Tuesday, May 8, 2007

En god nats søvn :-)

Så har vi sovet hele natten for første gang i en uge... Ja hvad det ikke gør ved én :-) I går bad bedstemor og bedstefar Jonathan om at sove godt hele natten og dem lytter han åbenbart til :-). Måske Jonathan skal sove med dem når de kommer om et par måneder...

Fuld af energi sidder jeg her ved computeren og prøver at finde ud af hvad jeg skal igang med nu hvor vi sender Jonathan ud i verden... Det kommer vist til at tage lidt tid før jeg finder ud af det. Det er som sådan ikke noget problem at få noget arbejde - de søger alle vegne. Men nu vil jeg jo gerne arbjede som ergoterapeut og det er straks værre.... Jeg skal testes og godkendes - men jeg kaster mig ud i det idag!

Vi har jo sommer herovre og det har vi nydt til fulde. Vi har lært at det skal nydes til fulde når det gode vejr er her, det er ikke sikkert at det holder og der kan sagtens komme sne igen, siges det. I weekenden kom cyklerne frem og vi kørte ned til den nærmeste park - kun 10 min væk. Det er langs en af de to floder der slynger sig gemmen byen og der er bare fantastisk (selvfølgelig havde vi ikke kamera med - det sørger vi for næste gang). Jonathan ville bade, men det var alt for koldt og faktisk må man heller ikke da floden er en del af deres vand-reservoir.

Åbenbart skulle stedet være Canada for Frederik og mig til at komme lidt igang med noget sport igen, så vi har henholdsvids været til fodbold og ude at løbe i weekenden. Frederik har sin første kamp i morgen aften, lad os håbe på en god debut. Jeg blev godkendt af min nye løbemakker og vi skal afsted senere på ugen igen :-)

Jonathan har det stadig godt i 'dayhome' som vi nu forsøger konsekvent at kalde det for ikke at forvirre for meget. De siger at han lytter til hvad de siger og virker til at forstå i hvert tilfælde meningen. Han nyder virkelig tiden med de andre børn. Han tager det pænt når han bliver afleveret og virker virkelig glad. Det 'eneste' der have været er at han har sovet dårligt om natten. Men sådan har det vel egentlig altid været med ham - det er om natten at det hele skal ud. Vi håber det har vendt nu...

Et lille billede fra zoo hvor vi var i sidste uge. Desværre ingen gode af dyrene. Men det er en fin zoo de har.

3 comments:

Familien Guldberg Larsens blog said...

Lyder spændende med dine karriereplaner. Håber det ikke er for besværligt, så dummer de sig ihvertfald i Canada :-)

Anonymous said...

Hej Bettina og familie

det lyder til, at I allerede er faldet rigtigt godt til. dejligt at se alle billederne. på din gamle arbejdsplads er du savnet, men jeg kan se, at det ikke er det værste bytte, du har gjort. ville blot komme med et lille pip og livstegn, der skal nok komme flere.

mange kram og knus fra din gamle kollega Lotte

Anonymous said...

Dess Pleasure att förstå familienhorn.blogspot.ru. Ovanstående artiklar är ganska ovanligt, och jag verkligen tyckte om att läsa din blogg och poäng som du uttryckte. Jag gillar verkligen att visas upp under en typisk grund, efter en hel del mer inom ämnet. Tack för att dela ... fortsätta skriva!