Thursday, April 16, 2009

Hjemme i Calgary med danske skoldkopper

Så er vi hjemme efter tre uger i DK og en smuttur til Vancouver. Alt sammen har været så skønt og vi har nydt at være sammen og se familien og de venner vi nåede rundt til. Alle klarede turen til og fra Danmark rigtig fint. Turen hvor jeg fløj alene med drengene gik super godt, den var mega trættende og jeg gør det ikke igen lige forløbig, men vi har bare de bedste drenge og de var nemme og meget tålmodige. Det mest trættende ved hele danmarksturen var deres jetlag her i Canada. I fire nætter var de oppe hver nat i flere timer og før vi tog til Vancouver i påsken var vi helt udkørte.

Daniel er bare den nemmeste baby i verden (knock on wood) han nød bare at gå fra arm til arm i danmark(tror osse at familien nød at være sammen med ham efter fem måneder med fortællinger og billeder) og klarede flyveturene så fint. Han tog fint på derovre og da vi kom til hjertelægen i sidste uge kunne de igen tydeligt mærke hans puls i benene (betyder bedre blodomløb) og hans tal ser meget bedre ud end sidst, så de var bare så tilfredse med det hele at de vil se os lidt sjældnere end planlagt - det er så fantastisk!!! Endelig et rigtig stort fremskridt. Nu er han så osse lige begyndt på grød, hvilket jo pludselig gør ham til en stor baby. Han sidder i sin højstol og smager på sagerne og kigger lidt på os andre.

Selv om vi gjorde hvad vi kunne for at undgå skoldkopperne på Greisvej har Jonathan vist bragt dem til Canada. Han fik dem i fredags, men klarer det rigtig fint. Det virker ikke til at de klør ret meget og han kommenterer det ikke ret meget. Her i provinsen vaccinerer de imod skoldkopper, så dem vi kender er vaccineret. Hverken Jonathan eller danile er da der er 12 måneders vaccinationen og den har ingen af dem jo. Så vi forventer at Daniel snart får et udbrud også......

Lille update. Lidt billeder følger snarest.

1 comment:

Finn said...

Når Jonathans kopper er på retur, så vil jeg gerne vide om det er over- eller underkopper; men i Canada er der måske kun mugs.