Chinook Ranch og endelig en god svømmetur

Vi var på Janets ranch i mandags, eller i hvert tilfælde der hvor hun er vokset op. Vi har været der før og det er bare sådan et skønt sted. Masser af plads til at løbe på og så køerne og heste at kigge på. Idag var vi en stor flok. Amanda og børn, Janet og børn og mig med børn. Vi er lige gået over til vores nordamerikanske bil (farvel Volvo-liv) og vi kunne tilbyde Janet, Hailey og Reuben et lift(og det er jo positivt og miljø-besparende). Vi nød alle bare en dag i det fri med masser af tid.

Gode venner

den gode kravle- hoppesten

Vild med heste

Land-liv

Den kære Kate

Daniel er rundet 7 måneder (ja jeg ved det godt, tiden flyver afsted....:)) og har endelig haft en god svømmetur. Han har to gange før været i svømmehallen, begge gange så koldt at han fik blå armen indenfor 5 minutter. Men endelig havde vi tid og jeg tog mig sammen og kørte lidt længere til denne handicap pool, der var stor og dejelig varm. Det er o ikke ligefrem Frederiksberg og omklædningsfaciliteterne er så dårlige for forældre med babyer - men vi fik er rigtig god svømmetur.

Vi nyder at ingen er syge lige nu - 7-9-13 - (føler at vi har været hårdt ramt) og glæder os over at sommeren endelig er kommet og ser ud til at blive en tid. Først nu her da foråret kom, gik det op for mig hvor meget den lange, kolde vinter har været med til et gøre tilværelsen meget besværlig. Altså jeg vidste det jo godt på en måde, men efter 5 måneder med sne og kulde virker alting jo så ligetil i solskinsvejr og hvor er det nemmere at balancere tilværelsen med børn, når man kan åbne bagdøren og sende den ene ud i haven.....

gamle billeder

Det er fredag aften og selvom alt kører glæder vi os alle til Frederik kommer hjem fra staterne i morgen. Vi er lige kommet hjem fra pizza hos Amanda og familie (der er vi havnet før og det er altid lige hyggeligt) Idag var det Kate på næsten 3 der inviterede Jonathan med hjem til middag, det er bare så hyggeligt at de sådan vil lege og spise og sove sammen (aner stadig ikke hvordan vi nogensinde skal forklare Jonathan at vi skal forlade dette sted... Men der er jo tid endnu) selvom vi osse lige nogle gange må sige at der er paues i legen. Jonathan leger gladeligt med de fleste, men selvom den store trend for tiden er at cykle, nægter han pure. Nu er det osse ved at være svært da han jo ikke rigtig kan og de andre kan - rigitg godt endda. Så når de andre cykler så løber Jonathan for at fange dem. Vi er ved at overveje at bestikke ham lidt til at prøve ude i back alley'en.

Den anden dag gik vi i den store park og nogle store drenge spillede football, Jonathan besluttede at han gerne ville være med og lære børnene at kende. Så på 30 meters afstand begyndte han at råbe 'whats your name?, whats your name?' det var bare så kært også selvom han stoppede da vi kom helt derhen. Han har osse lige besluttet at han en dag vil tage Ashleigh med til Vanløse på besøg så hun kan møde hans mormor og morfar samt bedstemor og bedstefar. Han er fyldt med søde og sjove indslag for tiden.

Daniel og Jonathan er nu ved rigtig at have glæde af hinanden. Jonathan nyder at underholde Daniel, hjælpe med at give ham mad men mest af alt prøve at få ham til at grine. Det nyeste er at de leger gemme. Jonathan siger 'daniel du gemmer dig' (Daniel bliver så siddende, hvis nogen skulle være i tvivl - han er ved at være ret god til at sidde. men lige til den her leg sidde han oftest i højstolen) Så tæller Jonathan til 10 henne i et hjørne og løber så i fuld fart hen til Daniel og råber 'fandt du Daniel' til begges meget store fornøjelse og ofte fulgt af en god gang latter.

Er lidt bagud med billeder, men her er da lidt gamle nogle

Vi prøver at vise Daniels lange hår (taget i Vancouver)

solskin i Vancouver

Jonathan leger vist gemme

Mad

Skoldkoppen

Så fik Daniel osse skoldkopper og den lille historie om at det er nemmere des mindre man er, er ikke altid sand. Han har haft det hårdt den lille. Hna har nok 400 skoldkopper som har resulteret i meget dårlig søvn og generel utilpashed i en uge - det er rigtig synd for ham og for hans forældre. Selvfølgelig mest for moren der siden igår er forladt alene med børn mens mand er på noget kursusværk i Houston - i en uge. Nå men nu går det da lidt bedre med Daniel og jeg håber at han kan sove i nat.

Ægte nordamerikanere

Nå så er der ingen vej udenom - vi har nu adapteret fuldstændig til miljøet og I kan ikke længere se forskel på os og 'de andre' - og ingen er vel i tvivl hvad man så snakker om....? BILEN. Vi bliver om få dage ejere af en såkaldt mini-van - ja grin bare, det har vi sgu' fortjent!! Vi kan finde på tusind undskyldninger, men fakta er at vi i 4-5 måneder skal køre i en kæmpe bil. Så bedsteforældre, der er rigelig med plads til jer når i ankommer til sommer. Pat og Amanda skulle sælge deres bil og vi synes det var et smart køb, nu hvor Volvoen skal afleveres tilbage. Nå, Bettina har en mindre krise, selvom det var mit forslag til en start. Men hvad pokker nu bliver det altså vores.....
Vi har brugt de sidste uger på en del sygdom. Jonathan havde jo skoldkopper og fik noget pudsigt på øjet i den forbindelse (det gjorde ikke ondt, men lignede noget der skulle ses på). Herovre er det sådan at ens praktiserende læge har så mange patienter at det kan være nærmest umuligt at få en tid. Det betyder at man skal på en såkaldt walk-in-clinic hvis man ikke vil vente de 2 uger der er ved egen læge. Sidste tirsdag var vi på en walk-in-clinic i 3½ time, mig og børnene. Heldigvis var det nede i byen, så Frederik kunne komme forbi i en forlænget frokostpause og hjælpe lidt med at fordrive ventetiden. Anyway lægen der troede måske at der var en skoldkop på øjet og sendte os til en øjenlæge. Og øjenlægen må siges at tage det alvorligt. Vi har nu været deroppe (i den anden ende af byen) tre gange og skal tilbage igen på mandag. Det er ved at drive mig til vanvid, men det er jo ikke rigtig til at stille spørgsmålstegn ved deres grundige arbejde. De har ham på noget medicin og holder øje med at der ikke kommer betændelse i øjet......
Derudover havde Daniel feber i sidste uge efter sin vaccination og er nu igen sløj med en grim hoste, hvilket resultere i extremt dårlig nattesøvn til ham og forældrene. Man er lige ved at vende sig til ikke at være oppe konstant og så vender det tilbage (men det kender alle småbørnsfamilierne jo nok til....)
Vi har ellers planer om at skulle sammen ud i Canada for første gang efter Daniel er blevet født. Der er noget Vegas-tema-fest med mad og drikke fra de lokale forhandlere og restauranter. Det skal da nok blive sjovt med lidt fest. Dayhome passer D og J - spændende. De passer dog kun til klokken 23.30, så det bliver en kortere fest.

Hjemme i Calgary med danske skoldkopper

Så er vi hjemme efter tre uger i DK og en smuttur til Vancouver. Alt sammen har været så skønt og vi har nydt at være sammen og se familien og de venner vi nåede rundt til. Alle klarede turen til og fra Danmark rigtig fint. Turen hvor jeg fløj alene med drengene gik super godt, den var mega trættende og jeg gør det ikke igen lige forløbig, men vi har bare de bedste drenge og de var nemme og meget tålmodige. Det mest trættende ved hele danmarksturen var deres jetlag her i Canada. I fire nætter var de oppe hver nat i flere timer og før vi tog til Vancouver i påsken var vi helt udkørte.

Daniel er bare den nemmeste baby i verden (knock on wood) han nød bare at gå fra arm til arm i danmark(tror osse at familien nød at være sammen med ham efter fem måneder med fortællinger og billeder) og klarede flyveturene så fint. Han tog fint på derovre og da vi kom til hjertelægen i sidste uge kunne de igen tydeligt mærke hans puls i benene (betyder bedre blodomløb) og hans tal ser meget bedre ud end sidst, så de var bare så tilfredse med det hele at de vil se os lidt sjældnere end planlagt - det er så fantastisk!!! Endelig et rigtig stort fremskridt. Nu er han så osse lige begyndt på grød, hvilket jo pludselig gør ham til en stor baby. Han sidder i sin højstol og smager på sagerne og kigger lidt på os andre.

Selv om vi gjorde hvad vi kunne for at undgå skoldkopperne på Greisvej har Jonathan vist bragt dem til Canada. Han fik dem i fredags, men klarer det rigtig fint. Det virker ikke til at de klør ret meget og han kommenterer det ikke ret meget. Her i provinsen vaccinerer de imod skoldkopper, så dem vi kender er vaccineret. Hverken Jonathan eller danile er da der er 12 måneders vaccinationen og den har ingen af dem jo. Så vi forventer at Daniel snart får et udbrud også......

Lille update. Lidt billeder følger snarest.

Winter Wonderland

Bare lige lidt weekend stemning. Efter næsten 3 måneder med konstant sne, ser det ud til det snart er på slut. Men i weekenden var det der i hvert tilfælde - og vi nød det....

Og så var det play-date dag idag. Lidt stemningsbilleder derfra

3 år og ændret personlighed

Det skete på hans fødselsdag - Jonathan ændrede sig. Nu er han ikke bare sød og tilpasset. Næh nej han er fræk og svarer igen og tager legetøjet fra sine venner mindst lige så meget som de gør. Og det er super godt at se, vi har gået og håbet på at han ville sætte sig lidt imod. Men lige ved middagslur-tid (som praktisk taget ikke eksistere længere) og nå vi skal ud af døren og Daniel skriger for fuld kraft - så var det jo dejligt nok med en sød og tilpasset dreng.....

Emil kom og gik og vi hyggede os rigtig meget, alle sammen. Jonathan synes at han har en super sej fætter og de fik tonset rundt og Jonathan måtte se med på Emils computer og Emil kunne faktisk få Jonathan til at tage sig en middagslur. Frederik og Emil fik stået lidt på ski og vi fik spillet en masse Setlers.

Nu er vi tilbage til den helt almindelige hverdag. Herhjemme prøver vi stadig at finde en rytme der kan passe på tre dage hjemme til mor og de to drenge. Vi forsøger at blive bedre til at kommet il svømning i den lokale pool, hvor mor først svømmer mens Daniel og Jonathan er i babysitting med de andre unger fra gaden. Senere kommer Jonathan i vandet i en ½ time og så henter vi Daniel. Der er et super-godt koncept som bare kræver at mor er godt forberedt og få os ud af døren i tide. I dag var vi osse på en anden lille udflugt til en gymnastik sal i nærheden, hvor Jonathan og Ashley legede en times tid. Og med sådanne aktiviteter så kører dagen bare afsted.

Der er blevet spurgt til Daniel - og lige nu har han det super. Ligger og pludre, griber sit legetøj og putter alt i munden. I fak han vist rigtig øje på sine tæer. han er nem at få til at grine og han smider om sig med smil.

Vi har nu bestilt billetter til et lille besøg til Danmark sidste del af marts og vi glæder os meget til at se lidt venner og specielt familien og vise Daniel frem.