Friday, January 16, 2009

Rolige aftener

Vores børn er de mest fantastiske om aftenen, Daniel faldt i søvn kl 17.30 (hvilket er lidt tideligt, men ikke fuldstændig atypisk), han havde ikke sovet ret meget i dag og var nok noget udkørt. Jonathan var i seng lidt over klokken 19, da han jo som oftest ikke lurer den længere og i dag har været super aktiv. Så det giver jo forældrene en skøn lang aften skulle man tro. Desværre er der masser af fodringer af Daniel, da han jo har tabt lidt. Så nu er klokken 20.00 og jeg er på vej i seng mens Frederik lige tager lidt hockeyfjerner i kældren. Han skal nu osse tidligt til ro, da Daniel er mest på flaske lige nu og så har farmand jo ingen undskyldninger. Men det er stadig skønt lige at have lidt tid til sig selv og det ville være umuligt at klarer det her hvis Daniel var oppe hele aftenen. Han er så nem, hvis vi lige ser bort fra problemerne :) Men altså han sover godt og brokker sig kun hvis der er reelle, tydelige grunde til det.
Louise spurgte lige hvordan det står til med Daniels stemmebånd, og slutningen på den historie har vi lige glemt. Han er blevet tjecket og fordi han stemme var blevet så god og han ikke havde problemer med at synke konkluderede Øre-næse-hals-lægen at alt enten var på plads eller at det ene stemmebånd har taget over, hvilket i praksis giver det samme - han fungerer normalt omkring stemmebåndene. Så det kapitel er vist overstået. Så Louise vi går en masse til læge og mest diatist for at sikre os at han tager nok på. Der ud over skal vi om to uger til hjerte læge til det første tjeck efter udskrivelsen og forhåbentlig høre hvordan fremtidsplanen er.

Jeg får desværre skrevet alt for lidt om Jonathan for tiden. Han er super sjov og hans to sprog udvikler sig helt enormt. Han siger næsten alt hvad han vil på engelsk nu og er virkelig bevidst om sine to sprog. Han kan oversætte et utal af ord mellem de to sprog - ret fantastisk. Men han er jo kun næsten tre og der dukker jo hele tiden nye ord op. Den anden dag hvor han snakkede med Frederik sagde han at skralden var røget af hans pude (læs: betrækket) hvilket var ret underholdende. Han vil gerne stadig sige dig om sig selv, men nu er vi altså begyndt at rette ham da det ikke virkede til at komme af sig selv
Han er overbevidst om at Daniel bliver til Jonathan når han bliver større, hvorfor ved vi ikke. Men vi snakker om at vi alle er babyer, børn og voksne på forskellige tidspunkter i vores liv. I dag gik det op for ham at han osse bliver voksen en dag og i den dejlige børnenaivitet spurgte han lykkeligt. 'bli'r jeg så osse en mand en dag og skal på arbejde ligesom far?' (er barnet naivt eller virker faren særlig glad for at komme ud af døren om morgenen;))

No comments: