Job interview

Nå, så har jeg været til mit første canadiske job interview. Det var tirsdag eftermiddag efter at jeg havde fulgt en af ergoterapeuterne på stedet om formiddagen (job shadow). Arbejdet er i Home Care hvilket er det nærmeste vi kommer kommunal ergoterapi i Danmark. Det spænder bare meget bredere; med hjælpemidler, sindslidende og hele den sociale situation. Men de er altså noget mere case-managerer herovre, hvilket måske kunne være fedt at prøve. Nå men i løbet af den der formiddag fik jeg lidt et billede af arbejdet og virkelig det indtryk at arbejdet var mit hvis jeg ville have det - samtalen ville bare være en formalitet. Men så blev klokken 1pm og jeg blev kørt igennem min første samtale. Det var med standardiserede spørgsmål til min tidligere praksis hvor man ønskede eksempler. Vil lige her indskyde at det nok er snart 3 år siden at jeg virkelig har praktiseret ergoterapi. Nå, men de synes vist jeg var fornuftig nok. Men da så hele sceancen var ovre kunne de fortælle, at der lige ville gå lidt tid før jeg ville høre fra dem, det forholder sig nemlig sådan at den stilling jeg søgte var blevet besat, men da de jo altid mangler ergoer og en ny stilling snart ville komme op, havde de taget mig til samtale alligevel - sært. Men det skønne ved Calgary er at de åbenbart mangler ergoer helt desperat. Så jeg kan arbejde så meget og så lidt jeg vil - hvis jeg fåret job. Så jeg forestiller mig noget med 2 eller 2½ dag om ugen:) Bare jeg ikke bliver for afhængig af det.
Det er altsammen meget spændende.
Desværre har Jonathan været snottet og the dayhome synes det var for snottet til at være ved dem, så farmand har haft sin første barns sygedag herovre - det er der vist ikke noget der hedder, men han var hjemme i hvert tilfælde... Snot forhindre nu ikke Jonathan i at snakke derudaf - han snakker nonstop. Det har været skønt med tegnene indtil nu, men jeg tror nu ikke vi helt undgår frustration. Jonathan har nu sine egne ord for mange ting og han gentager dem til vi har gættet os frem til hvad han snakker om - men når jo til tider et blive irriteret på os, da det kan tage mange gæt. Det er vel noget alle forældre med børn over 1½ år kender til. Det er fantastisk dejligt og underholdende, men jo osse lidt trættende. Han skal osse helst klæde os på hver dag. Før vi nærmest får øjnene op har han fundet hjemmesko frem og står og peger på morgenkåben og siger 'på, på, på'. Heldigvis for den morgentrætte mor, er han så glad for sin far for tiden, at det helst er 'bar' han vil have ud af sengen:).
Må forresten osse lige skrive at de to drenge i tirsdags vist havde ordnet en masse have, luget ukrudt og sådan. De havde gjort det så meget at, da vi igår eftermiddags, var på vej ud af lågen for at gå på legepladsen, og Jonathan opdager at der er ukrudt i bedet, begynder han at snakke derudaf, løber op i den anden ende af haven for at tage ukrudtsoptageren og kræver at jeg sætter mig ned og får det fjernet. Det er da underholdende og skønt at opleve.