Smil

Er for træt til at få det til at fungere, forstår ikke at jeg stadig har så svært ved ta flytte de billeder. Men i hvert tilfælde er det en superglad Jonathan og en hjælpsom Jonathan.

13. december, 20 cm sne og minus 22 på termometeret - og Daniel er begyndt at smile til os - meget fantastisk.

Daniel forsøger at spise en masse og vi håber at han begynder at tage på. Han var lidt i vægt-stampe da hjemmesygeplejersken var her igår - og det er normalt siger hun. Men selvfølgelig skal han tage på for at blive ved med at være fri af sonden. Så hver gang han bare begynder at tænke på mad, står vi klar med et bryst eller en flaske. Og flasken er igen blevet pumpet lidt ekstra med erstatning. Vi krydser fingre for at han er moden til at spise selv. Derudover lever vi stadig nærmest på hospitalet. Tre dage i den forgangne uge blev brugt på sundhedsbesøg - men det er jo godt at blive fulgt tæt!! Der var lige en begymring for at ahn havde forhøjet blodtryk, men det blev i første omgang afkræftet. Det skal testes igen i næste uge, men forhåbentlig skla han ikkepå mere medicin lige nu.

han er en rigtig glad dreng der virker til at trives godt og var det ikke for hele historien ville vi ikke bekymre os om hans størrelse, han ser meget fin ud. Han sover godt om natten, vågner et par gange for at få mad. Han er osse blevet mere stillenår han sover. Kan ikke huske omjeg har skrevet at vi var nød til at flytte ham på sit eget værelse ret hurtigt da han larmede helt ustyrligt.

Sådan ser han ud, uden sonde eller andet ekstra-udstyr. Han er bare så dejlig!!

Jonathan er glad for sin lillebror. Han hjælper med flasken, vil gerne holde ham, kysser ham og hjælper med at skifte ble. Og nogle gange er han bare så ligeglad...:)