Friday, December 5, 2008

Her pushes nanny'er

Tak for de mange kommentarer den sidste tid. Og ja Louise, det er hårdt arbejde, men ham Daniel bider jo virkelig på og vokser rigtig meget - så fantastisk. Der holdes skarpt øje med os og lige nu tager han 30 gram på om dagen hvilket er fantastisk men osse hans max. Der er et max på fordi han er hjertebarn men osse fordi han får erstatning i mælken på flaske og så kan de dejlige unger jo godt tage for meget på.
Han tager nu flere måltider om dagen uden brug af sonde - bare amning efterfulgt af flaske og det går super godt. På mange måder minder ham om en hver andet 6 uger gammel baby. Spiser, sover, kigger lidt på verden, overvejer at smile til os, prutter og bøvser eller kan ikke og græder derfor og gentager så det hele om og om igen.
Stadig er vi på overarbejde synes vi og har spurgt de gode naboer om nogle kendte til en nanny eller granny som kan komme og hjælpe os lidt de dage Jonathan er hjemme fra dayhome. En kvinde i kvarteret, som vi ikke kender har nu lovet os hendes nanny nogle dage op til jul. Og jeg må sige at det altså er lige lovlig 'desperat housewife' agtigt at sende de der stakkels nannyer rundt. Men jeg må osse sige at så længe vi betaler ordentligt for det og nanny Heidi har sagt god for det - så er vi 'desperat' nok til at være med i pusheriet...... Hvad vi ikke presses ud i når vi er uden familie i nærheden og tæt på alle de filipinske nannyer......
Hun kommer på onsdag og så må vi se hvad der sker.

Vi forsøger at komme i julestemning. Jonathan har fået en julekaldender fra den danske deli og I dag kom Nynne forbi med et kalenderlys. Vi har fået så mage gaver fra DK - tusind tak til alle, I skal få personlige hilsner senere. Men idag har vi fået en gave fra farmor, faster og kusine (frederiks) og de der kalenderbøger bliver bare fantastiske til at skabe lidt mere julestemning.
Glædelig december til alle.

No comments: