Ny omgang søvn-underskud

Ja, faktisk så klarede vi sutte-afvænningen - tror vi! Efter sidste blog fik vi 3 nætters god søvn i træk, så vi følte os helt udhvilede. Men så blev Jonathan syg (og vi skal ikke klage, faktisk kan vi ikke huske hvornår han sidst var syg), Men han havde høj feber og kastede sådan op det lille pus. Nu er han bare lidt flad og snot-forkølet. Men det har så lige betydet endnu 4 nætter med total dårlig søvn, og det der med at man vænner sig til det er løgn! Igår var drengen så hjemme med mor og idag med far. Da jeg kom fra arbejde sagde han 'dig (læs mig eller jeg) savnede mor' - det er da bare for dejligt.
Jeg sidder og læser til eksamen og mine matematiske evner kan godt fange, at når jeg på en prøveeksamen med 102 spørgsmål har 44 fejl og 30 % er cut-off, så står jeg rimelig dårligt lige pt..... Men nogen siger at miraklernes tid endnu ikke er forbi:)
Nå men der er lidt over to uger til eksamen og foruden mors spændende tur med nabo Gillian til New York den kommende weekend og besøg fra Stine i næste weekend er der stadig lidt tid til at komme med på det Canadiske ergo beat....

Den gravide bliver forresten større og større. Herovre regner vi i pound og da jeg var til lægen igår og så vægten stå på 135,6 følte jeg mig som en rigtig Big-mama! Baby og mor har det rigtig fint.

Er sutte-afvænnings-H...... ovre?

Nogen eller nok mest os selv har lige sat os i træningslejr til barn nummer to - total søvnunderskud!! Jonathan var så ikke lige indstillet på at sutten blev taget. Som ethvert almindeligt barn tager det ham nu meeeeget lang tid at falde i søvn, hvilket vi følte os forberedte på. Men hvad vi slet ikke var forberedte på var natte-gråden og skrigeriet. Han har holdt os nærmest konstant vågne i 10 nætter i træk (minus to nætter, hvor har mirakuløst har sover igennem) Han vågner op ved midnat og græder som pisket. Intet kan gøre ham tilfreds. Han beder ikke engang om sutten, er bare ude af sig selv. Det er ret forfærdeligt at være vidne til. Vi har haft ham inde i vores seng, hvor han så bare sætter sig op og proklamerer 'dig ikke sove' (læs: jeg skal ikke sove), forsøger vi at overtale ham eller selv at lægge os til at sove bliver han igen ud af den. Igår tog Frederik op og købte sutter (de andre var jo med klippede snuder eller bare smidt ud) og vi var klar til at opgive det hele. Planen var at give ham sutten hvis han blev ulykkelig i løbet af natten - han sov. Vi håber selvfølgelig at det har vendt nu, men er ikke overbevidste. Fortsættelse følger.

Årets første campingtur

Så har vi været afsted på årets første campingtur. Vi tog til 'Two Jack Lake' som vi jo er ved at kende ret godt og er vildt glade for. Vejret i weekenden var skønt (ikke som i DK, men godt!) og vi besluttede endeligt lørdag morgen at drøne afsted. Vi var superglade da vi fik en plads næsten ved søbreden, desværre fik vi osse en plads lige ved siden af en stor flok unge mennesker med rigitg mange øl. Efter en god dag med afslapning, bål, kaste sten i vandet, gåture og burgere, blev det til en lang nat med en del larm og to luftmadrasser der tabte luft (meget luft:() Jonathan var lang tid om at falde i søvn, men var ellers fantastisk. Søndag morgen var det 2 grader da vi vågnede og vi frøs ret meget. Efter nogle forgæves forsøg på at indtage noget morgenmad uden at fryse og græde for meget, besluttede vi os til at smutte en tur til Banff. Nå men vi synes alligevel det var skønt at være derude igen og vi fik slappet af selvom vi godt nok var trætte søndag aften.

Idag er Jonathan kommet i seng med afklippede sutter, en idé der skulle kunne bruges ved sut-afvænning. Vi troede det var en mildere overgang end blot at fjerne sutterne helt. Det er vi nu ikke længere så sikre på. Alligevel græd han kun 1 time, så det er vel ikke værst for den første aften....? Håber ikke det varer alt for mange dage.

Forresten var Vivian fra mit arbejde forbi sidste weekend og tage lidt billeder af Jonathan. Jeg skulle låne et par bøger til eksamen og hun er hobby-fotografog spurgte om lov til at fotografere Jonathan - her er lidt af resultatet.

evighedsregn!!

Så har det regnet på 5. dag, det er jo lige ved at være som i Danmark.... Nå men før det havde vi da lige 4 dage med hedebøgle og her er faktisk ved ta værer grønt og forårsagtigt.
Gitte, Peter og August er stadig i landet. De er på en længere tur der har indbefattet Edmonton, Jasper og Banff, men har jo nok heller ikke haft det bedste vejr. De er tilbage i morgen, så må vi jo lige høre.....
Frederik og Jonathan har været til 3 års fødselsdag idag og lidt rundt omkring, så moren kunne få fred til at læse lidt. Ja det er så ved at være tid til den der omtalte ergo-eksamen som jeg missede sidste år, da Frederik punkterede lungen. Der er svært at komme igang og hvad af et 4årigt pensum skal jeg læse denne måned....? Pyt, jeg gør hvad jeg kan og så er det det.


Vi er i gang med at planlægge sommerens ture med familie og veninde. Vi har booket noget i Waterton og skal til Gillian og Craigs hus i Radium. Derudover håber vi på at ptte lidt camping ind her og der. Det bliver osse til lidt alenetid til de voksne. Vi smutter nok en nat til Banff mens Bettinas forældre er på besøg og så er det næsten lige gået op for os at Coldplay starter deres næste turné i Nordamerika, hvor Calgary er med i planen, så der er vi selvfølgelig i the Dome.

Lige en stak billeder af de sidste ugers bedrifter. Endnu ikke nogen af den voksnende mave - men den er der og har det rigtig fint!

Grillhygge med Gitte, Peter, Nynne, Erin og børn, mens det stadig var fedt vejr.

Jonathan har fået en water-slide, som er til stor underholdning for ham, os og sikkert osse hans små venner, når den igen kommer frem sammen med den savnede sol

En god dag i Bragg Creek og ved Elbow Falls

Hjemmehygge

Jonathan

Måtte skrive dette i et nyt indlæg da det er noget sjovere en mit sidste. Må bare lige fortælle lidt om ham den skønne. Han snakker jo nu så meget (specielt dansk) at det er en fornøjelse. Men hvad der er en endnu større fornøjelse er at han er bevidst om at han taler to forskellige sprog, så når han snakker til os er det på dansk men hvis der er canadiere i nærheden kan han slå over. Vi taler stadig i få ord, men det at han formår det er jo fantastisk. Han spurgte mig om hjælp med at få noget 'af' den anden dag men besluttede så at spørge Jackie i stedet og sagde så 'of' i stedet. Idag snakkede han om sin jakke og sagde så bagefter coat, ikke at der var andre bare lige for at bruge begge sprog. Han gør det ofte og der er bare så skønt at opleve.

mange tanker

Nå så er vi ved at være klar til at tage imod årets andet hold danske gæster. Gitte, Peter og Lille August ankommer i morgen eftermiddag. Før de kommer skal vi lige have en non-fejring af mors dag. Cathy kna jo ikke helt holde dagen ud og Tiff ville helst ikke holde dagen fordi Ben stadig ikke er på toppen og Frederik er jo bare principielt imod i sådan opskruet blomster-dag. Så vi ska sammen have brunch er og ikke fejre mors dag. (vil så lige tilføje at mors dag ellers er mega stor herovre...) Forresten er frederik ikke helt imod, min gave er penge sendt til Canadisk Røde Kors og en stort håb om at de får lov at komme frem til de hjemløse i Myanmar. Ret god mors-dags-gave synes jeg.
Har de sidste dage tænkt over hvor lidt vi ved om hjerneskader, altså generelt (håber jeg ved bare en smule...) Anyway tror det er lige så svært som sindsliddelse at forstå. Vores ven Ben fik jo en blodprop i hjernen for en måneds tid siden. Han har ingen pareser, ingen tydelige synlige tegn. Men hans hukommelse er meget dårlig, hans lunte er kort, han har ordfindingsbesvær, samt sikkert andre såkaldte kognitive forstyrrelser. Han er i terapi ved mine kolleger og det bliver nok en længere omgang. Men hvad skal konen sige hver eneste gang folk spørger om han stadig er hjemme fra arbejde når han nu se så rask ud og på overflader ikke falder igennem med sine problemer. Hvad skal de tænke nå de ikke ved hvornår han kommer tilbage på arbejde da det vil kræve enormt meget af ham. Hvad skal hun sige til en familie der ikke umiddelbart heller kan se ændringer. Det er sgu en svær sygdom og ikke mindst når man er 37 er eneforsørger af en familie med 2 små børn..........

Familieforøgelse!

Så har hele familien vist hørt det og vi må have det ud til resten af jer - vi skal have en lille canadisk baby ultimo oktober:) Vi er selvfølgelig super glade og spændte på at træde ind i de rigtige familiers rækker (hvilket jeg er overbevist om at det først er når man har to børn..). Alt går vel og Bettina er ovre kvalme og træthed og ser ikke længere bare småbuttet ud, men faktisk gravid.
Turn til Danmark gik bare fantastisk - vi hyggede os virkelig og tak for sidst til alle vi fik set. Vi er klar over at nogle af jer blev forbigået denne gang, men det er svært at nå det hele og stadig føle at vi har været ordentlig sammen med nogen. Vi må se hvad vi når næste gang.