Tuesday, November 13, 2007

Om at sige tak (eller dak)

Jonathan ved at vi skal takke nogle gange og for noget og det er jo dejligt. Lige nu er det sådan at han hele tiden prøver at holde styr på at faren og moren har mindst to par sko i nærheden, ure på håndleddet og andre fornødenheder. Og hver gang han afleverer vores ting til os siger han glad 'Dak'. Han er altså meget velopdragen, eller osso synes han at vi skal til at sige lidt mere tak.... Derudover har han en hukommelse som sikkert er bedere en forældrenes tilsammen. Han ved hvor alle sine venner bor og peger dem ud hver gang vi passerer(og nogle bor altså et par gader væk). Igår da faren skulle til at betale på den dejlige italienske familierestaurant vi har fået anbefalet, begynder Jonathan at tale om den leg som ham og far Frederik leger hvor man skal betale for at slippe fri af fangeskab. Det er da sejt nok husket nå man nu ikke er hjemme og lege men sidder og spiser den dejligst is på en restaurant.
Nå jeg nu er igang kan jeg lige update på de nyeste ord. Felix er blevet en god ven og kaldes 'Bizz', Jonathan har fået en toolbox og kalder den og indholdet for 'Tooo', han siger legeplads, sandwich og pizza - men man skal nok kende ham ret godt for at forstå det:) Han siger 'house', 'shoes', 'hat' og faktisk rigtig meget mere.

Nå må desværre meddele Lotte og andre ivrige vælgere at vi ikke fik stemt, vi havde få dage til det og det var selvfølgelig lige da Frederik røg på sygehuset. Det er ret surt da det faktisk er ret vigtigt for os selvom vi er noget langt væk. Vi må jo bare håbe på at de fleste af jer sætter stemmen hvor vi ville ha gjort det. Øh, har rette i bloggen, for nu ser jeg jo at det er idag der er valg - så godt følger jeg heller ikke med..... God kamp og valgflæsk

1 comment:

Line said...

kære Bettina, Frederik og Jonathan
Vi er så kede af at høre, at Frederik har punkteret lungen - men glade for at det allerede nu går meget bedre:) Og så kede af, at vi ikke får set jer til jul - det havde vi alle glædet os rigtig meget til:)
Her hos os går det godt. Line starter på arbejde igen på mandag - det er gået alt for hurtigt med denne barsel. (Lille-)Frederik er startet i vuggestue - det er han ikke helt tilfreds med... han er dog ikke ligeså ulykkelig som Mathilde var - mere vred... pædagogerne siger han nærmest knurrer ad dem:) Vi prøver nu nogle dage hvor det er far der afleverer - "måske er symbiosen ikke så stærk der", som de diplomatisk (!) har sagt til mig...
Mathilde er bare blevet den store børnehave-pige - superskøn det meste af tiden, men kan også opføre sig på en måde som kræver at moren tæller til ti mange gange både forfra og bagfra og på svensk osv...
Nok herfra. God bedring til Frederik. Håber I kun får gode oplevelser det næste lange stykke tid.
Knus og kram og mange tanker fra os på Raunstrupvej