Monday, November 26, 2007

Gløgg og æbleskiver på Quentin Place

Ja julen sig jo nærmer og ved den her tid plejer vi jo at sende invitationer til venner og familie om at komme til vores julehygge med gløgg og æbleskiver. Det bliver der jo ikke noget af på Vanløse Allé i år. Vi synes nu selv det er så god en tradition, at den nok holder til en flytning til canada - selvom de ikke aner hvad hverken gløgg, æbleskiver eller god dansk 'julehygge' er. Nå men vi har lige afsendt invitationer til de nærmeste i kvarteret og hvis de alle kommer, bliver der fyldt i vores lille stue - men det gør det bare endnu hyggeligere. Desværre står vi jo selv for bagning af alle æbleskiverne, da de ikke er et canadisk fænomen...
Apropro Vanløse Allé, så har vi hørt og set at vores søde naboer sælger deres hus. det er smadder ærgeligt da de er gode naboer og gode at dele hus med. men når det nu skal være sådan, kan vi jo lige reklamere lidt - det ville være fedt at have nogle vi kender som naboer når vi vender tilbage.

Det er igen super-koldt herovre, -15 døgnet rundt. Og selvom det er en tør kulde og sikkert ikke så slem som -15 i DK, så er det bare overkoldt.... Selvfølgelig betyder det for canadiere at de går ud og starter bilen en halv time før de skal køre. Det er laltså ige i overkanten synes vi, men vi bruger jo heller ikke bilen om morgenen...

No comments: