Flere fødselsdagsbilleder

Se mine nye brissel blocksFødselsdags morgenmaden var revet æble og skorper, da fødselaren jo var syg med noget mave noget.Desværre var Daniel sovende det meste af eftermiddagen og da Jonathan ikke kunne vente længere, måtte kagen frem og lyset tændes

Og pustes ud.....

Hip, hip, hurra

Så kom den store dag, andetbarnet blev 1 år. Desværre har han været noget hængt hele dagen. Kasted op hele sidste nat og osse er til aften igen. Så ikek noget kage til ham og heller ikke mange smil eller grin. Vi er alle trætte af at tørre bræk op og vaske og passe på vores lille fødselar. Men vi fejrede ham så godt vi kunne og på lørdag skal der være stor fest for ham, så vi når nok dte hele. Og helt ærligt så er han jo ret ligeglad (i modsætning til sin storebror)
Det er selvfølgelig sindsygt at ahn allerede er 1 år, på den anden side føles det som meget længe siden at vi var på Foothills Hospital og vi holdt ham i vores arme for første gang. Der er jo ingen billeder fra de første timer i Daniels liv da vi ikke havde kort i kameraet, men det blev jo hurtig mindre vigtigt. Her er lidt billeder fra dengang og nu.
Nå nu strejker billedhalløjet igen eller måske er det. Men jeg må i seng. Flere billeder af den 1 årige meget snart.
Vi har gang i den store omgang bage og stegning til lørdag hvor vi holder vores store 'vi troede vi skulle flytte' fest. Et par og tyve unger med forældre om dagen i en stor hal med masser af leg, og så selvfølgelig kage. Og godt 30 vokse til 'pindemadder' eller hvad mon det hedder nu om dage og drinks om aftenen. Det bliver super godt at samle de gode mennesker og bare hygge os - det trænger vi vist til.
Og så ligger det helt klart, den 21 November tager vi 4 uger til Californien og så kommer vi til Danmark den 22 december, det bliver alt sammen bare fantastisk og hvad er mere passende ovenpå det hårdeste og mest trættende år i vores liv. Vi kan ikke vente!!!

Ændrede planer - og ikke for det bedste!

Vi havde sagt vores lejemål op i huset her og smidt vores lejere ud derhjemme, ja og som jeg havde skrevet havde vi jo lige inviteret til vores farvelfest herovre. Men det er jo ikke sådan nogle ting der rigtig spiller ind i en økonomisk nedtur hvor jobbene ikke hænger på træerne. I hvert tilfælde var udmeldingen fra Frederiks arbejde for et par uger siden at der ikke pt er noget job i København. Det er bare p.... irriterende da vi faktisk følte os så klare som vi nogensinde bliver til at tage afsked med Calgary og Canada. Men vi følte os noget tvunget til at tage endnu en omgang i det store udland og håbe på det bedste i det nye år. Det har været nogle stressende uger med at forsøge at få lejet det her sted noget længere og finde en løsning derhjemme. Alt er ikke klaret endnu men det går fremad og vi er så småt ved at vende os til tanken om at blive lidt længere.

Der er nu ikke så meget der frister lige nu. Det er på 2 uger skiftet fra hedebølge til vinter. Jeg tror jeg har sagt det hvert år men det er så sært at gå fra plus 30 til minus 8 på få uger. Det har selvfølgelig allerede sneet (gad vide om det skal ligge på jorden lige så mange måneder som sidste år.....)
Vores plan er at fejre jul i Danmark. Men da det har været vores plan i de to foregående år osse, taler vi ikke så meget om det lige nu.

Nå men nu vi er her har vi så valgt at leve fuldt ud nordamarikansk endnu engang. Det er jo Thanksgiving weekend og vi var igår værter til den helt store kalkunmiddag. Frederik nussed omkring sin 17 pund tunge kalkun i et par dage og fik et lækkert resultat ud af det....uuummmhh!
Og når det nu er Thanksgiving kan vi da lige send en tak til familie og venner for dejlig støtte og hjælp gennem det sidste år - vi glæder os til på et tidspunk at komme tættere på alle igen!

Velkommen efterår

Indian Summer

Dagens billeder Far og meget træt baby

Tur til park med Pippa og familie

En tur i parken og en tiltrængt is med Katie og Thomas

Daniel leger med mors hjemmelavede playdooh

Store sommerdreng

Der er hedebølge i Calgary, det sigea at der skal bliver 33 grader idag, vildt. Det er nu ret fedt og vi lever igen ude på gaden med kvarterets unger. Vi har osse været på nogle super ture til byens skønne parker. Speciel en bestemt park er ved at være min favorit, Edworthy Park, der er 3 legepladser, floden, masser af træer, stier til at cykle på (hvor Jonathan næsten er ved at få lidt gennembrud) og så er der masser af grill pladser. Vi ville grille i sidste weekend men valgte den eneste dag med dårligt vejr i umindelige tider, måske prøver vi igen i den kommende weekend.

Desværre er Jonathan kommet i en fase hvor han ikke kan lide at blive afleveret i daycare. Han har jo ellers altid været super nem og glad for det. Men måske skal alle børn igennem en sådan fase. Det gør det ikke mere rart at aflevere et skrigende barn der nærmest skal holdes af to voksne når jeg går. Har lige besluttet at det er farens tur til at aflevere på fredag. Han kan ikke sige hvad der ikke er rart og de voksne siger da osse at han stadig har det fint når han er færdig med at skrige.... Øv, nu ved jeg hvad folk snakker om når de synes at det er hårdt at aflevere deres små pus.

Vi har for nyligt snakket med Jonathan om at vi skal flytte til Danmark før jul. Han har lydt til at være spændt på dette, men er samtidig blevet ret følsom (mere en sædvanligt), men mon ikke man tænker en masse når ens forældre siger at nu skal vi rejse fra alt det man kender...... Det tror jeg jo på.

Vi har stadig ikke nogen klarhed over noget, men nu har vi inviteret til afskedsfest og så må vi se om vores plan holder. Planen er at rejser til Californien i fire uger fra midt November og så rejse hjem derefter så vi holder jul i Danmark.

Daniel er blevet 11 måneder (total vildt) Og vi er begge (frederik og jeg) begyndt at få flere end almindeligt flashbacks til for 11 måneder siden, det bliver lidt interessant når han runder det første år, måske skal man igennem lidt af en genoplevelse af det hele..... Heldigvis er han frisk og stærk (ikke engang nogen mellemørebetændelser) og ved vores sidste planlagte besøg ved Cardiologen i sidste uge kunne de kun sige positive ting. Daniel er som alle andre næsten 1 årige og der er ingen restriktioner på hvad han må gøre. Han er jo blevet total busy og kravler rundt over alt. Vi tror at han er godt igang med at udtale sit første ord. Når vi siger bye, bye til ham siger han ba, ba og vinker. Vores lille canadien er fantastisk.

Put ikke sten i næsen!

Der blev igår ringet til mig fra daycare for første gang siden Jonathan startede. Der blev selvfølgelig sagt at der ikke var noget alvorligt galt, bare det at Jonathan havde puttet en sten op i næsen. På de fleste legepladser herovre (incl. i daycare) er der små sten. De er små men ikke mini. Nå men drevet af barnets nysgerrighed havde han i hvert tilfælde kommet stenen godt og grundigt op. Vi kørte hjem og jeg afprøvede det anerkendte trick (som nabo Leanna lærte mig, hun er jo lige børnelæge - super smart) Anyway, man holder for ublokeret næsebor og puster ind i munden. Desværre virkede det ikke på Jonathans genstridige sten. På dette tidspunkt i historien havde Jonathan allerede lært det der skulle læres, men jeg kunne ikke få den ud, Leanna kunne ikke få den ud, så vi måtte på hospitalet. Vi tog afsted i morges da det gav mest mening ventetidsmæssigt. Historien er lang men efter nogle meget ubehagelige forsøg på at trække/ skubbe stenen ud må Jonathan have drop med noget godt sovemiddel i og blev lagt til at sove mens lægen gravede den næsvise fremmede ud. Da han vågnede efter sin søvn med åbne øjne var han en lille fuld dreng der sagde 'mor alting er upside down og du har to næser' Vi tog hjem og alle har haft det godt siden. Jonathan har mange gange idag sagt 'don't put rocks in your nose' til sine venner. Mange sagde 'why?' og Jonathan har svaret 'it hurts when the doctor has to take it out'. Bare lige en lille historie fra det virkelige liv......

Vi skal vist lige have lidt flere billeder fra sommeren

Daniel kravler!! Ju huuu.

Billeder først

Tiff, Leanna, Sean, Ben

Det har jo taget ham Daniel lidt tid at komme igang, han har faktisk slet ikke været interesseret i at flytte sig ret meget rundt. Men nu er han endelig blevet nysgerrig nok og modig nok og er så småt begyndt at kravle, SEJT!

I løbet af sommeren har vi fået nye naboer. Sean og Leanna er flyttet over gaden og blevet vores next door neighbor. De har jo tre børn, Charlotte næsten 2år, Lucas 4½ år og Benjamin 6år. Siden de flyttede over i slutningen af Juli har vi enten ikke set Jonathan eller både set Jonathan, Benjamin og Lucas. Det er simpelthen så hyggelig og de leger bare så godt. Vi er jo osse kommet til at kende Leanna og Sean bedre, med masser af eftermiddags/aftens øl i forhaven og nogle middage. Super gode mennesker. Overfor er der så kommet en ny familie på 4. Carter er drengen og han er 5 år. Jonathan er helt vild med ham, så der skal han jo osse lige over og lege ind imellem. Den får ikke for lidt her med legekammeraterne.

Vi har fået afprøvet vores campingevner med 2 børn. Vi var afsted for 14 dage siden og havde en super weekend ved Two Jack Lake. Alæle nød det, men vi osse noget trætte da vi kom hejm efetr tre dages camping. Daniel er stadig oppe for at få flaske om natten og alle står jo op lige omkring kl 6.00 hvor det er skide koldt og meget, meget stille på campingpladsen. Det er så der vi snyder lidt og drøner ind til Banff for at få morgenkaffe og varme op.

Pralede vist af mit løberi her tidligere, mend et er der lige sat en stopper for en tid og der bliver ikke noget halv marathon i denne omgang. Jeg har lidt efterfødselsproblemer og er af fysionen blevet rådet til at skære ned på løb lige nu. Så det gør jeg og laver istedet hendes øvelser og er med i en efterfødsels boot camp (som jeg har vundet!! - det er vist første gang jeg har vundet noget)