mange tanker

Nå så er vi ved at være klar til at tage imod årets andet hold danske gæster. Gitte, Peter og Lille August ankommer i morgen eftermiddag. Før de kommer skal vi lige have en non-fejring af mors dag. Cathy kna jo ikke helt holde dagen ud og Tiff ville helst ikke holde dagen fordi Ben stadig ikke er på toppen og Frederik er jo bare principielt imod i sådan opskruet blomster-dag. Så vi ska sammen have brunch er og ikke fejre mors dag. (vil så lige tilføje at mors dag ellers er mega stor herovre...) Forresten er frederik ikke helt imod, min gave er penge sendt til Canadisk Røde Kors og en stort håb om at de får lov at komme frem til de hjemløse i Myanmar. Ret god mors-dags-gave synes jeg.
Har de sidste dage tænkt over hvor lidt vi ved om hjerneskader, altså generelt (håber jeg ved bare en smule...) Anyway tror det er lige så svært som sindsliddelse at forstå. Vores ven Ben fik jo en blodprop i hjernen for en måneds tid siden. Han har ingen pareser, ingen tydelige synlige tegn. Men hans hukommelse er meget dårlig, hans lunte er kort, han har ordfindingsbesvær, samt sikkert andre såkaldte kognitive forstyrrelser. Han er i terapi ved mine kolleger og det bliver nok en længere omgang. Men hvad skal konen sige hver eneste gang folk spørger om han stadig er hjemme fra arbejde når han nu se så rask ud og på overflader ikke falder igennem med sine problemer. Hvad skal de tænke nå de ikke ved hvornår han kommer tilbage på arbejde da det vil kræve enormt meget af ham. Hvad skal hun sige til en familie der ikke umiddelbart heller kan se ændringer. Det er sgu en svær sygdom og ikke mindst når man er 37 er eneforsørger af en familie med 2 små børn..........