Sen Sommer

Det er bedstemors fødselsdag, 30. september og vi har set 24 grader på termometeret - fuldstændig vildt! Vi går endnu engang i shorts og sandaler og føler at det er juli måned. Jeg sad idag udenfor en lille god café, med the og muffin kl. 10 i formiddag og storsvedte i min nederdel og skjorte - det er da ret fantastisk. Sad der fordi jeg havde taget dagen fri og havde været til min ugentlige blodprøvetagning. Jeg havde faktisk planlagt at fortsætte lidt endnu på arbejdet (tre uger til termin) men efter en 10 timer lang dag i torsdags, hvor jeg var alt for smadret bagefter er jeg blevet lidt mere tilbageholden. Min plan er nu at have sidste dag på torsdag og så have lidt tid til at få slappet af. Det er faktisk stadig fint nok at arbejde, det er bare så mange timer ikke rigtigt at kunne svinge stængerne op. Så der er vist dømt barsel til fru Horn.

Var på efterårs gåtur i lørdags, hvor det faktisk var koldt (se billederne). Vi var i Bragg Creek, hvor vi stod en del på ski sidste år. Osse et fedt sted til gåture og hygge.

Underlige venten

Min lever har det godt, faktisk ser tallene de kigger på bedre ud nu end da jeg startede med at komme ved fødselslægen for tre uger siden. Det er jo i sig selv fantastisk og kommer nok til at betyde at vi ikke får et for tidligt født barn. Men lægen var jo ude med en lille skræmme-kampagne den første gang vi var der og var jo nærmest klar til at få den baby ud med det samme. Jeg strøg tilbage på arbejdet og fik besked om at afslutte mine patienter, så jeg var klar til at barsle. Så lige nu klør jeg ret meget (nok noget indbildt, idet det ikke rigtig kan ses på mine tal....), går på arbejde 2 dage om ugen, uden noget at tage mig til og idag holdt de afskeds-frokost for mig, da alle tror jeg føder hvert øjeblik det skal være...... Er spændt hver uge når jeg går til lægen og egentlig vil vi helst bare at den baby kommer til tiden, men det er som om alt er gjort klar til den (selv min kløende krop) og det føles mærkeligt at der faktisk er 4 uger til termin og jo så i princippet kan være 6 uger til den viser sig...... Pudsige overvejelser en gravid gør sig når nu alting ser fint ud.

Nå men tænker at jeg vel må sætte en dato for hvornår jeg går fra på arbejdet. Troede det kom af sig selv (det gør det selvfølgelig osse....) men tror jeg må sætte en dato, så jeg evt undgår at vandet går derinde......

Men al påstyret betyder jo at vi føler os nogenlunde klar til den lille ny i familien - i hvert tilfælde med det praktiske og det giver jo en hvis ro. Og ro har jeg brug for. Er ved at være noget træt de dage jeg arbejder og faktisk osse de andre, hvor Jonathan er hjemme - men så vidt jeg husker er det sådan det skal være til sidst.

Louise spurgte om vi skriver på bloggen når baby ankommer, og det gør vi selvfølgelig, forhåbentlig med billeder, navn og deslige.

Men indtil videre er her de sidste billeder fra Fætte, kusine besøget og et enkelt sensommer-hygge-et af far og søn.

Super tur i Heritage park, med lassokast, kæp-heste-ridning og andet godt....

Tykke mor puster i varmen

Så fås de vist ikke meget bedre!!

Sidste etape af dansker-besøg

Så er søster og co tilbage fra bjergene og kæmpe-indkøbscentret. Det lyder til at de havde en super tur, med en god blanding af natur og lige-til-børne-sjov. Lige nu nyder vi så de sidste dage vi har sammen før de vender snuden hjemad på torsdag. Vejret i Calgary er helt fantastisk lige nu - vi snakker 25 grader og det er blevet til en masse fodbold og cyklen i haven og på vejen og så nogle gode is fra vores lokale is-butik. Børnene nyder virkelig hinandens selskab (det gør de voksne osse), men det er dejligt at se at de hygger sig og nyder at være sammen med henholdsvis fætter og kusine. Lucas og Cecilie lære nogle engelske ord og Jonathans danske ordforråd bliver større. Det eneste der er vildt provokerende er fætter og kusinens sove-vaner. Børnene kommer alle i seng ved 19.30 tiden og godt nok snakker Lucas og Cecilie noget længere end Jonathan om aftenen, men de sover så til gengæld osse til ved 8-tiden om morgenen - Lucas ofte længere. Så når familien Kjeldsen/Mogensen står op hvar familien Horn gerne været oppe i 2-3 timer!!

Den gravide mave vokser sig godt til lige nu. Men det kan vise sig at være hensigtsmæssigt, da min lever igen er træt af at være gravid og lægen siger at de nok er nødt til at sætte fødslen igang før termin. Vi ved ikke hvornår, da de bare følger os tæt og sætter igang når 'lever-tallene' ikke er acceptable mere (kan påvirke baby og min lever mere permanent) Så det er lidt spændende hvad der skal ske. Vi føler os nu rimelig klar nu, med de mest fornødne baby-ting i hus.

Fætter, kusine besøg

Billederne først

Så er nevø, niece og co. kommet på besøg. Der er noget mere liv i huset end når den lille familie er alene, men det er rigtig hyggeligt og sjovt - synes i hvert tilfælde familien Horn. De har været her i over en uge, har set både dinosaurer, malls, farmers market, zoo, Heritage Park og barbeque i 'the Hood'. Nu skal de så en smut i bjergene og til et kæmpe mall i Edmonton, før de afslutter med nogle dage her...... Billederne er allesammen taget på vores tur til Drumheller hvor Tyrrell museet ligger, vist nok verdens bedste og største dinosaur museum. Der er fundet rigtig mange knogler her i Alberta og området er vildt spændende.

8 ugers barsel

Hvor dybt mon det ligger i offentlig ansatte danskeres bevidsthed at vi har brug for 8 ugers barsel. Der er nu 8 uger til terminsdatoen og mine plukkeveer er ved at værre ret forstyrrende og jeg drømmer om danske forhold, selvom jeg kun arbejder 2 dage om ugen. Canadiere har ingen barsel før fødslen (det har jeg vist fortalt før), eller det vil sige, det kan de godt tage, men så bliver den tid taget fra deres barsel med barnet. Dette betyder reelt at de ikke tager barsel og kun stopper hvis det er nødvendigt og lægen sygemelder dem. Der er jo heller ikke jordemødre i det offentlige system herovre, lægerne tager sig af fødslerne. Der er få private jordemødre, der som oftest bliver hyret til hjemmefødsler og kun for nyligt har fået adgang til hospitalerne. Noget der istedet er meget udbredt herovre er de såkaldte Dualas (udtales duulas), der er en slags støtte-pædagog eller coach før og under fødslen. De er uddannet så de ved alt muligt om fødsler og babyer men ikke i at tage imod babyer. Sådan en har vi hyret og selvom jeg har været i tvivl, er jeg nu sikker på at det er en god idé. De står til rådighed det meste af tiden og virker til at have utrolig meget tid - i modsætning til lægerne..... Var ikke helt på toppen efter vores såkaldte ferie og ville gerne lige forsikres om at min strategi var ok - lægen havde ikke tid og overskud, men det havde Doulaen. Så nu er hun inde i varmen hos de skeptiske danskere.....

Ferie, forstrukne ligamenter og et stk bestået eksamen:)

Vi drog afsted sidste lørdag på en utrolig lang tur mod Okanagan Valley i BC (dette er stadig i Canada). To nætter på moteller på vejen. Super steder med skønne pools og legepladser. Sidste motel i Penticton var super, med masser af børnefamilier, der så ud til at bo på stedet og en masse hygge i den fælles have og pool. På vejen så vi 'Jacks slide' - et enormt stenskred der fandt sted i starten af 1900 tallet og smadrede en hel by. Da vi havde kørt langs den amerikanske grænse i meeeget lang tid og skulle til at bevæge os nordpå i the Okanagan Valley, kom vi til et Grækenlands-lignende område. Enormt tørre bakker og bjerge og en dal der var frodig af frugt og vinplantager - fuldstændig som at komme til et nyt land - ret fantastisk. Vi stoppe ikke så mange steder fordi vi ville frem til vores bestemmelsessted og fordi vi regnede med at hele dalen var det samme. Men desværre blev der færrere og færrere frugtplantager som vi kom længere nordpå. Nå men mandag over middag nåede vi endelig frem til Ellison Campground og fandt os den sidste ledige plads. Det var hedt og efter at teltet var sat op gik vi 500 meter ned af en stejl skrænt og var på den dejligste strand ud til Okanagan Lake.

Tirsdag morgen gik vi en lille tur op i skoven bag campingpladsen. Det begyndte at regne og vi gemte os under et træ. Da det endelig stoppede med at regne, må jeg være kommet til at forstyrre et bo med hestebremser (eller lignende kræ, der skikker som ind i H.....) Pludselig blev jeg stukket i nogle væmmelige bid i nakken og da Frederik prøvede at få dem væk, blev han osse stukket. Jonathan slap heldigvis. Frederik tog Jonathan under armen og vi satte i en spurt (så glemte man lige at man var 7 mdr gravid). Jonathan skreg af forstrækkelse og da vi stoppe var jeg lige ved at skrige af smerte i nakken men osse i bækkenbunden, hvor jeg helt sikker havde forstyrret en ellers fin balance..... Faktisk kunne jeg ikke rigtig gå. Det føltes som om bæknet var ved at blive rykket fra hinanden. Jeg tog en slapper, men da smerten ikke gik over og jeg ikke kunne gå så langt som til toilettet på campingpladsen, besluttede vi os for at smutte forbi skadestuen. Nå men baby havde det bare super, så det var bare mig der skulle slappe helt af til det gik over (har da hørt noget lignende før, også sådan cirka 2 mdr før forventet baby-ankomst). Så campingfornøjelsen blev kort - vi rykkede på hotel i Vernon og var der i to dage hvor Frederik kørte Jonathan og jeg rundt i kørestol. Anyway vi kom hjem igår og big mama har det meget bedre. Håber på at være helt på toppen om et par dage. PS de der bid i nakken var ikke noget farligt - gjorde bare ondt.

Jonathan og Frederik har taget det pænt med en afkortet ferie, det er vel egentlig bare mig der har været noget skuffet. Heldigvis kom det længeventede brev fra CAOT idag og der stod til min sande overraskelse, Congratulations, you passed........:)!!! Vildt overraskende og helt fantastisk - det hjalp på humøret! Nu må jeg så kalde mig ergoterapeut herovre og der er ikke nogen der skal tjecke alt hvad jeg laver. Det vil jeg virkelig glæde mig over de næste 6-8 uger nå jeg går på arbejde. Det bliver vel osse noget med lidt kage til de hjælpsomme kolleger på tirsdag!

Og så til de savnede billeder:Jonathan og bedstefar på opdagelse i Radium

Strandhygge

Jonathan fik en gummibåd af sin morfar, den skulle afprøves

Sommerhygge

Hotdogs på Ellison Campground

Teltsjov

Vandretur og udsigt før hestebremsernes angreb

Vi er her endnu

Hold da op hvor tiden flyver fra os. Mine forældre er fløjet hjem for længe siden. Frederiks har været her og er osse taget hjem igen. Jeg ved ikke lige hvor tiden ved computeren blev af. Nå men vi nød alle at have besøg og være på besøg tror jeg. Jonathan havde fri fra Dayhome og er blevet noget så sej til dansk. Han gentager alt hvad der bliver sagt og snakker non-stop. Lige nu snakker vi utrolig meget om Danmark og om at flyve, der ud over har han forstået hvad et 'fjollehoved' og et 'fjolleøre' er og omtaler tit sig selv som et sådant når han klovner rundt... Denne gang se det nu ud til at han klarer det super godt med at gå tilbage til engelsk igen. Har de sidste dage været god til at skifte over når det var nødvendigt.
Okay men nu er vi så på vej på vores egen lille ferie - camping i British Colombia. Lige nu er der vist 40 grader derovre, så det bliver lidt vildt. Vi glæder os nu og skal bare hygge ved den sø vi skal campere ved.
Jeg vokser ret meget, synes jeg og er begyndt at blive bare en smule træt igen. Så en uge hvor faren er på hele tiden bliver bare skønt.
Når vi kommer tilbage er det vist tid til at lægge lidt billeder herpå.