Tuesday, July 14, 2009

pinlig tavshed

Blogger-energien er vist forsvundet - undskyld til jer der troligt kigger med(søster). Jeg skal se om jeg kan komme lidt igang igen, om ikke andet så med lidt billeder af livet herovre og vores børn der vokser alt for hurtigt.

Lige nu er mormor og morfar på besøg - vi har hygget os i snart 14 dage og allerede i morgen skal de hjem. Der har jo været stampede, så vi har bare haft så travlt med at være cowboys og se på 'the wild west' ting, blandt andet rodeo. Vi har lige haft en skøn weekend i bjergene hvor vi så skønne søer, flotte bjerge og et par bjørne. Den ene lige uden for vores hytte, den anden da Frederik og jeg tog en løbetur (det var noget vildt, kan vi lige hilse at sige og jeg er glad for at Frederik løb med mig...)

Ellers er sommeren bare drønet afsted. Jonathan spillede jo fodbold i weekenderne og vi har leget meget på vores egen gade i år med børnene overfor. Vi har været på en skøn weekend tur med familien Collins (Nynne, Erin og Oscar)

Daniel klapper i døgndrift og det ser bare så kært ud. Det er noget han har lært lige omkring den tid hvor mine forældre ankom. Han begyndte at klappe med på 'klappe kage', men nu klapper han hele tiden og specielt hvis vi siger 'skal vi synge en sang Daniel?'. Han gør osse noget der minder om et vink (meget royalt og med masser af sving på) men osse det er kært og selvfølgelig meget fremmeligt synes vi!:) han sidder helst og kigger på verdens gang, men når den onde ergo-mor placerer ham på maven skubber han sig baglæns rundt på gulvet og frustreres lige så meget som hans bror gjorde, over ikke at komme nærmere det legettøj han har udset sig!
Han spiser på livet løs og holder da osse en fin vægt her ved overgangen til rigtig mad. Han elsker at spise selv og spiser alt hvad vi byder ham - gerne større stykker mad han kan bide af.
Mega kær er han og alle får store smil hele tiden (de største smil gemmes nu altid til sidst på dagen hvor far kommer hjem) Jeg ved godt at man altid snakker om fars pige og mors dreng, men jeg er nu sikker på at Daniel er fars dreng!! Fantastisk!!
Desværre er Daniel vist et rigtigt ørebarn og han har allerede været igennem to mellemøre betændelser - surt og hårdt. Hvis han får en mere indenfor den næste tid skal han have dræn. Men det tror vi nu kunne være fint, så ved vi jo at der er gjort noget ved problemet - for en tid i hvert tilfælde.

Jonathan rimer og remser på livet løs og så er han bare så flydende i sine to sprog nu at vi er stolte og meget imponerede - bare vi kan finde en måde at holde det ved lige pånår Danmark kalder for alvor. Han nyder at være sammen med sine morforældre, hygge sig, blive forkælet og kunne vælge hvor han vil sove om natten. Hen er en være abe og kravler op i og på alt. På de fleste legepladser herovre er der et såkaldt 'monkeybar' hvor man kan kravle højt om (synes moren) og han er helt på toppen det meste af tiden. Til mormor og morfar sagde han bare 'når de helt store børn kan kravle herop, så kan de mindre osse'.
Han har svært ved at være alene med sine kedelige forældre og vil konstant ud på vejen og lege med Pippa, Clara, Ben og Lucas der alle bor lige på den anden side af vejen. Alle de andre cykler jo som gale og vi har da osse fået Jonathan til at øve sig lidt - men det interesserer ham ikke rigitgt og han finder bare på andre lege med sine venner. Han fik en 'watergun' af sin morfar og den var bare et hit at bringe over til vennerne på den anden side og det fik dem af cyklerne for dne eftermiddag.

Vi ældre har det godt - prøver som alle andre småbørns-familier at balancere det hele. Frederik forsøger at få spillet lidt fodbold og drikke en øl eller to med nabo-mændene en gang imellem. Jeg er begyndt at løbe igen og løb min første 10k sidste weekend. Planen er nu at vi løber en halv marathon 3. oktober (så nu er det bare med at kridte løbeskoene). Jeg tager 4 dage til San Francisco med Gillian og Tiff i starten af august - det bliver forhåbentlig bare super godt! Frederik tager jo en lyntur til DK for at fejre når Mikkel og Annerikke gifter sig(ikke at jeg ikke gerne ville ha været me dder, men sådan passede det bare ikke lige!). Han kommer desværre ikke til at se ret mange mennesker (udover alle dem der er med til bryllupet) da han er hjemme så kort tid!


Forresten lige et stort velkommen til verden til Tine og Allans 3. barn Jeppe - håber i alle trives.


Janet tog et lyn-shoot af drengene for et par uger siden fordi vi ville have nogle billeder på canvas, her er linket;
http://www.photobiz.com/slideshowbiz/slideshow.cfm?slideshowID=71891&photographerID=9


Og så en masse af vores egne billeder!

Stampede


Blandet sommergodt





vejfest, med dance-performance


Nu er jeg træt så flere billeder følger!

Wednesday, June 3, 2009

Fodbold-sjov og baby-hygge

Har vist skrevet at Jonathan går til fodbold lørdag formiddag. Han hygger sig mere og mere, men skal stadig have mor eller far lige i nærheden. Der ere alstå super sjovt at se på de her 10-15 børn der drøner rundt på banen.

Sommer-babyer
Vi har fået Jonathans gynge op i garagen så Daniel kan få sig en tur - han ligner jo næsten en dreng her, hvor blev babyen lige af

Monday, May 25, 2009

Chinook Ranch og endelig en god svømmetur

Vi var på Janets ranch i mandags, eller i hvert tilfælde der hvor hun er vokset op. Vi har været der før og det er bare sådan et skønt sted. Masser af plads til at løbe på og så køerne og heste at kigge på. Idag var vi en stor flok. Amanda og børn, Janet og børn og mig med børn. Vi er lige gået over til vores nordamerikanske bil (farvel Volvo-liv) og vi kunne tilbyde Janet, Hailey og Reuben et lift(og det er jo positivt og miljø-besparende). Vi nød alle bare en dag i det fri med masser af tid.

Gode venner

den gode kravle- hoppesten

Vild med heste
Land-liv
Den kære Kate

Daniel er rundet 7 måneder (ja jeg ved det godt, tiden flyver afsted....:)) og har endelig haft en god svømmetur. Han har to gange før været i svømmehallen, begge gange så koldt at han fik blå armen indenfor 5 minutter. Men endelig havde vi tid og jeg tog mig sammen og kørte lidt længere til denne handicap pool, der var stor og dejelig varm. Det er o ikke ligefrem Frederiksberg og omklædningsfaciliteterne er så dårlige for forældre med babyer - men vi fik er rigtig god svømmetur.

Vi nyder at ingen er syge lige nu - 7-9-13 - (føler at vi har været hårdt ramt) og glæder os over at sommeren endelig er kommet og ser ud til at blive en tid. Først nu her da foråret kom, gik det op for mig hvor meget den lange, kolde vinter har været med til et gøre tilværelsen meget besværlig. Altså jeg vidste det jo godt på en måde, men efter 5 måneder med sne og kulde virker alting jo så ligetil i solskinsvejr og hvor er det nemmere at balancere tilværelsen med børn, når man kan åbne bagdøren og sende den ene ud i haven.....

Friday, May 15, 2009

gamle billeder

Det er fredag aften og selvom alt kører glæder vi os alle til Frederik kommer hjem fra staterne i morgen. Vi er lige kommet hjem fra pizza hos Amanda og familie (der er vi havnet før og det er altid lige hyggeligt) Idag var det Kate på næsten 3 der inviterede Jonathan med hjem til middag, det er bare så hyggeligt at de sådan vil lege og spise og sove sammen (aner stadig ikke hvordan vi nogensinde skal forklare Jonathan at vi skal forlade dette sted... Men der er jo tid endnu) selvom vi osse lige nogle gange må sige at der er paues i legen. Jonathan leger gladeligt med de fleste, men selvom den store trend for tiden er at cykle, nægter han pure. Nu er det osse ved at være svært da han jo ikke rigtig kan og de andre kan - rigitg godt endda. Så når de andre cykler så løber Jonathan for at fange dem. Vi er ved at overveje at bestikke ham lidt til at prøve ude i back alley'en.
Den anden dag gik vi i den store park og nogle store drenge spillede football, Jonathan besluttede at han gerne ville være med og lære børnene at kende. Så på 30 meters afstand begyndte han at råbe 'whats your name?, whats your name?' det var bare så kært også selvom han stoppede da vi kom helt derhen. Han har osse lige besluttet at han en dag vil tage Ashleigh med til Vanløse på besøg så hun kan møde hans mormor og morfar samt bedstemor og bedstefar. Han er fyldt med søde og sjove indslag for tiden.
Daniel og Jonathan er nu ved rigtig at have glæde af hinanden. Jonathan nyder at underholde Daniel, hjælpe med at give ham mad men mest af alt prøve at få ham til at grine. Det nyeste er at de leger gemme. Jonathan siger 'daniel du gemmer dig' (Daniel bliver så siddende, hvis nogen skulle være i tvivl - han er ved at være ret god til at sidde. men lige til den her leg sidde han oftest i højstolen) Så tæller Jonathan til 10 henne i et hjørne og løber så i fuld fart hen til Daniel og råber 'fandt du Daniel' til begges meget store fornøjelse og ofte fulgt af en god gang latter.
Er lidt bagud med billeder, men her er da lidt gamle nogle

Vi prøver at vise Daniels lange hår (taget i Vancouver)

solskin i Vancouver



Jonathan leger vist gemme


Mad




Monday, May 11, 2009

Skoldkoppen

Så fik Daniel osse skoldkopper og den lille historie om at det er nemmere des mindre man er, er ikke altid sand. Han har haft det hårdt den lille. Hna har nok 400 skoldkopper som har resulteret i meget dårlig søvn og generel utilpashed i en uge - det er rigtig synd for ham og for hans forældre. Selvfølgelig mest for moren der siden igår er forladt alene med børn mens mand er på noget kursusværk i Houston - i en uge. Nå men nu går det da lidt bedre med Daniel og jeg håber at han kan sove i nat.

Monday, April 27, 2009

Ægte nordamerikanere

Nå så er der ingen vej udenom - vi har nu adapteret fuldstændig til miljøet og I kan ikke længere se forskel på os og 'de andre' - og ingen er vel i tvivl hvad man så snakker om....? BILEN. Vi bliver om få dage ejere af en såkaldt mini-van - ja grin bare, det har vi sgu' fortjent!! Vi kan finde på tusind undskyldninger, men fakta er at vi i 4-5 måneder skal køre i en kæmpe bil. Så bedsteforældre, der er rigelig med plads til jer når i ankommer til sommer. Pat og Amanda skulle sælge deres bil og vi synes det var et smart køb, nu hvor Volvoen skal afleveres tilbage. Nå, Bettina har en mindre krise, selvom det var mit forslag til en start. Men hvad pokker nu bliver det altså vores.....
Vi har brugt de sidste uger på en del sygdom. Jonathan havde jo skoldkopper og fik noget pudsigt på øjet i den forbindelse (det gjorde ikke ondt, men lignede noget der skulle ses på). Herovre er det sådan at ens praktiserende læge har så mange patienter at det kan være nærmest umuligt at få en tid. Det betyder at man skal på en såkaldt walk-in-clinic hvis man ikke vil vente de 2 uger der er ved egen læge. Sidste tirsdag var vi på en walk-in-clinic i 3½ time, mig og børnene. Heldigvis var det nede i byen, så Frederik kunne komme forbi i en forlænget frokostpause og hjælpe lidt med at fordrive ventetiden. Anyway lægen der troede måske at der var en skoldkop på øjet og sendte os til en øjenlæge. Og øjenlægen må siges at tage det alvorligt. Vi har nu været deroppe (i den anden ende af byen) tre gange og skal tilbage igen på mandag. Det er ved at drive mig til vanvid, men det er jo ikke rigtig til at stille spørgsmålstegn ved deres grundige arbejde. De har ham på noget medicin og holder øje med at der ikke kommer betændelse i øjet......
Derudover havde Daniel feber i sidste uge efter sin vaccination og er nu igen sløj med en grim hoste, hvilket resultere i extremt dårlig nattesøvn til ham og forældrene. Man er lige ved at vende sig til ikke at være oppe konstant og så vender det tilbage (men det kender alle småbørnsfamilierne jo nok til....)
Vi har ellers planer om at skulle sammen ud i Canada for første gang efter Daniel er blevet født. Der er noget Vegas-tema-fest med mad og drikke fra de lokale forhandlere og restauranter. Det skal da nok blive sjovt med lidt fest. Dayhome passer D og J - spændende. De passer dog kun til klokken 23.30, så det bliver en kortere fest.

Thursday, April 16, 2009

Hjemme i Calgary med danske skoldkopper

Så er vi hjemme efter tre uger i DK og en smuttur til Vancouver. Alt sammen har været så skønt og vi har nydt at være sammen og se familien og de venner vi nåede rundt til. Alle klarede turen til og fra Danmark rigtig fint. Turen hvor jeg fløj alene med drengene gik super godt, den var mega trættende og jeg gør det ikke igen lige forløbig, men vi har bare de bedste drenge og de var nemme og meget tålmodige. Det mest trættende ved hele danmarksturen var deres jetlag her i Canada. I fire nætter var de oppe hver nat i flere timer og før vi tog til Vancouver i påsken var vi helt udkørte.

Daniel er bare den nemmeste baby i verden (knock on wood) han nød bare at gå fra arm til arm i danmark(tror osse at familien nød at være sammen med ham efter fem måneder med fortællinger og billeder) og klarede flyveturene så fint. Han tog fint på derovre og da vi kom til hjertelægen i sidste uge kunne de igen tydeligt mærke hans puls i benene (betyder bedre blodomløb) og hans tal ser meget bedre ud end sidst, så de var bare så tilfredse med det hele at de vil se os lidt sjældnere end planlagt - det er så fantastisk!!! Endelig et rigtig stort fremskridt. Nu er han så osse lige begyndt på grød, hvilket jo pludselig gør ham til en stor baby. Han sidder i sin højstol og smager på sagerne og kigger lidt på os andre.

Selv om vi gjorde hvad vi kunne for at undgå skoldkopperne på Greisvej har Jonathan vist bragt dem til Canada. Han fik dem i fredags, men klarer det rigtig fint. Det virker ikke til at de klør ret meget og han kommenterer det ikke ret meget. Her i provinsen vaccinerer de imod skoldkopper, så dem vi kender er vaccineret. Hverken Jonathan eller danile er da der er 12 måneders vaccinationen og den har ingen af dem jo. Så vi forventer at Daniel snart får et udbrud også......

Lille update. Lidt billeder følger snarest.