Slut med mellemørebetændelse

Så fik Daniel endelig dræn i sine små øre. Det skete i torsdags og gik vist lige efter planen. Der var ellers osse noget af en plan. Frederik var nemlig ikke hjemme, han var nød til at tage til noget konference i Houston. Så pasning af Jonathan og propfodring af Daniel, før han skulle faste, var forsøgt planlagt på bedst mulige måde. Havde sagt hele tiden at jeg ikke var den mindste smule bekymret for det lille indgreb. Men da det nærmede sig, blev jeg en smule stresset og nok mest fordi en operation på et sygehus ikke giver mig gode minder og så er det altså nogle gange svært at få det hele til at gå op, når man er alene hjemme. Daniel var i OR (operation room) i 15 minutter og alt gik som det skulle. Han var selvfølgelig smadder forvirret og udkørt efter, men det er jo forståeligt nok. Han har osse sovet sk... dårligt de sidste nætter, men idag ser alt lysere ud og vi er klar igen. Og udsigten til at han forhåbentlig ikke skal døje med ørene i lang tid er jo det hele værd.

Jonathan og Frederik er lige nu til Zoe's fødselsdag i den lokale skøjtehal, hvilket jo ikke kan blive meget andet en sjovt og underholdende med en 10-12 kulrede unger på skøjter. Senere idag kommer Oscar over til en sleepover, da vi synes at vi ville give igen for Nynne og Erins hjælp med vores drenge tidligere. Det skal nok blive sjovt og livligt. Heldisvis leger de så godt sammen at vi ikke kommer til at høre meget til dem før de skal sove. I morgen kommer Nynne så herover og der er musik class her. Har jeg skrevet at Nynne holder music class hver mandag. Hun er jo musik terapeut og ret god til det der....

Vi har taget endnu et stort skridt ud i det Canadiske liv. Efter jul skal jeg være hjemmegående og Jonathan skal ud af Daycare - lyder vildt og er vildt, men der er altså tanker bag. Da vores hjemrejse planer ændrede sig, begyndte jeg at kigge efter arbejde. Jeg ringede til mit gamle arbejde og kiggede rundt. Men lige nu skæres der vildt i sundhedsvæsenet og det er meget, meget svært at finde arbejde. Og da vi ikke ved hvor længe vi bliver finder jeg det osse svært at søge hvad som helst.... Jeg spurgte samtidig efter en pasningsplads til Daniel. Prisen for en palds til ham er $1000 (5000kr) så vi ville altså betale næsten 9000kr for at få børnene passet mens jeg kunne kigge efter et job der ikke ser ud til at komme. I stedet besluttede vi at droppe osse Jonathans plads da han nu mere end tidligere undre sig over at han skal afsted nå jeg er hjemme med Daniel, og de er faktisk begyndt at have bare en smule leg sammen. Det er jo heller ikke sådan at Daniel tager ekstra tid længere. Jonathan skal i stedet starte i den lokale preschool tre eftermiddage om ugen, hvor en del af hans venner her fra kvarteret går og så skal vi sammen finde andre ting de kan lave. Tidligere har jeg jo svømmet med dem og der er osse noget drop inn gymnastik om eftermiddagen vi kan gå til. Et ekstra skift for Jonathan som vi ikke havde regnet med, men håber bliver fint og så lidt mere tid hvor jeg prøver at nyde at vi kan gøre noget her som aldrig bliver muligt igen. Og forstå mig ret tiden med børnene er for det meste skøn, men en dag skal jeg jo have lidt til hovedet igen. Jeg vil forsøge at se hvilke ergokurser jeg evt kan tage. Men alt det må vente til efter Californien, nu er der under 2 uger til.