er vi tilbage i Calgary. Vi kom i lørdags og Daniel har det meget bedre. Han er kommet af med en masse slanger og er forhpbentlig i morgen kun på sonden. Den vil vi nu osse gerne snart af med så vi kan tage den dejlige dreng med hjem. Desværre går det lidt langsomt med at Danile selv spiser. Han virker til rigtig gerne at ville og ved godt hvordan der skal ammes, men vi tror han har så ondt i halsen efter respiratoren at han faktisk ikke rigtig kan synke. I morgen skla høre, næse hals specialisten se på ham og osse ergoen, og vi håber meget på gode råd.
Det er skønt at være tilbage i byen, og dejligt at vi nu ved at Daniel snart får det rigtig godt. Det er meget svært at dele tiden mellem børnene og Jonathan reagere nu ret meget på at vi var væk i over en uge - hvilket er helt rimeligt. Vi glæder os til lidt hverdag i vores lille familie. Men for nu må vi pendle og prøve at holde ud så godt vi kan.

Bedring

Naa der blev lige et hul i bloggen. Ligesom der blev et underligt stop i vores liv. Foerst kom Daniel - fantaskisk lille dreng. Men saa kom osse en forsnaevret aorta, som har gjort livet utrolig, utrolig haardt i godt en uge. Jeg tror de fleste der foelger med paa bloggen ved hvad der sker herovre. Saa bare lige en kort update.
Daniel blev opereret heroppe i Edmontom i soedags. Operationen gik som den skulle, saa det var super. Vi var blevet forberedt, men de naeste tre dage var bare saa voldsomme og haarde. Daniel sov en helt masse (var paa masser af medicin, selvfoelgelig) men han virkede ikke saelig godt tilpas og vi kunne i flere dage ikke roere ved ham. Det er svaert at beskrive, men I kan nok alle forstaa hvordan vi havde det. Det er svaert at sige hvor meget smerte han har haft - men i hvert tilfaelde ikke rart at han ikke kunnen holde kontakten ud. Han havde ledninger og drops alle vegne og saa havde han jo maskinen til at traekke vejret for sig.
Naa men det jeg egentlig ville skrive var at han nu har det meget bedre. Han er naeste ude af de fleste brops og traekker selv vejret. Han faar brystmaelk i sonde. Meget lidt for han har jo ikke haft noget i maven siden hans foerste levedag.
Kirurgene har sagt at han er super og det ser ud til at vi bliver overflyttet til boernehospitalet i Calgary allerede i morgen. Det bliver bare saa godt at komme hjem og moren glaeder sig saadan til at se Jonathan. Frederik tog hjem igaar. Idag er det jo Halloween herovre (og det er altsaa meget stort) Jeg vil tro at Jonathan allerede er i sit Caterpiller kostume og ude og samle slik ind - jeg haaber de faar taget nogle gode billeder.

Sunday brunch

Engang imellem holder vi en lille pot-luck(sammenskuds) brunch eller aftensmad med naboerne rundt om hjørnet (Amanda & Pat, Jackie & Scott, Janet & Harold, Sheri & Doug samt Cathy og så selvfølgelig en ordentlig flok unger) Det er super hyggeligt og altid ret improviseret. Nå men her i vores venten synes vi at vi kunne invitere dem herover til sunday brunch. Det gjorde vi og havde igår huset fuld af gæster(12 voksne og 9 børn). Vi var jo osse lige nød til at invitere Tiff og Ben med børn, bare fordi..... Det var nemt - vi bagte brød og havde kaffe klar på vores gode maskine.
Synes bare det er så fedt at bo et sted hvor alle vi holder af bor lige om hjørnet og gladeligt kommer forbi søndag formiddag og hænger ud og leger. Det var super hyggeligt for alle tror vi.
Vi håber at vi kan føre nogle af de her traditioner med os hjem til DK og nogle gange ses med en flok dejlige mennesker uden en særlig anledning. Jeg ved godt at ikke alle derhjemme bor lige rundt hjørnet, men alligevel.

camping i haven

Endnu en skøn weekend med sol og masser af tid, da vi stadig kun er tre. Vi cyklede på legepladsen og biblioteket i morges og så lige forbi en hyggelig lokal cafe til en sandwich. Dette var tilsyneladende nok til at køre Jonathan godt træt. Han tog en 2½ timers lur. Dette var super fedt idet, at han nogle dage nu ikke sover lur og forældrene synes at det er ret dårligt timet. Men idag sov han og så gjorde vi det samme - skønt!

I eftermiddags var vi ude og gøre haven vinterklar - ikke at vi jo har det store at gøre, men lidt blade og sådan var der at rive sammen. Vi havde noget gammelt træ fra en gammel seng som vi besluttede at brænde i Gillians og Craigs lille bål-skål (hvad mon en sådan ting hedder). Det var super hyggeligt og Jonathan mente at vi var på camping og ville gerne lave mad over bålet. Det blev det nu ikke lige til..... Jonathan besluttede osse at Gillians og Craigs bål-sted er et børne et og vores grill er er til mennesker (læs; voksne). Det er altså ikke fordi vi voksne her i huset ikke mener at børn er mennesker - jeg har faktisk overvejet om det er en oversættelse af people - men hvem ved.

Apropro sprog, så siger Jonathan jo 'dig' om sig selv, men nu siger han osse 'dig' om os andre og ikke bare mor og far, så det er blevet lidt svært at finde ud af om han snakker om sig selv eller vi andre:)

Stadig ingen baby

En lille update herfra - stadig kun tyk mave og ingen baby. Bare lige hvis nogen skulle være i tvivl.
Der er nu en uge til termin, men vi håber den vælger at komme før hellere end senere. For et par uger siden påstod jeg til nogle venner herovre, at man vel aldrig er helt 100% klar - men jeg har nu ombestemt mig og vil sige at vi er helt klar (eller i hvert tilfælde at jeg er helt klar.....)
Frederik har en vigtig rejse anden uge i November og vi håber at det hele flasker sig så han kan tage afsted. De dejlige bedsteforældre har booket endnu en billet her til det store udland og kommer den uge hvor F planlægger tage være væk, så jeg ikke er alene med de to børn. Synes det er vildt sådan at få besøg i Canada, fordi vi godt kan bruge lidt hjælp. Jeg ved godt at Inge og Finn jo osse gerne vil komme. Men det er jo ikke ligefrem turen fra Herlufholmsvej til Vanløse Allé vi snakker om.... Tak for hjælpen!

Har glemt om jeg har skrevet at vi nu har besluttet os for et cirka hjemkomst tidspunkt til Danmark. Vi forlænger det hele med et halvt år og kommer hjem i Oktober eller November 2009. Vi har haft svært ved at tage beslutningen, da vi, som de fleste nok ved, virkelig nyder det herovre. På den anden side savner vi osse mennesker i Danmark og tror ikke at savnet bliver mindre med to små børn. Vi håber på at få mulighed for at rejse lidt mere rundt i Canada eller Nordamerika før vi tager helt afsked herovre. Vi vil rigtig gerne over på østkysten og håber at vi kan gøre det lige før vi drager rigtig langt østpå.

Vi er bleskifte-fri. For et kort øjeblik.....

Jonathan har været ble-fri i omkring fire uger nu og går med big-boy-pants, som underbukser så hedder på det stadie..... Vi har haft en del uheld, men nu ser det ud til at køre. Faktisk er Jonathan sådan en stor dreng, synes han selv, at han skal stå op og tisse. Der ser helt fantastisk ud at den lille mand står der og lige akurat kan få tissemanden over kanten. Men han har kigget godt efter hos farmand og hat helt styr på hvordan det skal gøres - der skal i hvert tilfælde ikke hjælp til.

Derudover kan han næsten ikke vente med at møde sin lillesøster eller bror. Alt hvad han ejer og ser og spiser vil han dele med 'baby'; 'Baby li' morgenmad, 'baby li' grapes', 'baby lån' din (læs 'min') jakke, 'dig tikkle baby.... baby griner inde i maven'. Og så er han selvfølgelig optaget af da han selv var baby; 'dig os' havde baby-autostol da dig var baby'. En tredjedel af det han siger lige nu handler om baby. Og når jeg siger en tredjedel så er det meget snak - faktisk taler vores søn non-stop for tiden og kan nu sige det meste af dethan gerne vil - store barn!

PS. så har vi bestilt billetter hjem til jul (17. dec-2. jan), bare så der ikke skal være tvivl om at vi gerne vil komme, selvom vi har talt varmt om vores jul i Jasper sidste år. Glæder os til at se familien og venner og viser dne lille guldklump frem, der forhåbentlig snart viser sig...!

Vi er stadig i efterårshumør

:

Barsel

Så er barslen officielt startet og Bettinas Canadiske ergoterapi karriere slut. Det er dejligt nu at kunne svinge stængerne op når jeg vil, men det var da noget vemodigt at sige farvel idag. Det har været sådan et fedt sted at arbejde og mine kolleger er super søde. Selvfølgelig tager jeg på besøg, men nogen af os ved jo godt hvordan det er at være på barsel......
Vi vil i første omgang bare nyde at moren har fri og måske har lidt energi sidst på dagen og at leveren igen er blevet bedre og nærmest normal, så vi nokslipper for at blive sat igang og forhåbentlig kan prøve en naturlig fødsel.

Sen Sommer

Det er bedstemors fødselsdag, 30. september og vi har set 24 grader på termometeret - fuldstændig vildt! Vi går endnu engang i shorts og sandaler og føler at det er juli måned. Jeg sad idag udenfor en lille god café, med the og muffin kl. 10 i formiddag og storsvedte i min nederdel og skjorte - det er da ret fantastisk. Sad der fordi jeg havde taget dagen fri og havde været til min ugentlige blodprøvetagning. Jeg havde faktisk planlagt at fortsætte lidt endnu på arbejdet (tre uger til termin) men efter en 10 timer lang dag i torsdags, hvor jeg var alt for smadret bagefter er jeg blevet lidt mere tilbageholden. Min plan er nu at have sidste dag på torsdag og så have lidt tid til at få slappet af. Det er faktisk stadig fint nok at arbejde, det er bare så mange timer ikke rigtigt at kunne svinge stængerne op. Så der er vist dømt barsel til fru Horn.

Var på efterårs gåtur i lørdags, hvor det faktisk var koldt (se billederne). Vi var i Bragg Creek, hvor vi stod en del på ski sidste år. Osse et fedt sted til gåture og hygge.

Underlige venten

Min lever har det godt, faktisk ser tallene de kigger på bedre ud nu end da jeg startede med at komme ved fødselslægen for tre uger siden. Det er jo i sig selv fantastisk og kommer nok til at betyde at vi ikke får et for tidligt født barn. Men lægen var jo ude med en lille skræmme-kampagne den første gang vi var der og var jo nærmest klar til at få den baby ud med det samme. Jeg strøg tilbage på arbejdet og fik besked om at afslutte mine patienter, så jeg var klar til at barsle. Så lige nu klør jeg ret meget (nok noget indbildt, idet det ikke rigtig kan ses på mine tal....), går på arbejde 2 dage om ugen, uden noget at tage mig til og idag holdt de afskeds-frokost for mig, da alle tror jeg føder hvert øjeblik det skal være...... Er spændt hver uge når jeg går til lægen og egentlig vil vi helst bare at den baby kommer til tiden, men det er som om alt er gjort klar til den (selv min kløende krop) og det føles mærkeligt at der faktisk er 4 uger til termin og jo så i princippet kan være 6 uger til den viser sig...... Pudsige overvejelser en gravid gør sig når nu alting ser fint ud.

Nå men tænker at jeg vel må sætte en dato for hvornår jeg går fra på arbejdet. Troede det kom af sig selv (det gør det selvfølgelig osse....) men tror jeg må sætte en dato, så jeg evt undgår at vandet går derinde......

Men al påstyret betyder jo at vi føler os nogenlunde klar til den lille ny i familien - i hvert tilfælde med det praktiske og det giver jo en hvis ro. Og ro har jeg brug for. Er ved at være noget træt de dage jeg arbejder og faktisk osse de andre, hvor Jonathan er hjemme - men så vidt jeg husker er det sådan det skal være til sidst.

Louise spurgte om vi skriver på bloggen når baby ankommer, og det gør vi selvfølgelig, forhåbentlig med billeder, navn og deslige.

Men indtil videre er her de sidste billeder fra Fætte, kusine besøget og et enkelt sensommer-hygge-et af far og søn.

Super tur i Heritage park, med lassokast, kæp-heste-ridning og andet godt....

Tykke mor puster i varmen

Så fås de vist ikke meget bedre!!

Sidste etape af dansker-besøg

Så er søster og co tilbage fra bjergene og kæmpe-indkøbscentret. Det lyder til at de havde en super tur, med en god blanding af natur og lige-til-børne-sjov. Lige nu nyder vi så de sidste dage vi har sammen før de vender snuden hjemad på torsdag. Vejret i Calgary er helt fantastisk lige nu - vi snakker 25 grader og det er blevet til en masse fodbold og cyklen i haven og på vejen og så nogle gode is fra vores lokale is-butik. Børnene nyder virkelig hinandens selskab (det gør de voksne osse), men det er dejligt at se at de hygger sig og nyder at være sammen med henholdsvis fætter og kusine. Lucas og Cecilie lære nogle engelske ord og Jonathans danske ordforråd bliver større. Det eneste der er vildt provokerende er fætter og kusinens sove-vaner. Børnene kommer alle i seng ved 19.30 tiden og godt nok snakker Lucas og Cecilie noget længere end Jonathan om aftenen, men de sover så til gengæld osse til ved 8-tiden om morgenen - Lucas ofte længere. Så når familien Kjeldsen/Mogensen står op hvar familien Horn gerne været oppe i 2-3 timer!!

Den gravide mave vokser sig godt til lige nu. Men det kan vise sig at være hensigtsmæssigt, da min lever igen er træt af at være gravid og lægen siger at de nok er nødt til at sætte fødslen igang før termin. Vi ved ikke hvornår, da de bare følger os tæt og sætter igang når 'lever-tallene' ikke er acceptable mere (kan påvirke baby og min lever mere permanent) Så det er lidt spændende hvad der skal ske. Vi føler os nu rimelig klar nu, med de mest fornødne baby-ting i hus.

Fætter, kusine besøg

Billederne først

Så er nevø, niece og co. kommet på besøg. Der er noget mere liv i huset end når den lille familie er alene, men det er rigtig hyggeligt og sjovt - synes i hvert tilfælde familien Horn. De har været her i over en uge, har set både dinosaurer, malls, farmers market, zoo, Heritage Park og barbeque i 'the Hood'. Nu skal de så en smut i bjergene og til et kæmpe mall i Edmonton, før de afslutter med nogle dage her...... Billederne er allesammen taget på vores tur til Drumheller hvor Tyrrell museet ligger, vist nok verdens bedste og største dinosaur museum. Der er fundet rigtig mange knogler her i Alberta og området er vildt spændende.