Fantastiske Jasper!!

Godt nok var vi kede af ikke at holde jul med familien, men vi må indrømme at Jasper var et ret godt alternativ. Det var en lang tur derop, med isede, tilsneede veje, men hele turen værd. Jasper ligger godt 500 km nord/vest, i Jasper National Park. Der er lige så smuk som det står beskrevet i bøgerne og hotellet (som nok nærmere er et resort) ligger ude midt i ingenting omringet af bjerge og søer. Vi fik en kæmpe hytte med et værelse til hver familie og en fælles stue. Det er skønt at være væk og ikke kunne stresse de sidste dage over mad og gaver. Hotellet var vildt børnevenligt med alle mulige tilbud, som vi slet ikke brugte 1/10 af. Vi forsøgte at få stået på langrends ski i den fantastiske sne. Vi var nærmest ude og stå Backcountry hvor ingen andre var. Det gik rigtig godt med vores ny-indkøbte pulk, selvom Frederik virkelig fik noget motion. Vi fik osse løbet på skøjter, svømmet i poolen og bare slappet af. Vi fik fejret julen på Canadisk vis, med gaver den 25. om morgenen, som faktisk var rigtik hyggeligt. Alt i alt en helt fantastisk tur med dejligt selskab fra familien Moloney.
Nu er vi så tilbage i Calgary og Bettina har pakket til rejsen til DK i morgen. Vi er klar og vi glæder os til at se familien hjemme, selvom det er trist at forlade Frederik i næsten 3 uger. Blog'en får osse en ferie....
Godt nytår!!

vinter weekend

Klokken er nu 8.02pm (20.02) og både barn og forældre er i seng, Frederik og jeg sidder dog med hver vores computer...

Det har været en travl og rigtig skøn weekend. Har vist glemt at skrive at vi har fået en masse af afsnittene af 'forbrydelsen' sendt fra min søster (håber vi får resten i nytårsgave...), og det nyder vi meget. Så efter at have stegt endnu en omgang æbleskiver i fredags var der lige tid til et enkelt afsnit dansk TV.

Egentlig skulle lørdag ha' stået på juleshopping og deslige, men Frederik kom med det fantastiske forslag at vi tog en tur på langrendsskiene i stedet og den var vi med på. Så lørdag lejede vi en pulk og tog op til Canmore. For første gang i Canada havde vi skiene på og det var rigitg fedt. Jonathan var træt og efter en omgang brok tog han en god lur i pulken (som var et mærke jeg ikke kan huske, og ikke nær så god som FjellPulken, men dog lettere) og Frederik og jeg fik kørt en god tur. Vi måtte desværre konkludere at vi godt kan forbedre formen lidt. Senere kom Jonathan osse på sine ski og af dem igen for at kælke, fjolle og sidde på fars skuldre.

Vi kom trætte hjem, men julefesten på Frederiks arbejde ventede. Vores nabo Craig arbejder jo osse for schlumberger, så da Jonathan var godt givet videre til Elisabeth (en af kvinderne fra dayhome) var vi til 4-mands forfest hos naboen.Selve festen, som blev holdt i Devonian Gardens (en slags botanisk have i Downtown) var hyggelig men heldigvis ikke for vild eller sen.

I dag var så vores årlige julehygge eftermiddag. Vi har bagt æbleskiver til den helt store guldmedalje og vi har selvfølgelig stadig vildt mange i fryseren - som vi jo nok aldrig får spist. Men Ikeas gløgg og æbleskiverne var klar til klokken 3.00pm hvor en del af kvarteret kom forbi. Vi var 18 voksne og 15 børn, så her var fuldt hus. Vildt hyggeligt og sjovt og alle synes selvfølgelig det var sjovt at prøve en dansk tradition.

Her er vores naboer Gillian og Graig sammen med Tiffany

Her er Val (løbemakker og skrikkeven) og hendes datter Margo

leg i kælderen

varme fødder

Lykke er når ens Sorrel støvler ankommer med posten. Altså, de canadiske støvler kom med posten fordi jeg ikke kunne finde de rette i Calgary og derfor fik dem sendt fra staterne, derudover ved vi nu at de er lavet i Kina (heller ikke i denne uge kunne vi boykotte kinesisk fremstillede varer). Nå, men det skal altså ikke fjerne lykken lige nu. De er skønne, varme, smarte (set med danske øjne) og kun en smule for store:( Men det hænger så sådan sammen at ingen går i store fede vinterstøvler her i byen. Der har lige været minus 20 grader i flere uger og er altså stadig minus 10-15 grader. Men de synes det er lige overdrevet med de der store klodsede nogle. Man ser ofte stadig kvinder i høje hæle og des lige. Det er da bare lige lidt sjovt at Sorrel støvler og Canada Goose jakker, for den sags skyld, er populære i Danmark men her i oprindelseslandet er det ikke noget særligt..... Men Bettina holder varmen og det er vigtigt.

Apropro det med at holde varmen, så er der nok nogle calgarians der kommer til at drive os til vanvid denne vinter. Da jeg var ude at handle den anden dag parkerede en kvinde samtidig med mig. Hun lod motoren kører da hun gik ind. Det provokerer jo mig i det hele taget, men jeg håbede selvfølgelig at hun bare lige skulle hente cigaretter eller en Starbucks kaffe. Men nej da jeg kom ud efter 20-25 minutter på indkøb, kom kvinden osse ud med alle sine varer til sin tomgangskørende bil. Det er sgu da for meget. Hvorfor er der ikke nogen der sætter de benzinpriser op, så kan de vel forstå det....

work permit

Ud af det blå kom Bettinas 'udviddede' work permit igår. Vi forstå endnu engang ikke en pind - men pyt med. Har vist aldrig fået skrevet at der var noget sundheds-bøvl og at vi frygtede at Bettina ikke ville få et work permit der gjaldt arbejdet med health care. Men nu er det her og sådan som vi forstår det, er det bare med at finde et job og komme igang. Så det er nu planen.

Irriterende tumbler!!

Ved ikke lige hvad der sker med de der strikke-gaver fra bedstemor - man skulle jo tro vi ikke kan lide dem. Se bare den her....

Måske ser man det ikke lige først, da der jo er meget pudsigt i billedet, to forskelige sko og hår der snart skal hårdspænder til at holde tilbage (faktisk er ham Jonathan lidt glad for spænder, men det er selvfælgelig forbudt ifølge faren...) men der ud over er drengen vokset ekstremt eller moren kommet til ar komme den skønne vest i tumbleren. Vi bruger aldrig den tumbler, men med minus 22 grader på termometeret kom tumbleren lige i brug og vesten røg med. Surt show. Vi må ønske en ny.

kælketur

Gløgg og æbleskiver på Quentin Place

Ja julen sig jo nærmer og ved den her tid plejer vi jo at sende invitationer til venner og familie om at komme til vores julehygge med gløgg og æbleskiver. Det bliver der jo ikke noget af på Vanløse Allé i år. Vi synes nu selv det er så god en tradition, at den nok holder til en flytning til canada - selvom de ikke aner hvad hverken gløgg, æbleskiver eller god dansk 'julehygge' er. Nå men vi har lige afsendt invitationer til de nærmeste i kvarteret og hvis de alle kommer, bliver der fyldt i vores lille stue - men det gør det bare endnu hyggeligere. Desværre står vi jo selv for bagning af alle æbleskiverne, da de ikke er et canadisk fænomen...
Apropro Vanløse Allé, så har vi hørt og set at vores søde naboer sælger deres hus. det er smadder ærgeligt da de er gode naboer og gode at dele hus med. men når det nu skal være sådan, kan vi jo lige reklamere lidt - det ville være fedt at have nogle vi kender som naboer når vi vender tilbage.

Det er igen super-koldt herovre, -15 døgnet rundt. Og selvom det er en tør kulde og sikkert ikke så slem som -15 i DK, så er det bare overkoldt.... Selvfølgelig betyder det for canadiere at de går ud og starter bilen en halv time før de skal køre. Det er laltså ige i overkanten synes vi, men vi bruger jo heller ikke bilen om morgenen...

Grey-Cup finale

Hold da op denne uge har stået i sportens tegn og så sammen med Janet og Harold. Nå men inden Finalen er der lidt forhistorie.
Felix fyldte 2 år idag. Tænk at blive 2 år og ikke have nogen far (det er ikke så rart at tænke på) nå men Felix nød sin dag. Jeg var i fredags ude at købe et legetøjs-køkken for Cathy som hun kunne give han i gave. Igår samlede vi det så det stod klar i morges og da vi i eftermiddag gik over for at sige tillykke og give en lille gave, legede han da noget med det (det er et talende køkkan...). Det er svært og det er jo ikke mindre svært på mærkedagene og i weekenderne hvor alle vi andre er sammen i familierne. Vi hang lidt og havde en plan om at lufte børnene, men der var en gameboy indblandet så planen røg og vi gik på legepladsen. Der var vi så heldige at finde Haylies hue. Da vi afleverede den blev vi inviteret indenfor for at se Grey Cup Finale (CFL) og det var halt super, specielt for Frederik der jo er lidt interesseret i Football og sjældent får noget positivt ud af at foreslå at vi bruger søndag eftermiddag med at se det. Men nu blev det til en Football-finale-lege-hygge-drikke-en-øl-eftermiddag men en omgang pizza tilsidst og det var ganske underholdende.

GO FLAMES GO!

Jubiii, vi har været i The Saddledome igår og se vores lokale hokeyhold spille (The Flames). Det er et kæmpested og vi sad helt, helt oppe under taget - så højt oppe at Janet var bekymret for Frederiks lunge:) De spille mod Colorado Avalance og vandt 4-1. De spille ikke deres bedste men det er fedt sådan at se dem live - der var slåskamp (på banen)og det hele... Frederik har jo helt styr på det, tilråb og alt her i det Canadiske. Og endelig var der en sportsgren hvor Bettina kunne følge med - så tak til FFK.

Der MINUS 15 grader udenfor - det er altså koldt og vi er begyndt at overveje hvad vi skal gøre når den når minus 30. Vi forsøgte os med en slæde ned til the Dayhome idag, men der er lige lidt nok sne. Heldigvis togdet ikke noget af glæden fra Jonathan, der synes at det var helt vild underholdende at blive trukket over sne og asfalt.

Shopping Fanatic Elf og om at stå på ski for første gang

Bettina er blevet Shopping Fanatic Elf for Salvation Army (Frelsens Hær). Har kun været der en gang, men det føles rart at gøre lidt uden for husets fire vægge. Der skal findes masser af gaver til familier der ikke har råd. Faktisk er det meget sjovt, der er vildt mange donerede gaver og så shopper man til det enkelte barn udfra en ønskeseddel forældrene har lavet.
Nå, men vi har længe haft lyst til at se nærmere på Rockies med sne på og det blev så igår vi gjorde alvor af det. Faktisk er der ikke så meget sne nede i dalene endnu, men det er der til gengæld i Sunshine (det skisportssted der ligger tættest på). Det kriblede lidt i fingre og ben, men vi havde kun taget ski med til Jonathan. Det var nu osse en stor fornøjelse at opleve Jonathan grinende nonstop, mens han havde skiene på. Det tager vi som et positivt tegn!!:) Faktisk elsker han generelt at boltre sig i sneen (osse kalder 'issh' på Jonathan-sprog)

Vil bare lige vise det fine legeværelse vi har fået lavet i kælderen. Der skal nok komme lidt pynt op snarest. Der er masser af plads og godt legetøj. I fredags var der 5 børn og 6 voksne dernede og alle morede sig (da glemte jeg selvfølgelig at tage billeder)

Endelig har vi taget nogle feriebeslutninger. Vi holder Jul i Jasper som skulle været et fantastisk sted oppe nordop i Rockies. Nytår holder Frederik i Calgary mens Jonathan og Bettina tager hjem til Danmark og bliver et par uger. Frederik kommer til DK i April hvor vi alle kommer et par uger.

Om at sige tak (eller dak)

Jonathan ved at vi skal takke nogle gange og for noget og det er jo dejligt. Lige nu er det sådan at han hele tiden prøver at holde styr på at faren og moren har mindst to par sko i nærheden, ure på håndleddet og andre fornødenheder. Og hver gang han afleverer vores ting til os siger han glad 'Dak'. Han er altså meget velopdragen, eller osso synes han at vi skal til at sige lidt mere tak.... Derudover har han en hukommelse som sikkert er bedere en forældrenes tilsammen. Han ved hvor alle sine venner bor og peger dem ud hver gang vi passerer(og nogle bor altså et par gader væk). Igår da faren skulle til at betale på den dejlige italienske familierestaurant vi har fået anbefalet, begynder Jonathan at tale om den leg som ham og far Frederik leger hvor man skal betale for at slippe fri af fangeskab. Det er da sejt nok husket nå man nu ikke er hjemme og lege men sidder og spiser den dejligst is på en restaurant.
Nå jeg nu er igang kan jeg lige update på de nyeste ord. Felix er blevet en god ven og kaldes 'Bizz', Jonathan har fået en toolbox og kalder den og indholdet for 'Tooo', han siger legeplads, sandwich og pizza - men man skal nok kende ham ret godt for at forstå det:) Han siger 'house', 'shoes', 'hat' og faktisk rigtig meget mere.

Nå må desværre meddele Lotte og andre ivrige vælgere at vi ikke fik stemt, vi havde få dage til det og det var selvfølgelig lige da Frederik røg på sygehuset. Det er ret surt da det faktisk er ret vigtigt for os selvom vi er noget langt væk. Vi må jo bare håbe på at de fleste af jer sætter stemmen hvor vi ville ha gjort det. Øh, har rette i bloggen, for nu ser jeg jo at det er idag der er valg - så godt følger jeg heller ikke med..... God kamp og valgflæsk

Bedring men osse ændrede planer

Frederik har sovet godt i egen seng de sidste nætter. Han har det meget bedre. Lungen føles god, så nu skal han bare lige komme til kræfter igen. Desværre må han ikke flyve de næste 8 ugen og som I så kan regne ud bliver der ingen jul i Danmark i år. Det er bare noget så ærgeligt - vi havde faktisk glædet os rigtig meget til at se familie og venner. Jonathan og Bettina overvejer stadig en tur til det danske. Ikke lige på juleaften men senere i år eller først i det nye år..... Det finder vi snart ud af.
Frederik forsøger at tage på arbejde igen i morgen og faktisk starter Bettina sit første arbejde i Canada. Jeg skal passe Haylie hver fredag frem til jul - det skulle jo være til at klare;)



Hospitalshygge. Bare sat på lidt forsinket
Vi fik jo ikke skrevet så meget efter Halloween. Men her er den lille monkey....
Uhmm, sikken masse treats man kan få på sådan en aften

Hjemme igen

Så er Frederik hjemme igen:) Rigtig dejligt. Hans lunge skulle fungere normalt igen. Han har dog en ret høj risiko for endnu en punkteret lunge de næste par år... Han er træt og øm men har det ellers godt. Hustruen har ommøbleret stuen så alt står perfekt til at se alt det hockey og football han orker - så noget godt kommer der jo ud af punkterede lunger...
Forhåbentlig kommer vi med sjovt nyt næste gang vi skriver - det har da været lidt trist på det sidste

Øv!

Frederik var så uheldig at punktere sin højre lunge i torsdags - helt spontant mens han sad i bussen. Det var lidt dramatisk, måske mest for Bettina. Da han fik symptomerne var han ikke så længe i tvivl, da svagheden jo løber i familien. Han er forhåbentlig ovre den værste smerte nu - hvilket osse har været alt rigeligt! De forsøger at få lungen til at arbejde selv igen, hvilket den har været lidt sløv til. Vi håber dog stadig at se ham hjemme meget snart.
Dejlige Vancouver og ergo-eksamen blev der ikke noget af i denne omgang. Eksamen er udsat til juli næste år.
Endnu engang har de søde naboer vist utrolig støtte. Jonathan fik sig en nat med sin veninde Hailey. Børnene morede sig - forældrene så dog noget trætte ud dagen derpå. Han har osse tilbragt en masse tid hos nabo Gillian. Mad laver vi ikke selv for tiden. Der er altså noget med kriser og mad fra naboerne i vores neigbourhood. Så det er kun Frederik der for tarveligt mad for tiden...

Et fantastisk neigbourhood

Kunne ikke skrive andet end tragisk fact igår. Men vi må sige at vi har oplevet én smuk ting i denne weekend. Et fælleskab af hjælp har rejst sig i the neigbourhood, der er lavet så meget mad og tilbudt så meget hælp at det er overstrømmende. Vi var selv ret tilbageholdende og vidste ikke hvordan vi bedst kunne gøre noget, ved ikke om det er os personligt eller noget dansk.... Jeg endte med at gå over med nogle ting og samtidig kondolere. Det er svært at se så dyb en sorg i øjnene.
Han fløj med et lille privat fly fra Oregon hvor han lige havde bestået sin sidste eksamen i arkitektur - hjemme ventede familien på at kunne fejre ham. I flyet var osse hans far og selvfølgelig en pilot der var ven af familien - alle omkom.

Tragisk og meningsløst!!

Vores bagbo døde fredag aften i et tragisk flystyrt. Han var far til tre drenge, en på Jonathans alder og to lidt ældre. Jeg strikker med hans kone og vi ses ofte i parken. Så sent som sidste weekend, lige før Inge og Finn rejste hjem, spille Frederik og ham og drengene hockey i vores back-alley. Det har været en forfærdelig weekend i 'the neighbourhood' - alle er berørte. Det er en sød, ung familie med livet foran sig. Ingen ved hvad der skal ske med mor og tre drenge. Vi skal til begravelse senere på ugen.

Travlhed

Bedsteforældrene er tilbage i Danmark efter en kort tur i det canadiske. Det var rigtig dejligt og Jonathan tror nu at alle bedsteforældre ankommer med fly....
Frederik prøver at få en masse kontrakter i hus før nytår og Bettina læser bare til eksamen der skal stå den 3. november. Heldigvis nyder Jonathan tilværelsen med at øve sig på kolbøtter i kælderen og engle i den nyfaldne sne!
Når nu der er -4 nu, men med sikkerhed bliver -30 på et tidspunkt, hvordan skal man så klæde sig nu for at kunne komme udenfor senere på vinteren.....? Vi skal på vinter og ski-udstyrs-salg i weekenden og glæder os. Frederik og jeg er jo rimerigt udstyret, men Jonathan skal jo være helt klar til at ski, nyde og slæde i sneen. efter Vancouver skulle vi være klar til ski-sæsonen:)
Finn har lavet en god rundvisning i vores kvarter eller op ad vores vej. Jeg kendte ikke selv lige princippet (kommer jo nok ikke bag på så mange) men man bevæger musen rundt på billedet og så er der muligheder for at se flere billeder....

Bjørnen sover

Inge og Finn er ankommet og det er kufferterne osse - lidt forsinkede. Der blev ikke tid til at sove jet-lag'et ud. Vi har været på bjørne udkig i Waterton - desværre er de nok gået i hi. Men der er stadig skønt dernede.

Turkey, turkey og så lidt pie

Ja det opsumerer vel meget godt Thanksgiving i Canada. Og så samles familierne til hyggelig sammenkomst (men det venter vi med til på torsdag hvor bedstemor Inge og bedstefar Finn flyver ind for at holde efterårsferie med os)
Vi har virkelig hygget os og nydt at være sammen med dejlige mennesker vi allerede kender og igen møde nye, søde og imødekommende canadiere (en nordmand og en tibetaner). Vi har prøvet helsteget kalkun, sweetcornbread, spinach-gue, cranberry-rellish og ikke mindst pumpkin-pie. Altsammen meget lækkert og i meget, meget store mængder. På den måde minder det jo lidt om dansk jul - dog uden juletræ og gaver, men bare de der store mængder af dejlig fed mad:)
Igår var meget spændende hos Haileys bedsteforældre, der var heste og et føl og 600 køer(vi så ikke lige alle sammen, men alligevel...) og tre hunde. Og så er det jo altid sjovt at lege på en gård med sin bedste ven og hendes fætre.
Nå, bøgerne kalder, der er under 4 uger til Bettinas ergoterapeut-eksamen og det lille test-eksamens-resultat siger; skynd dig at få læst på stoffet!!

Det varmer!!

Når det er fredag eftermiddag og man lige ringer til Amager for at gratulerer med svorgers fødselsdag og ens nevø virkelig har lyst til at snakke (det gider han ellers ikke altid, da han hellere mener vi skal komme hjem), og da moster siger 'jeg savner dig Lucas' og Lucas svarer som det mest naturlige i verden 'jeg savner osse dig, moster' - det er lige til at få tårer i øjnene over helt her ovre i Canada. Tak for det Lucas!
God weekend til alle

Efterårsstemning

Thanksgiving comming up

Så nærmer vi os en rigtig amerikansk tradition - nemlig thanksgiving. Her i Canada er det den 6. oktober og ikke i som I staterne hvor det er sidst i oktober eller først i november (det har vi ikke styr på) Nå men det er jo en rigtig familie-tradition hvor familierne samles. Vores første tanke var at servere denne middag for nogle hjemløse så vi kunne gøre nytte, når vi ikke skulle fejre med familie. De hjemløse må ikke blive betjent af en på halvandet år, så den tanke droppede vi dog hurtigt igen. Kort derefter blev vi først inviteret til en gang thanksgiving, så en middag mere og så lige en tredje middag bare for at sikre at vi få spist nok kalkun for det næste lange stykke tid. Vi målige indskyde at thanksgiving ikke holdes på nogenspeciel dag, men bare på et tidspunkt her i weekenden der er forlænget med en fri mandag osse:) Så vi når alle middagene. Ja man m sige at de dejlige canadiere sikre sig at vi får lært traditionerne. Fredag er det hos et dansk/canadisk par, Nynne og Erin, Søndag er det ved Ben og Tiff (løbe-Tiff) og mandag er det på farmen ved Janets forældre, hvor vi så osse lige kan nyde lidt frisk luft, se deres føl og måske sidde på en rigtig traktor.
Det skal nok blive en super weekend!
Ishockey sæsonen er startet idag og vores lokale Flames spiller. Frederik fejre starten på pubben med nogle fyrer fra 'the Hood'. Vi har vist glem at berette at vi har en nyindkøbt svensk stjerne boende nede om hjørnet, desværre har vi ikke hilst på endnu, men det skal nok snart komme.

Sommer og efterår

Så er vi hjemme fra det varme Houston. Som skrevet tidligere var det fedt at være i varmen og poolen og alt det, meeen Houston bliver nok ikke lige vores sted. Der er ikke meget interessant at lave dernede hverken for voksne eller børn. Vi var enenkelt dag ved stranden i Galveston, så nu har vi været ved den Mexicanske Golf. Vi kom på childrens museum og i zoo (hvilket osse var alt for varmt) og så fik vi da shoppet lidt til gode priser:). Feriestemningen fik Jonathan i det talende hjørne og han siger nu ikke kun Bar(far) men osse Moar og mormoar.

Vejnettet er vanvittigt dernede....

Nu er vi så tilbage i vandte rammer og med temperaturer hvor vi kan være udenfor - skønt. Og det føltes dejligt hjemmeligt at vende tilbage til Calgary (hvilket jo var lidt skønt - det er første gang vi virkelig har været væk fra byen mere end et par dage)
Efteråret er virkelig kommet og bladene falder af træerne, rigtig godt legetøj, juu-huuuu!


Jonathan siger vist at han lige vil tage sig en lur - det er i hvet tilfælde hans tegn for at sove...

hede, men ingen orkan

Houston er en kaempestor meget, meget varm by! Jonathan og Bettina proever at holde sig indendoers i noget aircondition (taenk at vi er kommet saa vidt:)) Dette foregaar blandt andet i poolen... Imens deler Frederik viden med kolleger med faelles interesser. Vi er tilbage i Calgary paa soendag saa er der videre nyt - nu har Jonathan nemlig spist sine holde-ham-lidt-hen-vindruer

'Frost på min rude'

Var der mon en titel der hed sådan i de gode 90ere...? Anyway her er frost. Der var 23 grader i forgårs og nu er der frost... Det bekymrer jo ikke globetrotterne der da heldigvis tager 10 dage sydpå - nærmere betegnet Houston. I Houston er der 31 grader, mega høj luftfugtighed og masser af forurening, så det skal nok blive rigtig godt. Det bliver Jonathans og Bettinas første tur til Staterne, og så vidt vi kan forstå er Texas jo det rette sted at tage hen hvis fordommene om USA skal vise sig at være virkelighed :) Vil lige hurtigt indskyde at det er oliefirmaet der sender os derned så Frederik kan arbejde - men det havde den kvikke læse ok fanget. Jonathan og jeg skal vel det meste af ugen ligge i poolen eller sidde i vores airconditionerede bil på en af de der 12-24 sporede highways. Vi ses i sydstaterne.

Halvmarathon i Canmore

Efter ugers eller nærmere måneders træning var vi helt klar til Canmore Rocky Mountain Half Marathon idag. Det var iskoldt klokken 9.15 da vi startede - omkring frysepunktet. Desværre nåede vi aldrig at blive rigtig varme - jo indeni, men vores hænder, arme og ben var iskolde. Ret sær oplevelse. Men på grund af mine rutinerede løbeveninder klarede vi det i tiden 2:01 :)

69 dages work-permit-krise

Nå så let skulle det ikke gå med at komme igang med arbejdet. Skal jo have mit work-permit ændret så jeg kan arbejde i sundhedsvæsnet. Det kræver en større lægeundersøgelse som jeg skal til lidt senere idag - men papir-arbejdet bagefter tager 69 dage!!! Der er ret mange mennesker der forsøger at få workpermit som mig, formoder jeg. Det mest irriterende er at vi havde fået at vide at vi skulle gøre noget ved work-permittet, men bare glemte det.....:( Nå men jeg har jo en eksamen at læse til og så har jeg hurtigt meldt mig til noget frivilligt for HYTES.

Blandet godt

Kan ikke flytte rundt i billederne, så her er en lidt mixet udgave
Nåede slet ikke at skrive mere den anden dag - men bjørnehistorien var altså meget vigtig!!

Vi havde en dejlig tur til Waterton og der er mere at se dernede end bjørnene...

Status på Bettinas test-find job-tilværelse: Bestod køreprøve den 4.09 og fik samtidig resultat fra engelsk eksamen, 7.5 - alt over 6.5 kan bruges til arbejde og studier herovre :)

Var til jobsamtale i torsdags, lød som det perfekte sted med neurorehabilitering, god ægte ergoterapi og 2 arbejdsdage om ugen. Desværre var lederen en kold kvinde som jeg ikke har lyst til at arbejde med og faktisk tror jeg hun har det på samme måde med mig.

Fik igår papirer på en tilkalde-vikar-ansættelse, som kunne være en interessant start. Så nu mangler vi bare lige den rette arbejdstilladelse, som kræver en større lægeundersøgelse i morgen, og et førstehjælpskursus på tirsdag. Så burde jeg være klar:)

Jonathan siger nu 'uuss' for 'bus', 'IIh' for Haylie, 'boo' for bold eller ball, ur for ur, klaprer tænder for vitamin, han rokker som en pingvin og vi tror han forstår det meste af hvad der bliver sagt på dansk og engelsk - sejtTør jo næsten ikke skrive det men faktisk sover han osse godt om natten nu og i hvert tilfælde til klokken seks. Faktisk til klokken 7.00 i teltet i weekenden.

8 BJØRNE!!!

Så tog vi endelig til Waterton Lakes National Park og det var helt sikkert de tre timers køretur værd. Anderledes bjerge (vi snakker Rockie Mountains nede ved USA) og masser af bjørne. Og det er helt sandt vi så hele 8 på tre dage - så vildt. Nogle tæt på, én på vejen hvor vi kørte og et par stykker der bare kunne ses i kikkerten. De er så store og flotte de dyr - vi er total imponerede! Vi så en der var så kæmpestor, faktisk er vi lidt i tvivl om hvorvidt det måske var en grizzly. Jonathan sagde hele tiden 'rrragh' - nok fordi vi snakkede ret meget om bjerge og tog den samme køretur 5-6 gange bare fordi der var så mange bjørne på den strækning. Vi så dem alle fra bilen hvilket var rigtig godt for vores blodtryk -. det er lidt angstprovokerende at være i et område der er så tæt befolket med så farlige dyr. Der siges dog at de har vænnet sig til alle menneskene i området og at der sjældent sker sammenstød...

Kendte i det 'Sjællandske'

Få lige fingrene i 'Sjællandske' fra lørdag en 4. august og se vores lille familie på midtersiden - sejt. Det er med billede og udtalelser og det hele. Der er osse gode rejseoplevelser fra Tine og Allans tur - specielt værd at læse for børnefamilier der overvejer at tage til Canada, måske for at besøge os:) Vi fik selv et eksemplar med posten igår sammen med dansk slik, meget fantastisk og selvfølgelig næsten spist. Der er en artikel om Vancouver som vi lige har nærlæst - har jeg sagt at vi tager en forlænget weekend derover til november med Janet, Harold og Hailey.

Børnefødselsdag

Blå glasur er bare det bedste... Jonathan og Ethan

Ethan fra dayhome fyldte 3 år og det skulle fejres. Han havde åbenbart selv fået lov til at vælge hvem der skulle med og Jonathan på 1½ var der sammen med Ethan og to af hans venner fra en legegruppe (begge 3). Mila fra dayhome (osse 3 år) kom aldrig. Jeg tror ikke forældrene vidste hvor gammel Ethans ven Jonathan var. Pyt med det,der blev leget og aldrig før har Jonathan spist så meget sukker på én formiddag - han nød det!!