Sunday, May 25, 2008

evighedsregn!!

Så har det regnet på 5. dag, det er jo lige ved at være som i Danmark.... Nå men før det havde vi da lige 4 dage med hedebøgle og her er faktisk ved ta værer grønt og forårsagtigt.
Gitte, Peter og August er stadig i landet. De er på en længere tur der har indbefattet Edmonton, Jasper og Banff, men har jo nok heller ikke haft det bedste vejr. De er tilbage i morgen, så må vi jo lige høre.....
Frederik og Jonathan har været til 3 års fødselsdag idag og lidt rundt omkring, så moren kunne få fred til at læse lidt. Ja det er så ved at være tid til den der omtalte ergo-eksamen som jeg missede sidste år, da Frederik punkterede lungen. Der er svært at komme igang og hvad af et 4årigt pensum skal jeg læse denne måned....? Pyt, jeg gør hvad jeg kan og så er det det.


Vi er i gang med at planlægge sommerens ture med familie og veninde. Vi har booket noget i Waterton og skal til Gillian og Craigs hus i Radium. Derudover håber vi på at ptte lidt camping ind her og der. Det bliver osse til lidt alenetid til de voksne. Vi smutter nok en nat til Banff mens Bettinas forældre er på besøg og så er det næsten lige gået op for os at Coldplay starter deres næste turné i Nordamerika, hvor Calgary er med i planen, så der er vi selvfølgelig i the Dome.

Lige en stak billeder af de sidste ugers bedrifter. Endnu ikke nogen af den voksnende mave - men den er der og har det rigtig fint!


Grillhygge med Gitte, Peter, Nynne, Erin og børn, mens det stadig var fedt vejr.

Jonathan har fået en water-slide, som er til stor underholdning for ham, os og sikkert osse hans små venner, når den igen kommer frem sammen med den savnede sol

En god dag i Bragg Creek og ved Elbow Falls







Hjemmehygge




Saturday, May 10, 2008

Jonathan

Måtte skrive dette i et nyt indlæg da det er noget sjovere en mit sidste. Må bare lige fortælle lidt om ham den skønne. Han snakker jo nu så meget (specielt dansk) at det er en fornøjelse. Men hvad der er en endnu større fornøjelse er at han er bevidst om at han taler to forskellige sprog, så når han snakker til os er det på dansk men hvis der er canadiere i nærheden kan han slå over. Vi taler stadig i få ord, men det at han formår det er jo fantastisk. Han spurgte mig om hjælp med at få noget 'af' den anden dag men besluttede så at spørge Jackie i stedet og sagde så 'of' i stedet. Idag snakkede han om sin jakke og sagde så bagefter coat, ikke at der var andre bare lige for at bruge begge sprog. Han gør det ofte og der er bare så skønt at opleve.

mange tanker

Nå så er vi ved at være klar til at tage imod årets andet hold danske gæster. Gitte, Peter og Lille August ankommer i morgen eftermiddag. Før de kommer skal vi lige have en non-fejring af mors dag. Cathy kna jo ikke helt holde dagen ud og Tiff ville helst ikke holde dagen fordi Ben stadig ikke er på toppen og Frederik er jo bare principielt imod i sådan opskruet blomster-dag. Så vi ska sammen have brunch er og ikke fejre mors dag. (vil så lige tilføje at mors dag ellers er mega stor herovre...) Forresten er frederik ikke helt imod, min gave er penge sendt til Canadisk Røde Kors og en stort håb om at de får lov at komme frem til de hjemløse i Myanmar. Ret god mors-dags-gave synes jeg.
Har de sidste dage tænkt over hvor lidt vi ved om hjerneskader, altså generelt (håber jeg ved bare en smule...) Anyway tror det er lige så svært som sindsliddelse at forstå. Vores ven Ben fik jo en blodprop i hjernen for en måneds tid siden. Han har ingen pareser, ingen tydelige synlige tegn. Men hans hukommelse er meget dårlig, hans lunte er kort, han har ordfindingsbesvær, samt sikkert andre såkaldte kognitive forstyrrelser. Han er i terapi ved mine kolleger og det bliver nok en længere omgang. Men hvad skal konen sige hver eneste gang folk spørger om han stadig er hjemme fra arbejde når han nu se så rask ud og på overflader ikke falder igennem med sine problemer. Hvad skal de tænke nå de ikke ved hvornår han kommer tilbage på arbejde da det vil kræve enormt meget af ham. Hvad skal hun sige til en familie der ikke umiddelbart heller kan se ændringer. Det er sgu en svær sygdom og ikke mindst når man er 37 er eneforsørger af en familie med 2 små børn..........

Friday, May 2, 2008

Familieforøgelse!

Så har hele familien vist hørt det og vi må have det ud til resten af jer - vi skal have en lille canadisk baby ultimo oktober:) Vi er selvfølgelig super glade og spændte på at træde ind i de rigtige familiers rækker (hvilket jeg er overbevist om at det først er når man har to børn..). Alt går vel og Bettina er ovre kvalme og træthed og ser ikke længere bare småbuttet ud, men faktisk gravid.
Turn til Danmark gik bare fantastisk - vi hyggede os virkelig og tak for sidst til alle vi fik set. Vi er klar over at nogle af jer blev forbigået denne gang, men det er svært at nå det hele og stadig føle at vi har været ordentlig sammen med nogen. Vi må se hvad vi når næste gang.