Fremskridt men tidsmangel

Vi har været hjemme i godt 2 uger og Daniel får det langsomt bedre og bedre. Han tager på og ser ud til at trives fint. Han har kæmpet noget med spisning, men er nu ved at få lidt styr på sit velfungerende og sit paretiske stemmebånd og tager til tider næsten et fuldt måltid fra flaske. Ellers er han jo stadig på sondemad. Og til dem der ikke helt ved hvordan det er, så er det så overdrevet tidskrævende at samtidig med at Daniel har været ved at komme sig så er vi andre ved at segne. Han skal have mad hver 3. time hvilket jo ikke er uhørt for en nyfødt, men med forberedelse og tiden det tager at give maden, laver vi ikke meget andet. Jo forresten jeg pumper osse lige - hvilket lige nu er op til overvejelse, bare for at få lidt tid. De to dage Jonathan er hjemme er ret vanvittige og vi overvejer lige nu at købe en nanny fra nogle i kvarteret. I sidste uge ventede Jonathan hele dagen på at jeg fik et øjeblik. Men det meste af tiden går med amning eller flaske, så sondemad, så rengøring af tingene og så lige en gang pumpning. I denne uge er der legeaftaler klar og lidt mere overskud. Vi giver lidt lyd når der igen er lidt overskud. Tusind tak for alle de dejlige mails.
Hele denne omgang har medført at vi har følt os nødsaget til at aflyse julen i Danmark - det er simpelthen bare for hårdt lige nu. Så vi tager endnu en Canadisk jul og kommer hjem når tingene kører lidt lettere.